Er det legende en vej til resonansforbindelser? Om organisering af undervisningspraksisser på lærer- og pædagoguddannelsen

Helle Marie Skovbjerg, Julie Borup Jensen

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

Gennem Rosas (2021) begreb om resonans, Lennons (2015) ide om den kødelige krop og Skovbjergs (2021) begreb om legepraksis undersøger denne artikel muligheden for resonansforbindelser i organiseringen af undervisning på lærer- og pædagoguddannelsen. Gennem tre analyser af undervisning på lærer- og pædagoguddannelsen, formet som fortællinger fra underviserne, viser artiklen, at resonansforbindelser kan skabes af underviseren i organiseringen af undervisning. Gennem socialt orienterede legepraksisser, ved at lade det materielle sætte scenen for delte legepraksisser i forhold til, hvad der skal gøres, samt ved at de kødelige, kropslige legeaktiviteter iscenesættes peger artiklen således på vigtigheden af organiserende principper for handling og relationer.
OriginalsprogDansk
TitelResonans i ledelse, organisation og uddannelse
RedaktørerLone Hersted, Søren Frimann
ForlagSamfundslitteratur
Publikationsdato9 aug. 2023
StatusUdgivet - 9 aug. 2023

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater