Analyse og Værdisætning af skovridergården Dæmpegård i Tokkekøb Hegn

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

- Dæmpegård viser sig at repræsentere et yderst vigtigt stykke skovhistorie i Danmark, der dannede grundlaget for en total omlægning af skovdriften i landet i midten af 1700-tallet efter gennemtænkte og rationelle principper, indført fra Tyskland. Disse var med til at redde landet som nation. Og de startede netop her på Dæmpegård i Tokkekøb Hegn.

- Dæmpegårds bindingsværkskonstruktioner var i 1780-erne skabt som et foregangsbyggeri for landbyggeskikken i bindingsværk i Danmark, og indførte bl.a. mere stabile konstruktioner med mere højloftede rum og dermed også med større vinduer. Indførelsen af de såkaldte dobbeltstolper muliggjorde konstruktionen af symmetriske facader i et bindingsværkshus, helt i klassicismens ånd.

- Dæmpegårds placering i kanten af en meget stor, totalt skovomkranset lysning i Tokkekøb Hegn, er en rest af én af de sidste såkaldte skovlandsbyer i Danmark. En landsbytype, der tidligere var ret udbredt, især i Nordsjælland, men som her kan opleves som stort set det sidste sted i landet – så længe Dæmpegård også ligger der, og knytter kulturhistorien mellem skov, marker og gård sammen. I kanten af Dæmpegårdslysningen ligger der en 5-6.000 år gammel langdysse fra Bondestenalderen, kaldt Kongedyssen, der viser en fantastisk kontinuitet i beboelsen på dette sted.
OriginalsprogDansk
TidsskriftArchitectura
Vol/bind45
Sider (fra-til)35 - 53
Antal sider18
ISSN0106-3030
StatusUdgivet - 16 jan. 2024

Emneord

  • Analyse og Værdisætning
  • Bygningsundersøgelse
  • Immateriel kulturarv

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater