Abstract
Essayet reflekterer over den klassicistiske traditions betydning, over tabet deraf i begyndelsen af det 20. århundrede, og over hvad vi satte i stedet. Der præsenteres en anden udlægning af dette tab end det, der er givet i det modernistiske standardnarrativ.
Æstetikkens rolle i den klassiske kunst udlægges; centralt står forståelsen af skønheden som komponent i en større, meningsskabende fortælling om menneskets plads i verden. Ligeledes diskuteres forholdet mellem kunst og teknisk ækvilibrisme samt tabet deraf i det 20. århundrede til fordel for vor tids konceptualisme. Dette perspektiveres til den klassiske, europæiske dannelseskulturs praksis på tværs af kunstformer, og der argumenteres for denne nu tabte kulturs fortrin.
Æstetikkens rolle i den klassiske kunst udlægges; centralt står forståelsen af skønheden som komponent i en større, meningsskabende fortælling om menneskets plads i verden. Ligeledes diskuteres forholdet mellem kunst og teknisk ækvilibrisme samt tabet deraf i det 20. århundrede til fordel for vor tids konceptualisme. Dette perspektiveres til den klassiske, europæiske dannelseskulturs praksis på tværs af kunstformer, og der argumenteres for denne nu tabte kulturs fortrin.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Journal | Arkitekten |
| Volume | 120 |
| Issue number | 4 |
| Pages (from-to) | 20-23 |
| Number of pages | 4 |
| ISSN | 0004-198X |
| Publication status | Published - May 2018 |
Artistic research
- No