Abstract
Tanghusene udgør en særegen bygningstypologi, der udelukkende forekommer på Læsø, og som i de seneste år har udviklet sig til et vigtigt vartegn for den læsøske identitet.
Byggeskikken vidner om læsøboernes tilpasning til øens økologiske forhold, barske livsbetingelser og usædvanlige kønsroller i det lille isolerede øsamfund.
Med udgangspunkt i tanggården Bangsbogaard undersøges det, hvordan man med afsæt i kulturarven og den traditionelle læsøske byggeskik kan formgive en fremadskuende arkitektur med et tilbageskuende blik. Det undersøges, hvordan den vernakulære byggeskik har fået fornyet relevans i den grønne omstilling, hvor bindingsværkets modulbaserede, reversible konstruktionsprincipper, tanghusets biogene materialitet samt egnsbyggeskikkens ressourcebevidsthed kan fungere som stærke inspirationskilder i en nutidig forståelse af bæredygtig arkitektur.
Byggeskikken vidner om læsøboernes tilpasning til øens økologiske forhold, barske livsbetingelser og usædvanlige kønsroller i det lille isolerede øsamfund.
Med udgangspunkt i tanggården Bangsbogaard undersøges det, hvordan man med afsæt i kulturarven og den traditionelle læsøske byggeskik kan formgive en fremadskuende arkitektur med et tilbageskuende blik. Det undersøges, hvordan den vernakulære byggeskik har fået fornyet relevans i den grønne omstilling, hvor bindingsværkets modulbaserede, reversible konstruktionsprincipper, tanghusets biogene materialitet samt egnsbyggeskikkens ressourcebevidsthed kan fungere som stærke inspirationskilder i en nutidig forståelse af bæredygtig arkitektur.
Original language | Danish |
---|---|
Article number | 141 |
Journal | By og Land |
Volume | 141 |
Pages (from-to) | 28-31 |
Number of pages | 4 |
ISSN | 1399-7696 |
Publication status | Published - Dec 2023 |
Artistic research
- No