Alleyway Points: Interweaving ‘Real’ and ‘Representational’ Materiality

Forskelligartede former for fotogrammetri og 3D-scanning muliggør indfangelse af den fysiske verden i det digitale domæne. Dette har vist sig instrumentelt i et utal af forskellige henseender. Når virkeligheden bliver digitaliseret, bliver den frigjort fra sine materielle forpligtigelser: der er ingen indvirkende tyngdekraft, fysisk fasthed eller materielle egenskaber. En bearbejdning af denne kan i stedet foregå på de præmisser og det mulighedsrum givet af software og hardware. Således opstår muligheden for at kombinere virtuelle potentialer med virkelighedens aktuelle mål og komplekse topografier.

Alleyway Points består af en række eksperimenter, som søger at udforske denne sammenvævning af disse to parallelle domæner gennem en pendulering imellem det fysiske og det digitale. En gyde danner rammen om disse forsøg, hvor den etablerede punktsky i sig selv bliver anskuet som en digital substans, hvorved relationen mellem den fysiske og virtuelle stoflighed og materialitet undersøges. Igennem en række manipulationer genindtræder punktskyen som fysiske artefakter, der har gennemgået en række transformationer, oversættelser og fabrikationsprocesser. Således kan der etableres en kontinuerlig dialog og pendulering mellem de to domæner, hvor grænsen mellem, hvad der kan anskues som det virkelige og repræsentionen deraf, bliver gradvis mere utydelig. Dette adskiller sig fra to dominerende diskurser inden for arbejdsgange mellem det virkelige og det digitale, der ofte er ensrettede bevægelser, som søger enten at realisere abstrakt data (fra digitalt til fysisk virkelighed, såsom parametrisk design) eller omvendt, at indfange og kvantificere fysisk materie gennem digitalisering (fra fysisk til digitalt, f.eks. bygningsopmåling). I stedet kan fabrikations- og scanningsprocessen forstås som et arkitektonisk redskab i slægtskab med den traditionelle arkitektoniske tegning, som simultant kan mediere mellem at være beskrivende, virkelighedsskabende og forslagsstillende (datid, nutid og fremtid).

De udstillede artefakter er tilvejebragte som eksperimentelle refleksioner over det dialektiske forhold mellem det digitale og det fysiske. En række højtopløselige punktskyer udgør fundamentet: gyden som helhed (scannet med lidar-tripod-scanner) samt detaljeudsnit af vinduer, murværk og teksturer (scannet med højpræcisions lidar-scanner-arm). Dette udmunder i en række værker, med hver deres distinkte transformative logik, som skal ses i en overordnet helhed. Forsøgene spænder fra den direkte oversættelse af et forvitret vindue til mere frie og skulpturelle bearbejdninger. Hvert skridt i processen indeholder intentionelle oversættelser, men uundgåeligt også en række ikke-intentionelle transformationer givet af fabrikationsprocessen. Eksperimenterne danner en indledningsvis diskussion af 3D-scannings- og fabrikationsprocesser som redskab i den arkitektoniske tilblivelsesproces – som en afart arkitektonisk tegning, der kontinuerligt sammenvæver digital substans og fysisk materie.