Tingenes Fællesskaber

Visionen om at skabe stærke sociale fællesskaber er en hjørnesten i den danske almene boligsektor. Danmarks 589.707 almene boliger udgør en ramme om bolignære fællesskaber for ca. 990.000 danskere – en sjettedel af befolkningen. Mange beboere oplever imidlertid, at de lokale fællesskaber i stigende grad er under pres. Beboerdemokratiet er under hastig forandring, og færre deltager i de organiserede fællesaktiviteter, foreninger og begivenheder. Mange beboere peger på, at der ”sker mindre,” end der gjorde engang. Dette betyder dog ikke, at der ikke findes stærkt lokalt engagement og robuste fællesskaber i de almene boligområder.

Uformelle fællesskaber er stærkt engagerende

På baggrund af historiske, antropologiske og arkitekturfaglige undersøgelser foreslår projektet Fleksible Fællesskaber, at det stærke lokale engagement også skal søges i de uformelle fællesskaber, der engagerer beboerne og skaber kontakt på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel. Disse fællesskaber bliver ofte overset, da de opstår og opererer uden faste mødesteder, mødetider eller medlemskaber. Ikke desto mindre har de stor betydning for beboernes følelse af at ”høre til” og deres ønsker om at drage omsorg for boligområdets ve og vel. Denne udstilling vil vise, hvordan uformelle fællesskaber opstår og praktiseres gennem beboernes omgang med ‘ting.’ Denne praktisering har vi givet betegnelsen ”tingning.”


Tingningens fællesskaber

En pensioneret kvinde lader lyset på sin julelyskæde være tændt, så naboens børn ikke skal føle sig utrygge, når de cykler til skole på mørke vintermorgener. En klejnsmed, som er enkemand, føler sig stolt og glad, når han ser de hængende urtepotter, han har lavet til sine naboer. En psykisk sårbar kvinde bruger en indkøbsvogn til at fjerne sit affald i haven, så det ikke generer naboerne. En mor til to glædes over det hyggelige syn af tændte lanterner foran sin nabos dør. En ældre dame føler sig nyttig, når hun kan bruge en indkøbsvogn til at transportere sit barnebarns vasketøj. En førtidspensionist og en børnefamilie juledekorerer deres husfacader sammen og glædes, når de hører forbipasserende kommentere pynten. Et ungt par bemærker den dejlige stemning i gården, når naboerne sætter blomsterpotter ud om foråret.

Som disse eksempler viser, er sociale relationer og naboforhold forankret i beboernes tingning med almindelige hverdagsgenstande; indkøbsvogne, lyskæder, lanterner og potteplanter. Vigtigheden af at tinge rejser dog samtidig spørgsmålet: Hvordan skal vi bygge til fremtidens fællesskaber, hvis tingning er centralt for beboeres engagement og sociale relationer?



Arkitekturens rolle

Beboernes mange og vekslende måder at “tinge” på foregår aldrig afskåret fra boligområdernes byggede miljøer og arkitektur. Boligområders opbygning og arkitektur spiller nemlig en afgørende rolle for beboernes muligheder for at interagere med hinanden. Det er i høj grad arkitekturen, udformningen og disponeringen af boligområdet, der bestemmer, hvordan vi kan bevæge os, hvor vi kan kigge hen, og hvad vi kan se samt høre. Det gælder både indenfor i vores egen bolig og når vi befinder os i boligområdets fælles rum. Arkitekturen udgør derfor et centralt værktøj til at skabe de bedst mulige rammer til at understøtte eksistensen af levedygtige, uformelle fællesskaber.

Med denne udstilling ønsker vi derfor at sætte fokus på ”tingningens arkitektur” som en måde at forstå og styrke lokale, uformelle fællesskaber i almene
boligområder i Danmark.