Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektet er støttet af Erhvervsministeriet i regi af erhvervsklyngen Lifestyle og Design Cluster

Med afsæt i bl.a. Designskolen Koldings og Det Kongelige Akademis forskning i brugeroplevelse, brugspraksis og formidling af produktviden og kunderelationer vil der blive arbejdet med at udvikle og undersøge sammenhængende cirkulære kundekoncepter, hvor kunderelationen flyttes fra hurtig forbruger til langvarig kunde og ‘cirkulent’. Et antal forløb, opdelt på delbrancher, vil tage afsæt i bl.a. følgende centrale spørgsmål:
hvordan virksomhederne kan komme tættere på en forståelse af deres kunder og den værdi, brug og sociale sammenhæng, som virksomhedens produkt indgår i?
hvordan kan virksomheden anvende eksisterende data om kunder og købs- og brugsadfærd som grundlag for udvikling og uddybning af kunderelation, produkt- og servicedesign?
hvordan får man gjort mere omfattende viden om produktet, dets brug og vedligeholdelse mm. relevant og engagerende for kunderne?
kan detailleddet – modebutikken, nonfood-afdelingen, byggemarkedet – gøres til et sted for tættere dialog, erfaringsudveksling og ideudvikling vedr. virksomhedens produkt?

Nøgleresultater

Det Kongelige Akademi har i forløbet arbejdet sammen med Rosenborg Slot og Kongernes Samling omkring cirkulære uniformskoncepter. Arbejdet har indbefattet en serie taktile og visuelle brugerworkshops med vidensoplæg fra de deltagende undervisere og forskere.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/02/202331/12/2023

Emneord

  • circular economy
  • circular design
  • longevity
  • user-led design