Fra Boomtown til Brovst: Billeder og tanker om byer og steder mellem udvikling og afvikling

Activity: Talk or presentation Lecture and oral contribution

Description

Hvordan kan vi sikre vækst og velfærd i en krisetid?

Det er et af de helt centrale temaer i samfundsog
plandebatten. Men der er langtfra enighed
om, hvilken slags vækst vi taler om, og hvad det
gode liv er. Hvilke værdier er egentlig på spil, og
hvordan kan de håndteres i planlægningen i byer
og egne med henholdsvis udvikling og afvikling?

“Det gode liv som vækstskaber” er titlen på Region Syddanmarks
forslag til den nye regionale udviklingsplan. Planen er
bl.a. inspireret af OECDs nye ”Better Life Index”, 11 kriterier
for måling af vækst og velfærd, der anses for mere brugbare
end den traditionelle måling af BNP. Inspiration er også
hentet i Cittaslow bevægelsen, et internationalt netværk af
mindre og mellemstore byer og kommuner i 25 lande. Som
svar på globaliseringens udfordringer har de valgt at planlægge
og udvikle sig efter hovedprincipper om lokalt særpræg,
kvalitet i liv og omgivelser, bæredygtighed og oplevelser.
Med Cittaslow som politisk vedtaget udviklings-koncept er
Svendborg som den eneste danske kommune optaget i netværket
i 2008. I projektet “Rammer om det gode liv – planlægning
med udsyn og omtanke” udfordrer kommunen plansystemet.
Dels ved at rette fokus på livet og omgivelserne, frem for på
planjura og regulerende bestemmelser. Dels ved at undersøge
kommunens aktive rolle som udadvendt dagsordensætter,
initiativtager og samarbejdspart – som supplement til den
traditionelle regulerende og administrerende rolle.
Det gode liv kan næppe planlægges. Men planlægningen kan
og skal være med til at skabe rammerne. Kommunernes
planstrategier er et godt afsæt for overvejelser om, hvad der
kan håndteres i den fysiske planlægning, og hvor andre fagdiscipliners
lovområder og redskaber er nødvendige. Med gode
muligheder for også at opnå synergi-gevinster.
Ikke mindst i en krisetid er der behov for nytænkning. Innovation
er det nye mantra. Meget forenklet handler det måske
mest om en omstilling med fokus på kvalitet frem for kvantitet
i vækst og velfærd. Vil vi på samme tid kunne både spare og
vækste, må der sættes nye mål og udvikles nye måder at gøre
tingene på. For de samme penge – eller færre.
Mange forskellige værdier og interesser er i spil. Bevægelsen fra
land til by har både globalt og lokalt skærpet konkurrencen
om vækst og kampen for overlevelse og identitet. Mellem
regioner, byer og landdistrikter, og mellem den opsplittede bys
forskellige kvarterer og befolkningsgrupper med vidt forskellige
levevilkår og værdier. Det udfordrer sammenhængskraften
og skærper kravene til politikeres og planlæggeres prioriteringer
i planprocessen.
Krise eller ej – en god og robust planlægning må forholde sig
aktivt til både udvikling og afvikling. Vi ser frem til en inspirerende
debat på Det 62. danske Byplanmøde.
Period4 Oct 2012
Event titleVækst og velfærd: Det 62. danske byplanmøde
Event typeConference
LocationSvendborg, DenmarkShow on map