Arkitekten Aage Rafn (1890-1953) var både en skarp kritikker af dansk arkitektur i begyndelsen af 1900 tallet og af Kunstakademiet som institution. Gennem sin faglige produktion udtrykker Rafn en stor indsigt i arkitektfagets udvikling, tradition og særligekunstneriske potentiale. Rafns værker fra 1918- 1926viser en markant indledning til en kort sekvens i dansk arkitektur, som i dag er indskrevet i den internationale arkitekturhistorie og debat. Rafns senere værker og projekter fra 30'erne erudtryk for en særlig demokratisk funktionalisme der i 40'ernevidereudviklet til en mereradikal international modernisme.Rafn søgte gennem sin samlede produktionnye sociale programmer tekniske udfordringerogkunstneriske positioner i faget.