Ny i Danmark: Den Østjyske Millionby

 

PROJEKTBESKRIVELSE

 

Ny i Danmark: Den østjyske Millionby

 

 

Byudviklingen i Danmark er koncentreret to steder: Hovedstadsområdet og den såkaldte Østjyske Millionby (DØM) langs motorvejen fra Randers i nord til Kolding i syd. De to vækstcentre rummer langt over halvdelen af den danske befolkning og deler landet op i to dominerende byområder. Den ene by er velbeskrevet, den andet slet ikke.

 

Hovedstadsområdet nyder stor politisk bevågenhed, der følges op af en lang række statsfinansierede initiativer, ikke mindst kulturelle og kunstneriske. Øresundsregionen har netop været genstand for en åben idékonkurrence.

 

Den Østjyske Millionby har de sidste to-tre år været genstand for en begyndende, politisk anerkendelse. Den seneste Landsplanredegørelse fra 2006 udpeger for første gang den nye millionby med en udstrækning på mere end 100 kilometer og antyder et helt nyt danmarkskort. Samtidig udstilles den rådvildhed, der hersker i forholdet til den nye urbane geografi. Faktum er, at der i modsætning til Hovedstadsområdet ikke eksisterer nogen overordnet plan, der kan styre den østjyske bysammenvoksning, for den er hverken resultat af en bevidst politisk beslutning eller målrettet planlægning – nærmest tvært imod. DØM er om ikke opstået pludseligt, så i et mindste en utilsigtet konsekvens af øget mobilitet, fri bosætning og nye erhvervsstrukturer. Et demografisk vilkår som borgere, politikere og planlæggere så småt er begyndt at forholde sig til. Der findes ikke et helhedsbillede af fænomenet.

 

Det er vigtigt, at byen bliver anerkendt og sat på dagsordenen. Selve det faktum, at man i 1947 skabte Fingerplanen, betød, at Storkøbenhavn kom til at eksistere. Længe før byen faktisk befandt sig i en tilstand, hvor den bare tilnærmelsesvis var færdigudviklet. Og allerede nu, mange årtier før Øresundsregionen er færdig, eksisterer den som et sted, man kan mene noget om, analysere og diskutere.

 

Den Østjyske Millionby burde have haft et navn for lang tid siden, så det havde været muligt at analysere og diskutere, hvordan man forsyner regionen med infrastruktur, kultur- og velfærdsinstitutioner, rekreative områder og meget andet. Det fik den ikke. Derfor er der tale om en meget stor zone, der uden om stort set al overordnet planlægning er ”sprunget i by”.

 

Men bedre sent end aldrig. Bogen ønsker at rejse spørgsmål som: Hvordan ved vi overhovedet at Den Østjyske Millionby findes? Hvordan blev den til? Hvordan er den at bo i? Skal den forstås som én sammenhængende by eller et diffust polycentrisk netværk af byer? Har Danmark uden at ønske det fået sit Los Angeles, Ruhr eller Randstad? Hvilken status har Den Østjyske Millionby? Hvordan ser dens fremtid ud?

 

Bogen er en statusopgørelse, der betragter de fænomener og begivenheder, som kendetegner DØM lige nu og et stykke researcharbejde, der tager hul på de nødvendige diskussioner, som byernes begyndende sammenvoksning rejser. Ambitionen er at skabe en forståelsesramme for denne by, inddrage mange flere perspektiver og kommunikere langt bredere end teknokratiske diagrammer i plandokumenter formår.

 

Kunsten og videnskaben har op igennem historien produceret forskellige Jyllandsbilleder, der har defineret en mere eller mindre fælles forståelse af, hvad og hvordan Jylland var. Den Østjyske Millionby kalder på nye billeder og beskrivelser. Ellers kan vi ikke forholde os politisk, æstetisk og planlægningsmæssigt til den. Vores kanoniske (yndlings-) billeder er knyttet til de rene landskabstyper og bydele, der blev formet i fortiden. Hybride by-landskaber beskrives kun sjældent og oftest negativt. Problemet med at forholde sig positivt og reflekterende til vores egen tids fænomener er alment. DØM er en fantastisk mulighed for at skabe en sammenhængende beskrivelse og beretning. Om en millionby uden navn og et landskab, der hver dag bliver brugt af hundrede tusinder af mennesker, men hvis kvaliteter de færreste kan beskrive.

 

Bogen retter sig mod en bred vifte af læsere: 

 

1. Arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, trafikingeniører og andre fagkonsulenter, der så småt er gået i gang med at planlægge udviklingen af den nye Østjyske byvirkelighed.

