Når Byen Skal Tilpasses Landskab og Klima >< Muligheder og metoder i planlægningspraksis

Erhvevs-ph.d. hos Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Støttet af Innovationsfonden.

Klimaforandringerne indebærer at forandringsprocesser i vandskaber og landskaber er tiltaget i styrke og hastighed, hvilket ændrer de rumlige, æstetiske og tekniske forudsætninger for bymæssig bebyggelse og udvikling. Kombineret med øget tendens til bebyggelsesfortætning i vækstbyer udgør dette et wicked problem. I diskurser om grønne infrastrukturer, økosystemtjenester og naturbaserede løsninger, samt fra positioner som landscape urbanism og
ecological urbanism, efterspørges en re-orientering mod de rumlige og stoflige relationer mellem bymæssige bebyggelser og dybe vand- og landskabsstrukturer og -processer. Dette afføder et behov for en omstilling af storskala byplanlægning, hvor vand- og landskabsforhold må inddrages som dynamiske, formgivende og funktionsbetingende aktører. Inden for landskabsarkitektfaget findes antagelser om at faget kan bidrage med viden og metoder hertil.
Dette forskningsprojekt har haft til formål at undersøge hvorvidt og hvordan det er muligt i praksis. Projektet er empiridrevet, case-baseret og pragmatisk orienteret og anvender forskelligartede forskningsmetoder såsom kvalitative interview, observation, dokumentstudier, interaktion og Research through Design (RtD). Med sigte på at afsøge om metoder fra landskabsarkitektfaglig praksis (LARK) kan bidrage til den omtalte omstillingsproces i storskala byplanlægningspraksis (PLAN), har jeg udført to casestudier i hhv. en kommunal planlægningskontekst (case PLAN) og i en privat landskabsarkitektvirksomhed (case LARK).
Resultaterne viser signifikante epistemologiske forskelle på de undersøgte praksisser. I case LARK synes metoderne at være værk-orienterede og at have et noget monofagligt fokus på landskabets rumlig-æstetiske orden, hvilket ikke virker tilstrækkeligt til at favne problemstillingens kompleksitet på planlægningsniveau. Dog synes LARK at kunne bidrage med metoder til at generere engagerende, retningsgivende landskabsfortællinger samt til at arbejde med landskabskortlægning som en motor for tilvejebringelse af visioner og forslag. Jeg har desuden identificeret anvendelse af analoge kort som en fællesnævner og muligt forbindelsesled mellem de to praksisser. På baggrund heraf er der gennemført et RtD-baseret casestudie (case DEMO) med det formål at kvalificere de (i case LARK) identificerede metodiske tilganges brugbarhed og potentiale til at understøtte inddragelsen af vand- og landskabsforhold som aktører i PLAN. Gennem et tværfagligt workshopforløb blev tre metodiske komponenter udviklet: ’kortene forstået og forhandlet’, ’kortene oplevet’ og ’kortene gentegnet’. Samlet omkring dialog-skabende dybe kort byggede deltagerne fælles relationer til stedsspecifikke vand- og landskabsaktører, og komponerede derigennem fællesfaglige fortællinger som forstadier til strategiske planer. Resultaterne tegner konturerne af en tredje kompositorisk praksisform i hvilken kortet indgår som mediator mellem mangfoldige aktører.

Resultaterne viser signifikante epistemologiske forskelle på de undersøgte praksisser. Projektets eksperimenterende del viser at arbejde med narrativ kortlægning og skitsering er fugtbare metoder i forhold til at skabe fællesfaglig forståelse omkring komplekse problemstillinger i klimatilpasningsplanlægning samt at udarbejde tværfaglige koncepter for blå-grøn-bytransformation.

Projektet tager afsæt i at klimaforandringerne forårsager ændrede vilkår for planlægning og udvikling af danske byer, som kalder på at der udvikles nye metoder og arbejdsgange på plankontorerne. Projektet undersøger de anvendte metoder til at undersøge og inddrage vand og landskabsforhold i et pilotprojekt for blå-grøn planlægning i Aarhus Kommune. Derudover undersøges og beskrives metoder anvendt på en privat landskabstegnestue. Endelig er der udført eksperimenterende studier omkring metoder til at arbejde med blå-grøn planlægning på tværs af faglige og organisatoriske forskelle, hvor kort og fortællende kortlægning har været i centrum.