Transformativ byomdannelse: Undersøgelse af konfliktområder i de indledende faser af kommunal byplanlægning i omdannelsen af eksisterende bykvarterer

Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesis

323 Downloads (Pure)

Abstract

Dette ph.d.-projekt har undersøgt konfliktområder, der hæmmer en styrket forståelse og anvendelse af det eksisterende i de tidlige faser af kommunal byplanlægning. Formålet har været at sikre sammenhæng og kontinuitet i byomdannelsen som en modvægt til den nuværende projektorienterede og markedsdrevne byudvikling. Konfliktområderne er blevet undersøgt gennem analyse af tre referencecases og aktivt involverende undersøgelser i Spinderikvarteret i Vejle Kommune. Disse undersøgelser har omfattet en søgen efter løsninger baseret på transformativ design research og teoretiske undersøgelser.
Resultaterne af undersøgelserne peger på behovet for en transformativ byomdannelse og identificerer potentialet i at forskyde og løse konfliktområder gennem en ændret stedskonstruktion. Denne ændrede stedskonstruktion bygger på en udvidet forståelse af skala, inddragelse af affektive atmosfærer og en bred værditilskrivning. Stedskonstruktionen opfattes som en proces, der er dynamisk og relationel.
Derudover argumenterer ph.d.-projektet for behovet for en styrket forståelse af vigtigheden af politisk lederskab i byomdannelse, kontinuerlig politisk inddragelse, en aktiv rolle for kommunen som styrende aktør og en styrket position for den kommunale byplanlægger i de tidlige faser af byplanlægningen.
Original languageDanish
Number of pages346
Publication statusPublished - 31 Jul 2023

Artistic research

  • No

Cite this