Man vil jo gerne en by: Indsigter fra 19 pilotkommuners arbejde med udvikling af kystbyer i lyset af det stigende havvand

Open source rapport baseret på netværksaktiviteten ´Rejsehold´i regi af indsatsen ´Byerne og det stigende havvand´som er støttet af Realdania.

Resume
Baggrund: Udfordringer vedrørende oversvømmelser fra havet har fået øget opmærksomhed i de senere år. De danske kommuner har fået større myndighedsansvar vedrørende kystbeskyttelse og samtidig er havniveaustigninger og stormflod blevet et opmærksomhedspunkt i klimatilpasningen.

Formål: Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvorledes udvalgte danske kommuner aktuelt (2020-2022) arbejder med tilpasning til oversvømmelser fra havet og det stigende havvand.

Metode: Undersøgelsen er gennemført dels gennem samtaler med repræsentanter fra samtlige 19 kystkommuner involveret i de 18 pilotprojekter, der i årene 2019-2022 har fået støtte fra Realdania til at gennemføre en modningsproces om byudvikling og havvandsstigninger, dels ved fysiske besøg og ’walk-and-talks’ i de konkrete projektområder. Disse samtaler fandt sted i perioden fra september 2020 til september 2022. På grund af COVID-19 har det ikke været muligt at gennemføre feltbesøg i tre af de 18 pilotprojekter; her foregik interviewene online.

Resultater: I udgangspunktet har pilotkommunerne et stærkt fokus på stormflod som den primære udfordring, mens tilpasning til det stigende havvand er mere sekundært. Samtidig er der en prioritering af beskyttelse som den dominerende løsningsramme, frem for imødekommelse (at leve med vandet), tilbageføring
(udfasning af bebyggelse) og friholdelse (undgå nybyggeri i oversvømmelsesudsatte områder). Tretten ud af 18 kommuner står aktuelt i en situation, hvor der skal tages stilling til, hvordan - eller om - der skal byudvikles i lavtliggende kystnære områder, som f.eks. tidligere erhvervshavne. Der sker en modningsproces i kommunerne, hvilket betyder at forståelses- og løsningsrammen bliver nuanceret over tid og der er en bevægelse
fra ’teknologidiskussioner’ frem mod mere helhedsorienteret kystudvikling med et mere processuelt fokus. Aktuelt slutter planlægningshorisonten i år 2100, mens en mere grundlæggende diskussion om den meget langsigtede byudvikling, og de langsigtede klimatilpasningsbehov flere hundrede år ud i fremtiden, endnu
ikke er inddraget. Tilbageføring opfattes som en kontroversiel tilgang og indgår i udgangspunktet ikke aktivt som en del af løsningsrammen.

Konklusion: Sammenfattende arbejdes der i pilotprojekterne med relativt kortsigtet beskyttelse og stormflodssikring frem for langsigtet og dynamisk tilpasning af byerne til stigende havvand. Der er behov for at udvikle viden og modeller, der kan kombinere flere tidsperspektiver og flere, divergerende hensyn i planlægningen
og udviklingen af kystbyer og kystområder generelt.

Anbefalinger: På baggrund af undersøgelsen opstilles der følgende anbefalinger:
• Læs landskabet
• Tænk langsigtet
• Tænk i dynamisk foranderlig byudvikling, og
• Arbejd med en national kompetenceopbygning
vedrørende kystområder.