Vindmiljø i arkitekturen

Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportBookResearch

6890 Downloads (Pure)

Abstract

Det blæser meget i Danmark - det giver mange gener og ubehagelige oplevelser, når vi skal opholde os eller færdes udendørs.
I de nære udeopholdsrum i forbindelse med vore boliger, institutioner, arbejdspladser m.m. kan en generende vind nedsætte brugsværdien og dermed nødvendiggøre en lægivende formgivning.
Gågader, torve og pladser i vore byer er blevet populære samlingssteder året rundt. Også her kan gener fra vinden nedsætte og kræve en indsats i den arkitektoniske udformning for at skabe læ. Vinden har betydning for bygningers energiforbrug og naturlige ventilation, begge dele vigtige for en bæredygtig arkitektur. En lægivende udformning af bebyggelsesplaner kan mindske energiforbruget og gavne miljøet generelt.
Vi kan som arkitekter ikke ændre vort vindblæste klima, men vi kan lokalt, gennem en bevidst formgivning som også inkluderer vindmiljøet, være med til at imødegå nogle af de gener og ubehagelige oplevelser, som vinden medfører.
”Vindmiljø i Arkitekturen” er tænkt som et ”værktøj”, som skal hjælpe arkitekter til at leve op til disse bestræbelser. Inspiration til indholdet er hentet fra undervisning og opgaver udført på Aarhus Arkitektskoles Vind- og Klima-laboratorium, suppleret med relevant materiale fra faglitteratur om vindmiljø. Indholdet er givet en systematisk og overskuelig form, som kortfattet introducerer viden og metoder til brug i konkrete opgaver. Ved behov for yderligere information og fordybelse henvises til litteraturlisten.
Original languageDanish
Place of PublicationAarhus
PublisherArkitektskolens Forlag
Number of pages48
Publication statusPublished - 2012

Artistic research

  • No

Cite this