Stof og Virkning

Nærværende Ph.d.-afhandling undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Grebetheden tager sit afsæt i Carl Petersens materialenære og fremstillingsorienterede forståelse af arkitektur og en oplevelsesorienteret position som beskrevet af Steen Eiler Rasmussen. Forståelsen af virkningen som det, der sker i mødet mellem det oplevede og den oplevende, tager afsæt i begrebet affektiv ramthed, der beskriver den transformative kropslige erfaring af arkitekturens stoflige overgangskvaliteter som betydningsfulde i fremstillingen af karakterfulde rumlige situationer.

Afhandlingen identificerer, udfolder og (gen)aktualiserer det genstandsfelt, der knytter sig til stof og virkning i arkitekturen, ved at videreudvikle et begrebsapparat, et vokabular og en aktualiseret teoretisk, filosofisk og arkitektonisk ramme, der kan anvendes til at metodisk beskrive, analysere, diskutere og (gen)fremstille arkitekturens materialebundne oplevelsesmæssige kvaliteter. Metodisk tager afhandlingen udgangspunkt i en kombination af såvel traditionelle teori- og metodeudviklende metodikker, som de metoder, der knytter sig til praksis. Teoretisk bygger afhandlingen hovedsageligt på den fænomenologiske tradition og den nye fænomenologi. Det fænomenologiske fokus udvides med den fremstillingsorienterede nye æstetik, arkitektoniske og filosofiske perspektiver samt perspektiver fra antropologi, arkæologi som sociologi. Historisk trækker afhandlingen på arkitekturteoretiske positioner fra omkring bruddet til det moderne og indkredser derigennem nogle af de indflydelsesrige perspektiver, der har været på forholdet mellem stof og virkning.

Projektets teoretiske, historiske, erfaringsbaserede og afprøvende dele er samlet som en bricolage og undersøgt i tre dele. (1) Front Matter undersøger og udvikler et begrebsapparat samt en metodisk, teoretisk, historisk og praksisbaseret forståelsesramme om stoflige virkninger. (2) Matter undersøger gennem tre cases og en række materialestudier de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af karakterfulde arkitektoniske situationer. De tre cases tager form som observerende, metodeudviklende, analyserende og reflekterende artikler, der fremstiller og diskuterer forskellige perspektiver på stoflige virkninger med udgangspunkt i værkstedsforløb. (3) End Matter sammenfatter, diskuterer og konkluderer på resultaterne af undersøgelserne og reflekterer afslutningsvis over kultiveringen af stof – over en materialekultur.