Urban heritage: Uses of atmospheres and affects in urban transformations

De seneste årtiers brug af kulturarvi planlægning har ændret sig i retning af en landskabsbaseret tilgang, der søger anerkendelse af det dynamiske forhold mellem historiske genstande og deres bredere miljø og til de mennesker, der former og bruger dem. At forstå kulturarv som en kontinuitet skabt ved at genbruge byen og lokale fortællinger samt ved at bruge de sociale og immaterielle værdier.

For en bedre operationalisering af kulturarven i byplanlægning ser jeg et potentiale i at forstå den gennem tænkningen i urban assemblages. Heri er historiske elementer lig med byplanlægningsprofessionelle, lokale beboere og politiske aspekter. En forståelse med afsæt i urban assemblages sætter fokus på forbindelserne mellem de elementer, der kan forstås som affektive atmosfærer