Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed › Organisation af og deltagelse i konference
Beskrivelse
James Carpenter er en international anerkendt lyskunstner, der er kendt for sin virtuose måde at integrere lys i arkitekturen på. Han formår igennem sindrige konstruktioner af materiale og mønstre at skabe smukke og udfordrende lysoplevelser. Han er kunstneren bag bl.a. lysinstallationerne ”Dichroic Light Field” og ”Structural Glass Prisms”
Målet med masterclassen er at arbejde intensivt med lys og derigennem få en større forståelse for lysets væsen og potentiale. Og igennem en tæt dialog med masteren at få inspiration og indsigt i hvordan man kan tænke lys, rum og materiale sammen.