Christiansfelds immaterielle kulturarv

Et område, som bygningsforskningen hidtil ikke har været opmærksom på, ved beskrivelsen af dansk arkitektur, er hvordan de Mähriske Brødres solide og smukke byggeskik i Christiansfeld, har påvirket landbyggeskikken i Sønderjylland, og derigennem også arkitekturen i hele Danmark. Det skete så sent som i årene 1915 – 1935 gennem ’Landsforeningen for Bedre Byggeskik’. Nøglen til forståelsen af dette er de forskellige regler og den forskelle status, der har været mellem landhåndværkere og byhåndværkere i Danmark før 1867.

Dette er samtidigt et eksempel på den immaterielle kulturarv, som er artiklens/kapitlets hovedemne, nemlig at gøre opmærksom på, at ’det’ man tydeligt kan se i byggeskikken, næsten altid har en ret interessant ikke-synlig baggrund. I dette tilfælde, er det sporene efter de ’indvandrede’ sydtyske brødre i Christiansfeld, der var dygtige murere, tømrere, snedkere og smede, og som i tiden efter 1773, med status som ’landhåndværkere’ skabte den smukke og harmoniske landbyggeskik i Sønderjylland, Det skete som et interessant ’mix’ mellem den sydtyske/saksiske barok, den hollandsk/frisiske rokoko og den dansk/franske klassicisme. Og det er præcist dette ’mix’ af barok, rokoko og klassicisme, man finder i de danske bedre byggeskik-huse fra 1915 – 1935. Og som man i datiden, og den dag i dag, regner for inspireret af de ’ægte danske rødder’ fra 1700- og 1800-tallets murede bygninger. Men som i virkeligheden er sydtyske.

Det har arkitekt og lektor Søren Vadstrup skrevet et kapitel om i bogen ’En by på Kongens Mark. Grundlæggelsen af Christiansfeld i 1773’ (Boytler, Nobel Hvid og Petterson red.) på Aarhus Universitetsforlag, der udkom i 2023 på 250-årsdagen for grundlæggelsen af Christiansfeld.

Ved at studere bygningernes tagformer, murværk og facadedetaljer, vinduer, yderdøre, trapper, smedejernsarbejder, smedejerns-hængsler og dørgreb og sågar skorstenspiberne, kan man, endda i bygninger opført i samme år, tydeligt udskille de tre forskellige stilarter fra hinanden i selve Christiansfeld, f.eks. om dørene har pladehængsler (barok) eller indstukne hængsler (klassicisme). Men i landhusene optræder de mere som et mix. Hvilket er overført til Bedre byggeskik med de barokke, halvvalmede og opskalkede tage, med de markante frontispicer og kraftigt profilerede, hvide gesimser, de sekskantede rokoko-karnapper med ’svejfede’ kobbertage, og de klassicistiske vinduer og døre samt fordakninger over indgangsdøren. Ikke mindst de af arkitekterne ’knuselskede’, sønderjyske strømskifter på de murede gavle, er skabt af de Christiansfeld’ske murere og er i virkeligheden eksempler på den sydtyske pertentlighed. Denne går ud på at undgå at murstenene stikker de skråt-afhuggede, ubeskyttede ender ud til den skrå gavlkant, men i stedet for den retvinklede endeflade, med den intakte ’brandhud’ på stenene.