The Ziggurat

Zigguraten, som projekt, omhandler en ny tolkning af monumentet, som en leg med lyset, skyggerne, opstigningen, indtagelsen i en udveksling og refleksion omkring strømmen, topografien og punktet, stedet. Den skanderede krop åbner klædet for en opstigning af krydsende veje, der udhuler, indtaget og befæster rummet i en udspænding mellem det metriske og optiske - figuren konstrueret omkring kroppen, trinene, og egenkroppen, tyngden i den bymæssige matrice - og det umålelige og haptiske - strømmen, klædet i en flydende morfologi. Zigguraten, som model, omhandler en refleksion omkring arkitekturmodellens evne til ikke blot at have en repræsentationel relation til et projekt, men at iværksætte en sanselig erfaring i dens manifestering som tegn. Dens stoflige eksponering, der gør modellen til 1:1 som arkitekturværk, søger at skabe en dobbelt modtagelighed i ens kropslige refleksion. Harpodonapteren, er en arbejdstitel i relation til projektets indkredsning af sit stof, og var den person, der gav "målene" til verden. Zigguraten kropsliggør ham i en hyldest til opstigningen mod lyset og til hieroglyffens dobbelthed.