Abstract
Denne artikel undersøger spørgsmålet om byggestop set i et etisk perspektiv. Hvordan kan klimaretfærdighed forstås i en arkitektonisk sammenhæng? Hvilke konsekvenser har det for den måde hvorpå vi forstår arkitektur? Og hvad betyder det for arkitektens fremtidige praksis? Først redegøres for begrebet klimaretfærdighed. Dernæst anvendes det såkaldte SER-rammeværk som optik til at beskrive en række konkrete strategier for byggeriets de-karbonisering i tre niveauer. Hensigten er at udpege en retning for en bæredygtig bygningskultur der ligger indenfor de planetære grænsers råderum. Spørgsmålet afgrænses her til at omfatte klimaretfærdighed set i et rent arkitektonisk perspektiv, det vil sige at juridiske, sociale og økonomiske implikationer ikke bliver yderligere udfoldet. I forlængelse af begrebet sufficiens (tilstrækkelighed) skitseres en række transformationsstrategier der kan medvirke til at reducere en fortsat øget efterspørgsel efter rum og ressourcer. Til sidst diskuteres det overordnede spørgsmål om byggestop i forhold til en nødvendig ændring af arkitektens værdisæt, og der argumenteres for at et byggestop skal understøttes af en omsorgens etik.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | kap. 2 |
Tidsskrift | Magasin for Bygningskunst og Kultur |
Vol/bind | 7, 2024 |
ISSN | 2597-3126 |
Status | Udgivet - 2024 |
Emneord
- Kulturarv
- Transformation
- Restaurering
- Bæredygtighed
- Bygningskunst
Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)
- Nej