"Vi har mødtes to gange."

Denne artikel tager afsæt i forskerfortællinger om, hvordan børn i mødet med en fremmed forsker tager initiativ til at udforske relationen mellem os. Gennem en narrativ analyse undersøges hvad det er for fortællinger vi, børn og forsker, sammen skaber, når vi mødes. Med udgangspunkt i forskerfortællingerneundersøges hvordan børnehavens pædagogiske miljø kan forstås som kontekst for disse fortællinger. Analysen peger på, at vi ved at betragte hverdagslivet i daginstitutionen som et netværk af levede fortællinger, kan forstå samspillet mellem børn og pædagoger som et spørgsmål om ”plotmageri”,hvor børn er aktører på lige fod med voksne. Artiklen lægger op til en drøftelse af, hvordan børns status som plotmagere kan indgå som et børneperspektiv i såvel pædagogik som forskning.