Oplæg til seminaret Stedsspecifikke Metoder i Forskning

Beskrivelse

Kulturmiljøbegrebet er et planlægningsbegreb om et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Begrebet er benyttet i kommunal regi og har eksisteres siden 1990’erne dog udfordret af reformer og manglende lovmæssige rammer. Arkitektskolen Aarhus har forsket i kulturmiljøer siden 2015 og udarbejdet et omfattende screeningsarbejde af over 2100+ kulturmiljøer på landsplan. Screeningen har omfattet en værdisætning af kulturmiljøerne, baseret på en ekspertvurdering, samt en udpegning af en række iboende egenskaber og potentialer ved det respektive kulturmiljø. Sidstnævnte relaterer sig til kulturmiljøets ibrugtagen og i overført betydning: Det liv der udfolder sig i kulturmiljøet. I kulturarvssammenhænge er vi gået fra en monumentbetonet varetagelsestilgang mod en mere bred forståelse for kulturarv som noget, der også omfatter immaterielle dele og mennesker, der er knyttet til kulturarven. Her bevæger kulturarv sig over mod et emne, der omfatter menneskerettigheder, stærke følelser af tilhørsforhold, kulturel forankring og identitet. Kulturarven kan repræsentere noget, der samler en befolkningsgruppe og skaber en positiv stedstilknytning overfor noget, der ekskluderer, er retrospektivt og stadfæster en ret til et territorie . Nyere kulturarvsteori, som også indbefatter tilgangen til kulturmiljøer, adresserer de negative sociale konsekvenser kulturarv kan skabe ved at flytte kulturarvsforståelsen fra noget statisk og entydigt mod noget, der er foranderligt, kontinuerligt reproduceret og noget, der forhandles mellem mennesker. Ved en undersøgelse udarbejdet i kulturmiljøet Ebeltoft Fiskerihavn, under Mathilde Kirkegaards afhandling, blev denne forhandling ”afprøvet” ved at benyttet forskellige intervenerede indgreb, som skabte dialog om stedets fortælling. De to intervenerende indgreb var strategisk placeret centralt i kulturmiljøets offentlige rum og indbød til at fiskerihavnens brugere og besøgende skulle forholde sig til kulturmiljøet og indgå i en dialog om stedets fortælling.

Kulturarvsvaretagelsens mest udbredte metoder har fortsat rod i en suveræn ekspertvurdering. Metoder, der søger at varetage kulturarv ud fra en kulturarvsforståelse, som beskriver kulturarv som noget dynamisk, levende og kontinuerligt er ikke udbredt i den officielle kulturarvsvaretagelse – hverken på et internationalt, statsligt eller kommunalt niveau. I forskningsprojektet Bæredygtige Kulturmiljøer afsøges kulturmiljøvaretagelse både ud fra en helhedstænkning og ud fra en kulturarvsforståelse, hvor kulturmiljøet bliver noget levende. Det netværk kulturmiljøet indgår i og de sociale dele, der ligeledes er indlejret i kulturmiljøet, forårsager at vi, naturligvis, ikke kan isolere kulturmiljøet i vores varetagelse af det. Her skal det ses i en større sammenhæng og behandles både ud fra de specifikke lokale forhold, men også ses ind i en større økologisk sammenhæng. Klimaforandringerne har skabt større bevidsthed om væsentligheden af at behandle steders, herunder kulturmiljøers, mange lag og forbindelser, hvorfor en samtænkning og udforskning af metodiske tilgange blev et afsæt for seminaret.

Periode	15 okt. 2023
Sted for afholdelse	Arkitektskolen Aarhus