Abstract
Balancen mellem de kunstneriske og teknologiske aspekter af arkitektonisk praksis har en lang og begivenhedsrig historie. Fra opdelingen mellem ingeniørvidenskab og arkitektur i det 18. århundrede til den fortsatte akademisering af området siden midten af det 20. århundrede har arkitektonisk design og forskningskulturer været opdelt i enten de teknisk-videnskabelige discipliner eller humaniora.
Teknologerne beskyldes ofte for at overse diskursen om de kunstneriske aspekter eller den historiske kontinuitet i arkitektonisk design, mens humanisterne beskyldes for at have en ligegyldig holdning til ny teknologi og et nostalgisk syn på bygningshåndværk. Dette samt den stigende specialisering inden for området som akademisk disciplin udfordrer det, der på visse tidspunkter i historien blev betragtet som et lærd erhverv, der netop var baseret på en omhyggelig balance mellem kunstneriske, tekniske og sociale hensyn.
Denne ph.d.-afhandling forsøger at afprøve metoder, der bygger bro over denne kløft. Gennem en række designeksperimenter i form af prototyper i skala 1,1 anvendes 3D-printede keramiske arkitektoniske beklædningssystemer og mursten som det centrale redskab for undersøgelsen. Eksperimenterne og de resulterende prototyper analyseres og diskuteres inden for en metodologisk ramme af ’Research through Design’ og præsenterer designmetoder, der kan tilpasses og anvendes af forskere og praktikere med interesse for en mangesidet tilgang til arkitektonisk design.
Der er fokus på Gottfried Sempers teoretiske skrifter samt på det sene 19. århundredes arkitektur og de efterfølgende idéer, der fulgte i samme retning. Sempers 'Bekleidungsprinzip' og forestillingen om de arkitektoniske overfladers tekstile oprindelse danner det teoretiske grundlag for eksperimenterne samt en ramme for analysen. Udøvere som Louis Sullivan, Frank Lloyd Wright og et udvalg af efterfølgende arkitekter og forskere, der arbejder på innovative måder med keramik og beton som beklædningsmateriale, studeres og danner grundlag for en kunstnerisk tilgang og diskurs ved design ved brug af 3D-printteknologi. Afhandlingen foreslår, at metoderne fra arkitekter fra den præ-modernistiske æra er et stærkt grundlag for nutidig arkitektonisk design og afsluttes med et argument om, at kunstneriske og teknologiske problemer ikke bør ses som adskilte spørgsmål.
Teknologerne beskyldes ofte for at overse diskursen om de kunstneriske aspekter eller den historiske kontinuitet i arkitektonisk design, mens humanisterne beskyldes for at have en ligegyldig holdning til ny teknologi og et nostalgisk syn på bygningshåndværk. Dette samt den stigende specialisering inden for området som akademisk disciplin udfordrer det, der på visse tidspunkter i historien blev betragtet som et lærd erhverv, der netop var baseret på en omhyggelig balance mellem kunstneriske, tekniske og sociale hensyn.
Denne ph.d.-afhandling forsøger at afprøve metoder, der bygger bro over denne kløft. Gennem en række designeksperimenter i form af prototyper i skala 1,1 anvendes 3D-printede keramiske arkitektoniske beklædningssystemer og mursten som det centrale redskab for undersøgelsen. Eksperimenterne og de resulterende prototyper analyseres og diskuteres inden for en metodologisk ramme af ’Research through Design’ og præsenterer designmetoder, der kan tilpasses og anvendes af forskere og praktikere med interesse for en mangesidet tilgang til arkitektonisk design.
Der er fokus på Gottfried Sempers teoretiske skrifter samt på det sene 19. århundredes arkitektur og de efterfølgende idéer, der fulgte i samme retning. Sempers 'Bekleidungsprinzip' og forestillingen om de arkitektoniske overfladers tekstile oprindelse danner det teoretiske grundlag for eksperimenterne samt en ramme for analysen. Udøvere som Louis Sullivan, Frank Lloyd Wright og et udvalg af efterfølgende arkitekter og forskere, der arbejder på innovative måder med keramik og beton som beklædningsmateriale, studeres og danner grundlag for en kunstnerisk tilgang og diskurs ved design ved brug af 3D-printteknologi. Afhandlingen foreslår, at metoderne fra arkitekter fra den præ-modernistiske æra er et stærkt grundlag for nutidig arkitektonisk design og afsluttes med et argument om, at kunstneriske og teknologiske problemer ikke bør ses som adskilte spørgsmål.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Forlag | Det Kongelige Akademi |
|---|---|
| Antal sider | 300 |
| Status | Udgivet - 2023 |
Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)
- Nej