A Qualified Utopia: The Work of Jørgen Bo and Vilhelm Wohlert at the Louisiana Museum of Modern Art

Denne afhandling undersøger de danske arkitekter Jørgen Bo (1919–99) og Vilhelm Wohlerts (1920–2007) arbejde på Louisiana Museum of Modern Art, beliggende på en gammel landejendom i Humlebæk i Danmark. I årene 1956–1991 fuldførte de to arkitekter seks bygninger i forlængelse af en villa fra det nittende århundrede og skaber dermed et kontinuerligt forløb rundt om Museumsparken. De formelle variationer mellem disse bygninger har hæmmet udforskningen og har efterladt et betydeligt hul i kendskabet til moderne dansk arkitektur. Det manglende led er rollen som Knud W. Jensen (1916–2000), Louisianas grundlægger og direktør indtil 1991, hvis anvisninger til arkitekterne førte til variationerne mellem bygningerne.

Forskningen, der understøtter denne undersøgelse, er gennemført i to faser; dokumentation og analyse. I første fase blev primært kildemateriale, det meste ikke tidligere undersøgt, samlet for at skabe en omfattende registrering af Louisianas design og konstruktion. I anden fase er museets oprindelse og udvidelse undersøgt i en række historiske sammenhænge, som kaster lys over Bo og Wohlerts arbejde samt Knud W. Jensens vision for Louisiana efterhånden som den udviklede sig. Ved at kombinere disse forskningsstadier er det tydeligt, at Bo og Wohlert anvendte en række grundlæggende principper gennem hele deres arbejde, selvom Jensens krav varierede fra bygning til bygning. Vi kan således betragte helheden af Bo og Wohlerts arbejde som én enkelt bygning, designet på en betinget måde og opført over en periode på femogtredive år.

Ved at undersøge denne enhedsbygning gennem Jensens koncept om en ”kvalificeret utopi,” er det tydeligt, at Bo og Wohlerts arkitektur udtrykker og bevarer Jensens program om at forene kunst og hverdagsoplevelse ved at tilpasse modernistiske modeller af udstillingsrum til Louisianas landskab. Mere generelt identificerer en ”kvalificeret utopi” et væsentligt kendetegn ved moderne nordisk arkitektur og placerer Louisiana i denne subkultur. Som resultat heraf genkendes en regional tradition, der overstiger stilistiske distinktioner og danner grundlag for fremtidig forskning.