Kysten nu: Perspektiver på baggrund af 19 kommuners arbejde med kystbyer og stigende havvand

Open source rapport baseret på netværksaktiviteten ´Rejsehold´i regi af indsatsen ´Byerne og det stigende havvand´som er støttet af Realdania.

I perioden 2018-2022 har Realdania og Kystdirektoratet indgået partnerskab om projektet Byerne og det stigende havvand. I alt 19 kommuner har modtaget støtte fra partnerskabet til udvikling af pilotprojekter, der relaterer sig til kystbyers tilpasning til oversvømmelser fra havet. Pilotprojekterne ligger i såvel store kommuner og byer
som København, Aalborg og Randers, mellemstore byer som Svendborg, Skive og Nykøbing Falster, samt mindre byer som Taarbæk, Strøby Egede og Juelsminde. Sideløbende er der kørt et netværks- og forskningsspor, som haft til formål at bygge bro mellem forskning og praksis, og som samtidig har bidraget til, at forskerne har kunne høste erfaringer på tværs af kommunerne fra deres arbejde med kystbyer og klimaforandringer. Det er der kommet en tværgående opsamlingsrapport ud af.
Rapporten ’Man vil jo gerne en by – indsigter fra 19 pilotkommuners arbejde med udvikling af kystbyer i lyset af det stigende havvand’ formidler de tværgående emner, der fylder i de kommunale forvaltninger, når det gælder tilpasning til oversvømmelser fra havet. Der er fire hovedkonklusioner i rapporten. For det første, at der i kommunerne er fokus på beskyttelse, hvilket sker på bekostning af imødekommelse og især tilbageføring og friholdelse af bebyggelse som løsningsmuligheder i forhold til oversvømmelser fra havet. For det andet er der fokus på stormflod, mens de meget langsigtede, permanente og løbende stigninger i havniveauet ikke for alvor tages med i overvejelserne om byens udvikling og tilpasning til klimaforandringerne. For det tredje er der i de fleste kommuner konsensus om, at de lavtliggende kystområder, herunder særligt havneområderne, er vigtige
byudviklingsarealer. Og endelig for det fjerde, viser undersøgelsen, at de danske kommuner er meget forskellige
steder rent modningsmæssigt i deres arbejde med udvikling af kystbyer i lyset af det stigende havvand.
Konsekvenserne af dette er, at det er svært for kommunerne at tænke langsigtet og dynamisk i planlægningen
af kystbyerne. Samtidig har det den konsekvens, at byudviklingen på havnefronterne og i de andre lavtliggende kystområder fortsætter relativt ukritisk i store såvel som små danske byer. Klimatilpasningsindsatsen bliver reduceret til en diskussion om stormflodskoter og et valg mellem forskellige beskyttelsesteknologier, mens muligheden for at ’løfte blikket’ og tage en mere grundlæggende diskussion om byernes relation til havet på kort, mellemlangt og lang sigt til en vis grad forpasses. Partnerskabet mellem Miljøministeriet og Realdania og kommunernes arbejdet med pilotprojekter har bidraget til en udvikling af videnniveauet i kommunerne. Det er tydeligt, at der sker en modning og nuancering af problemstillingen over tid, men samtidig viser undersøgelsen, at kommunernes indhentning f viden generelt sker ret sporadisk. Danmarks samlede kompetence på kystområdet kan derfor hjælpes på vej af en mere systematisk vidensopbygning på tværs af kommuner og på tværs af landets geografi.