Fabers Fabrikker i Ryslinge: Hvordan arkitektonisk kulturarv, værdisætning og digital teknologi kan skabe bæredygtige transformationer i selv de vanskeligste bygninger.

Publikation: KonferencebidragPaperForskning

Abstract

Hvor nybyggeri i dag gennemføres i et BIM-workflow, er det ikke sket i samme omfang ved Renoverings- og Transformationsprojekter, hvorfor? Fordi ved Renoverings- og Transformationsprojekter er der et stort spænd mellem, hvilke digitale værktøjer der kan anvendes og bringer værdi, og projekterne kræver ofte specialiserede løsninger, ikke standardisering. Konsekvensen er, at Renovering- og transformations projekter anses for at være uforudsigelige, mere vanskelige og dyre sammenlignet med nybyggeri
Projektet med at transformere Fabers Fabrikker til boliger havde til formål at udvikle en metode og gennemføre et demonstrationsprojekt, der kunne vise en vej til, hvordan transformation af vigtig arkitektonisk kulturarv og funktionstomme bygninger gennem ressourcebesparende modulsystemer og digital produktion, kunne give funktionstomme bygninger et nyt liv som billige boliger i landdistrikterne og lede gavnlige, dynamiske effekter med sig.
Projektet anvender digitale redskaber til at skabe et møde mellem den eksisterende kulturarvsbygning og det nye modulsystem. Ved hjælp af digital 3D scanning kan den eksisterende bygning registreres ned i mindste detalje, og der kan genereres en komplet bygningsdokumentation. Disse data omsættes og sendes ind i det industrielle produktionsapparat, hvorved der kan produceres nøjagtigt tilpassede bygningsdele. Igennem anvendelse af de digitale redskaber kan der dermed bygges bro mellem kulturarvens særlige identitet og det industrielle modulsystems rationelle standardisering.
Erfaringer fra projektet viser, at det har været muligt at bygge boliger af en høj arkitektonisk kvalitet, der introducerer en ny spændende lejlighedstype, som er baseret på bygningens historie og typologi og med fokus på udvikling og den positive fortælling.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato23 sep. 2022
StatusUdgivet - 23 sep. 2022
BegivenhedFORUM for arkitektonisk kulturarv 2022: Levetid - FORUM for arkitektonisk kulturarv
Varighed: 23 sep. 202224 sep. 2022

Konference

KonferenceFORUM for arkitektonisk kulturarv 2022
LokationFORUM for arkitektonisk kulturarv
Periode23/09/202224/09/2022

Emneord

  • transformation
  • kulturarv
  • digital arkitektur
  • arkitektonisk kulturarv
  • boligbyggeri
  • bæredygtig arkitektur
  • bæredygtighed

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV)

  • Ja

Citationsformater