 

2. Borgere i Danmarks nye millionby.

 

3. Politikere, debattører og lægfolk, som forsøger at gennemskue, hvem udviklingen er til fordel for og hvem, der risikerer at komme i klemme.

 

4. Miljøforvaltere, biologer og uafhængige interesseorganisationer, der med Landsplanredegørelsen i ryggen arbejder for at kontrollere byspredningen og værne om det åbne land.

 

5. Erhvervsfolk, turismeudviklere og ’oplevelsesøkonomer’, der skal koordinere og markedsføre regionens herlighedsværdier og kulturelle udbud.

 

Bogens fokus og undersøgelsesmetode:

 

Der er i international forskning arbejdet en del med den principielle og teoretiske forståelse af de grundlæggende mekanismer i forskellige byagglomerationstendenser, men en systematisk beskrivelse af fænomenet i dansk sammenhæng mangler.

Bogen springer af et tværfagligt pionerarbejde og skal munde ud i en debatskabende publikation, som dels opridser de forskellige relevante forklaringsmodeller, dels tilbyder et aktuelt helhedsbillede af Den Østjyske Millionby, som alle kan læse – støttet og suppleret af grafisk datamateriale, kort, informative illustrationer, dokumentariske billeder og kunstneriske skildringer.

 

Gennemgangen og udredningen af de forskellige teoretiske positioner er tænkt som en fagintroduktion og læsenøgle til projektets hoveddel, der er en statusopgørelse over Den Østjyske Millionby. Dens historie og mangfoldige hverdagsfortællinger flettes sammen med rejseberetninger, forskellige undersøgelser, analyser, debatter, fotografier, kort, illustreret datamateriale etc.

 

Vi vil (mindst) undersøge seks temaer:

 

DØM i historien

 

Historisk er Jylland præget af at være en halvø uden oplagt centrum og af at være ”bagland” for indflydelsesrige vækstgeneratorer som København og Hamborg/Holsten. Det har siden 1800-tallet medført spændinger mellem en ”jysk bevægelse”, der ønskede at styrke halvøen og en centralistisk bevægelse, der ønskede at gøre København så stærk som muligt for at dominere østersøregionen.

Østjylland er blevet en meget stærk, økonomisk og kulturel region, men DØM’s vækst er i højeste grad en trussel imod de tyndere befolkede, nordlige, vestlige og sydlige dele af Jylland. En Kattegat-forbindelse vil sætte dette på spidsen. Bliver den besluttet og gennemført, vil Århus og København mentalt og fysisk begynde at vokse sammen – og presset på de nordlige, vestlige og sydlige dele af Jylland øges. Så Jylland står ved en korsvej. Jo stærkere, DØM bliver, jo stærkere bliver Jylland – som helhed. Til gengæld vil uligheden vokse.

 

DØM til hverdag

 

Oplevelsen af by uden klare hierarkier er meget anderledes end oplevelsen af en klassisk by, hvor alt det gamle og spændende ligger ”i midten”. I Danmark er decentrale byområder i en skala som DØM noget helt nyt. Derfor er der brug for en analyse af, hvordan en decentral by fungerer i dagligdagen og fremtræder i erfaring­en. Hvad vil der ske med følelsen af lokalt tilhørsforhold? Hvad vil der ske med afstands­fornemmelsen?  Vil den traditionelle rivalisering mellem de store købstæder forsvinde, eller vil købstæderne blive liggende som klangbund nederst i stedsbevidstheden?

 

DØM i politik og planlægning

 

Hvad er konsekvenserne af, at DØM er en millionby uden egentlig anerkendelse og dermed også uden fokuseret, overordnet planlægning? En umiddelbar konsekvens er, at det er vanskeligt for selve DØM at formulere og skærpe sine interesser.

Ingen politiske organer varetager DØMs overordnede interesser, og ingen har en politisk fordel i at planlægge samlet for DØM. I stedet sker planlægning og formulering af interesser med udgangspunkt i kommunegrænserne og med kommunens skattegrundlag for øje. Derfor kan DØM blive en svag konstruktion.

 

DØM i kunst og kultur

 

Geografiske lokaliteter bliver først og fremmest etableret som steder med mening i den kollektive bevidsthed ved at optræde i kunst og kultur. Kanoniseringen af et værk, hvad enten det er finkulturelt eller populærkulturelt, er samtidig kanon­iseringen af at blik. Dette blik skaber anerkendelsen og værdsættelsen af et område. Men udbudet af DØM-beskrivelser er lille, og bogen vil undersøge dette omstridte spørgsmål.

