Data

Beskrivelse

Selvom mange ikke forbinder kunsthistorie med ordet data, så betjener faget som videnskabelig disciplin sig af data i bred forstand. Disse oplysninger kan have vidt forskellig form, hvad enten de stammer direkte fra kunstværkerne eller fra andre kilder, lige som de kan bruges på vidt forskellige måder i den kunsthistoriske undersøgelse. Traditionelt set har kunsthistorikere ofte hentet oplysninger fra arkiver og gør det fortsat i dag, hvorfor såvel arkivernes organisering, som hvad man egentlig leder efter, spiller en væsentlig rolle for det kunsthistoriske arbejde. Vi vil gerne sætte fokus på denne praksis’ betydning for faget og samle op på, at der i de senere år i højere grad er kommet fokus på, at arkivets (digitale) infrastruktur og kulturarvens metadata kan have politisk karakter.

Særligt i de senere år er der desuden opstået nye muligheder for at indsamle og behandle data som del af den kunsthistoriske undersøgelse. Heraf udspringer også nye tekniske optagemetoder eller metoder sjældent anvendt i kunsthistorien, hvilket eksempelvis involverer statistik, maskinlæring og metadata. Her ansporer kvantitative data og nye visualiseringsteknikker gentænkning af fagets metoder og fortolkningspraksisser generelt. Hvad kan og skal vi med data i kunsthistorien? Hvad betyder nye slags og nye forståelser af data for faget og dets selvforståelse? Og hvilke greb benytter vi os af som fag, når kulturarven og dens data er tabt, fraværende eller politisk ladet?

Talere: Gunhild Ravn Borggreen, Karen Westphal Eriksen, Casper Thorhauge Mønsted, Anne Haack Christensen, Ernst Jonas Bencard og Lisbet Tarp.

Arrangeret af Dansk Kunsthistoriker Forening ved Anna Schram Vejlby, Karen Westphal Eriksen, Lisbet Tarp og Martin Søberg.

Periode	25 feb. 2023
Begivenhedstype	Konference
Placering	DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelse	National