Tre skarpe til eksperterne: Cirkulært forbrug - er det overhovedet muligt?

Aktivitet: Tale eller præsentation Foredrag og mundtlige bidrag

Beskrivelse

Hvordan træffer vi som forbrugere de mest cirkulære valg i hverdagen? Hver dag ryger enorme mængder plast og tekstil på forbrændingen og går op i røg, hvilket medfører store CO2-udslip. I 2030 skal vi i Danmark have skåret 70 procent af vores CO2-udledninger, og 80 procent af vores plastikaffald skal være væk fra forbrændingen. Det stiller blandt andet krav til vores vaner som forbrugere. Vi skal producere mindre affald og undgå spild, vi skal genbruge mere og forbruge klogere. Vi sætter eksperter på scenen og beder dem gøre os klogere på det komplekse emne; cirkulær økonomi. Vi spørger dem blandt andet, hvornår vi som forbrugere gennemskuer greenwashing, og hvordan fremtidens løsninger inden for cirkulær økonomi ser ud.

Publikum får rig lejlighed til at stille spørgsmål til eksperterne.

Deltagere:

Else Skjold, lektor ved Det Kongelige Akademi, leder af workstream i det missionsdrevne forsknings- og innovationspartnerskab, TRACE
Iben Kinch Sohn, Fagleder for Cirkulær Økonomi, Dansk Industri
Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Kemikalier og cirkulær økonomi, Rådet for Grøn Omstilling
Christina Toftegaard Nielsen, Forbrugerombudsmand
Moderator: Pernille Rype, Kommunikationschef, Innovationsfonden

Arrangører: Innovationsfonden, Rådet for Grøn Omstilling
Periode15 jun. 2023
Sted for afholdelseFolkemødet, Danmark

Emneord

  • cirkulær økonomi
  • tekstildesign
  • grøn omstilling
  • strategisk design
  • EU's tekstilstrategi