Hvis Kongelunden er svaret, hvad var spørgsmålet så?

Publikation: AndetUdgivelser på nettet - Net-publikationFormidling

14 Downloads (Pure)

Abstrakt

I Aarhus Kommunes nye budgetforlig er der afsat 250 mio. kroner til det område der for nyligt er blevet døbt Kongelunden. I Aarhus-regi er det et uforholdsmæssigt stort beløb set i forhold til at området allerede i dag rummer ekstraordinære grønne og rekreative kvaliteter til glæde for hele byen.
Aarhus vokser og fortættes ganske markant både befolknings- og bebyggelsesmæssigt. I de senere år er Aarhus vokset med næsten 5.000 mennesker årligt og hvis prognoserne holder stik skal vi inden 2050 finde plads til ikke mindre end 100.000 nye aarhusianere. Aarhus bliver således en markant tættere by og i den forbindelse er det afgørende at investeringer i grønne arealer og grønne mellemrum matcher byens investeringer i strategisk byggemodning.
Det forekommer derfor mærkværdigt at Aarhus Kommune på nuværende tidspunkt vælger at investere så massivt i et allerede særdeles attraktivt grønt område. Især når man tænker på hvad en sådan investering kunne have udrettet i byen som helhed i forhold til at etablere og fremtidssikre nye rekreative områder.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato5 dec. 2020
Antal sider7
StatusUdgivet - 5 dec. 2020

Emneord

  • Aarhus
  • Aarhus Folkepark
  • stadioner
  • Kongelunden
  • grønne områder

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Nej

Citationsformater