 

DØM og myterne

 

Københavneres og jyders gensidige myter og fordomme om hinanden har formet infrastruktur- og andre store beslutninger, siden det danske demokrati blev grundlagt. Myterne påvirker stadig den offentlige samtale om disse to landsdele og skaber en ringe forståelse for, hvordan landet i realiteten hænger sammen og hvilke gensidige afhængigheder, der får Danmark til at fungere.

Derfor vil projektet se på, hvilke myter der er forbundet med DØM. Har DØM tvangstanker i form af mindreværdskomplekser eller andet? Er ”jydepral” Vestdanmarks uproduktive svar på kulturradikalismen? Er der en vej ud af de uproduktive fordomme, som har præget den overordnede planlægning i Danmark siden midten af 1800-tallet?

 

DØM i fremtiden

 

Siden Frederik V befalede anlæggelsen af et overordnet vejnet i 1761, har ”det store H” været afgørende. Først skabtes et ”landevejs-H”. Siden fulgte et ”jernbane-H” – og til sidst, med logisk nødvendighed, et ”motorvejs-H”.

Imidlertid har ikke mindst motorvejen skabt en ny situation: DØM, som samtidig rummer sin egen overskridelse. DØM er nemlig så stor, at det med tiden vil give mening at anlægge en Kattegatforbindelse og dermed for første gang i stor stil overskride H’et.

Hvad vil der ske med dansk selvforståelse og ikke mindst de psykologiske forbindelser mellem landsdelene, når H’et bliver til et O. Når Kattegat og Storebælt på denne måde bliver en slags indsø, omkredset af 5-600 kilometer motorvej og jernbane? Vil den sydlige forbindelse over Fyn sygne hen, eller vil O’et skabe vækst hele vejen rundt om Kattegat og Storebælt?

 

Formidling:

 

Projektets mål er en bredt formidlet publikation, og vi har lavet en foreløbig aftale med forlaget Gyldendal om at udsende en bog på cirka 300 sider. Vi regner selvfølgelig med at følge udgivelsen op med foredrag i forskellige sammenhænge.

 

Tidsplan:

 

Projektet er delt op i tre faser: En intensiv produktionsfase. En redaktionel efterbehandling, samt en formel afslutning.

Præsentation af projektgruppen:

 

Boris Brorman Jensen er arkitekt og lektor ved Institut for By og Landskab Arkitektskolen Aarhus og har som arkitekt og forsker beskæftiget sig med arkitektur, globalisering og moderne byudvikling i mere end ti år. Boris Brorman Jensens væsentligste bidrag til bogen er at videreudvikle den multiperspektiviske analytik der udfoldes i hans trilogi om kulturelle transformationer og nye byudviklingstendenser i Asien, Mellemøsten og Danmark.

 

Henrik Dahl er sociolog og udviklingschef i NIRAS Konsulenterne og forfatter til en række bøger om Danmark i samtiden. Han har senest udgivet Den Usynlige Verden, der er et forsøg på at give en sammenhængende fremstilling af begrebet ”kognitiv geografi”. Han vil arbejde videre med begrebet om kognitiv geografi og foretage observationer af hverdagslivet i DØM. Samtidig vil Henrik Dahl være en vigtig del af projektets formidlingsdel – både fordi han er forfatter og fordi han gennem mange års professionelt virke som foredragsholder har oparbejdet en stor rutine i mundtlig formidling.

 

Pernille Stensgaard er journalist og forfatter til bøger om København og Skagen, samt senest ”Da Louisiana stjal billedet” (2008). Hun har skrevet om DØM i artikelserien ”Den fede pølse”, der løb i Weekendavisen sommeren 2008 og var indstillet til Cavlingprisen. I 2007 foretog hun en lignende reportagerejse sammen med Jesper Vind fra Weekendavisen, hvor de undersøgte og beskrev udkantsdanmark i serien ”Den rådne banan”. Pernille Stensgaard tager udgangspunkt i interviewet og den journalistiske reportage og møder DØM og dens indbyggere i øjenhøjde. Samtidig endevendes byens politiske fundament og interne kampe.

 

Tom Nielsen er arkitekt og lektor ved Institut for By og Landskab ved Arkitektskolen Aarhus og har siden 1997 forsket i spørgsmål vedrørende bybegrebets ændring, de seneste to år med særligt fokus på Østjyllands forvandling. Tom Nielsen er leder for et projektet om bybegrebets forandring ved Center for Strategisk Byforskning og har stået for et forstudie om Østjyllands udvikling for Miljøministeriet/Skov- og Naturstyrelsen.