Æstetisk bæredygtighed er æstetisk mangfoldighed

Hvad er en bæredygtig æstetik? Dette spørgsmål optager disse år flere forskningsmæssige discipliner i forsøget på at (gen-)lære hvordan ressourcer kan varetages langt mere respektfuldt end de gør i dag, gennem forskellige designstrategier for længere levetid af produkter. Dette kapitel vil hovedsageligt fokusere på den forskning der er opstået inden for designfeltet igennem de seneste ca. 15 år, som dog rækker ud til både de sociale og humanistiske videnskaber.

For at kunne besvare hvad bæredygtig æstetik er vil kapitlet først behandle hvad bæredygtighed handler om, nemlig et rammebegreb for en lang række fundamentale paradigmeskift der finder sted på både lokalt og globalt niveau. Et paradigmeskift, som først og fremmest grunder i en udfordring af den vestlige industrialisme som den har udviklet sig siden starten af 1800-tallet. Et kultur-økonomisk system der har været baseret på lineær vækst, teknologisk udvikling og hyppige skift, bedst udtrykt gennem mode som et fænomen der forkaster det gamle og hylder det nye (Wilson 1989). Herved er mode blevet gjort til særligt til genstand for en kapitalisme- og kulturkritik der er taget til op igennem det 20. århundrede af forfattere som eksempelvis Veblen (1899), Marx (1906), Adorno & Horckheimer (1944) eller Baudrillard (1970), og som i stigende grad præger forskningen i bæredygtighed også inden for designfeltet. Samtidigt med fylder kritikken af samme system disse år i tiltagende grad i forhold til emnet dekolonialisering, der grundlæggende handler om et opgør med Eurocentricisme både som kultur-økonomisk system og som kulturudtryk, som afspejlet blandt andet i modens æstetik og formsprog (Welter & Lillethun 2018; Niessen 2020).

Med dette udgangspunkt vil kapitlet stille spørgsmålstegn ved æstetisk bæredygtighed som det har været defineret i en Eurocentrisk forståelse som udtrykker blindhed for hvad Grose kalder nye ’territorier af forskellighed’ (Grose 2019). Med specifikt fokus på mode og beklædning vil artiklen udfolde kontemporære forskningsreflektioner om bæredygtig æstetik som mangfoldig, inkluderende og anerkendende, med afsæt i udvalgte brugerstudier foretaget af immigrantkvinder i Danmark (Skjold 2020).