Description
Den danske kyst er enestående i international sammenhæng. Den er enestående i kraft af sin store udstrækning og variation i kultur og natur, der rummer særlige naturforhold og mange værdifulde kulturmiljøer i form af købstæder, havne og fiskerlejer. Alle elementer vidner om en særlig dansk kystkultur med stærke bånd til vores nabolandes kystsamfund. Den danske kystkultur gennemgår i disse år drastiske samfundsstrukturelle forandringer, hvor fiskeindustrien er effektiviseret og reguleret, kystlandbrug er nedlagt, værftsindustrien har svære vilkår i en globaliseret verden, og havneindustrien centraliserer eller eksporterer sin produktion og efterlader store centralt beliggende områder i større danske byer. Samtidig er de infrastrukturelle forhold ændret markant hen imod en landbåren trafik. Det betyder, at kystområder i periferien (ofte betegnet den rådne banan) oplever en funktionstømning, der fører til en negativ spiral med færre arbejdspladser, fraflytning og ringere offentlig og privat service. Her bliver kystnær turisme og nybyggeri ved naturskønne steder ofte foreslået som den forkromede løsning på alle problemer. Imens oplever man tæt på de større byer et stort pres fra bosætning og rekreativ benyttelse, hvor den øgede urbanisering har betydet, at en overvejende del af befolkningen i dag er bosat og størstedelen af sommerhuse og ferieanlæg er placeret i kystnære områder. Vi kan konstatere at de globale processer i oplevelsesøkonomien har medført en transformation af den oprindelige kyst, så man flere steder oplever kysten som en sammenhængende turistzone med stereotype bebyggelser, subtropiske badelande og kunstige kulissebyer, der fremstår som steder uden sammenhæng med stedets historie, kultur og kontekst. Samtidig har de nordeuropæiske byer gennemgået en de-industrialisering, der gør, at vi ikke længere har samme behov for at søge stranden som en helsebringende kontrast til vores urbane hverdag. Denne de-differentiation af den vestlige civilisation betyder, at man ligefrem taler om en ende på turismen ("end of tourism"), hvor hverdagsliv og fritid smelter sammen og bliver erstattet af mobilitet (Urry 2002). Blandt kystens befolkning bliver disse forandringer generelt opfattet som uønskede, da de har en negativ indflydelse på deres stedsopfattelse og byens karakter og omgivelser. Bevaringsstrategier i projektudvikling, kommunernes arkitekturpolitikker og planlægning indeholder udtryk som autenticitet og at forholde sig til stedet og stedets særegenhed og karakter. Alligevel har planlæggere og arkitekter besvær med at udpege og definere og fastholde de værdier, der gør et sted særligt frem for et andet, bl.a. fordi de eksisterende metoder oftest udgangspunkt i en fysisk, æstetisk, oppe-fra-og-ned og geografisk afgrænset tilgang. Laurajane Smith problematiserer opfattelsen af kulturarven som udelukkende en fysisk og materiel form. Istedet peger hun på stedet (place) som udgangspunkt for en tilgang til kulturarven, der omfatter proces og handling, hvor værdier og mening er til forhandling og bearbejdelse, hvorved kulturarven aldrig er statisk, men udsat for konstant forandring.Emneord: kystkultur, Forvaltning, Natursyn, Bevaring, Turisme
| Period | 22 Apr 2010 |
|---|---|
| Event title | Kystkulturen og dens fremtid |
| Event type | Conference |
| Organiser | Helsingør Kommunes Museer |
| Location | Klarerergaarden, Strandgade 91, HelsingørShow on map |