Besigtigelsestur med Akademirådets udvalg for Landskab og Planlægning, tema Energiøer

Aktivitet: Andre aktivitetstyperAndet

Beskrivelse

Besigtigelsestur med Akademirådets udvalg for Landskab og Planlægning (LUP) til Bornholm; møder med bl.a planlæggere fra Bornholms Regionskommune, Baltic Energy Island

Udvalg for Landskab & Planlægning under Akademiraadet tager en gang årligt initiativ til lokale møder i et område af Danmark med fagfolk og aktører. Rammen om møder og samtaler er et samfundsaktuelt tema på en udvalgt lokalitet. Udvalget har initieret samtaler om blandt andet klimatilpasning, stormflod og havvandsstigninger – lokal identitet, bosætning og boformer i en landkommune - skovforvaltning, brug og drift af naturområder - og i år er temaet natur, landskaber og energianlæg på Bornholm.


I 2023 besøgt Bornholms første EL-værk i Rønne, tegnet af Anton Rosen og planlagt så med overskudsvarmen blev anvendt til en offentlig badeanstalt. Elværket bruges nu som, efter det er omdannet til et samlingspunkt for Nationalt Center for Grøn Energi med udstillinger om fremtidens energisystemer, samfundspotentialer og øudvikling. Med afsæt i udstillingen mødtes udvalget med Baltic Energy Island og Rønne Regionskommune til en samtale om fremtidens energilandskaber, arkitektonisk kvalitet, landskabsvurderinger, visionsarbejde i forbindelse med den grønne omstilling og den borgerinddragelsesproces, der har fundet sted. Et samarbejde med arkitekt- og landskabsarkitektfaglige rådgivere har bidraget til at udvikle energi-øens landsideanlæg i forhold til dets anlæggets planmæssige udformning og indpasning med landskabelige greb i en række scenarier. Udvalget gjorde opmærksom på, at også kunsten kan være en værdifuld medspiller, i såvel proces som ved det færdige anlæg, hvilket blev taget positivt imod. Udvalget besigtigede desuden lokaliteten for det store landanlæg på øens sydside med Rønne
Regionskommunes planlægger. Her blev bl.a., hvor landskabsvurdering, valg af lokalitet og indpasning af anlægget i landskabet blev drøftet på stedet.

I Nexø besøgte udvalget det relativt nyetablerede udstillingssted SOL , der præsenterer samtidskunst på havnen i Nexø. Et tidligere kølerum fra fiskeindustrien danner ramme om midlertidige udstillinger, der kurateres af skiftende kunstnere. Fleksible betalbare rum, der transformeres med nøjsomhed og skabertrang. Efter en årrække med nedgang i fiskeriet er havnen nu i spirende udvikling med iværksættere, små butikker og caféer. Nye tiltag rundt på øen, som det man oplever på Nexø Havn, vidner om en tro på fremtiden for øen.
Samtalen med udstillingsstedets grundlægger og kurator på udstillingen afspejler, at SOLs udstillinger er funderet på et netværk i større europæiske byer samt nye former at agere på og indgå som kunstner i for eksempel med samarbejder med erhverv. Samtidskunsten på Bornholm står dog også lidt i skyggen af, at kunsthåndværk er Bornholms brand. Det at udvalgets besøg også faciliterede et møde mellem SOL og kommunale repræsentanter, kan måske således også lede til nye samarbejder for begge parter.

Disse møder gav udvalget mulighed for en værdifuld udveksling med lokale fagfolk om udviklingen af planforhold for de store land- og havanlæg, kunstens rolle i forhold til at formidle og perspektivere og dilemmaer i forhold til at fastholde ambitioner for den arkitektonisk kvalitet. Resultatet er faglig dialog på stedet, brugbar indsigt for udvalget i forbindelse med udtalelser og høringssvar og en introduktion af udvalget som sparringspart, der kan give en håndsrækning i rollen som faglig rådgiver for samfundet om arkitektoniske og æstetiske forhold lokalt såvel som nationalt.
Periode23 aug. 202325 aug. 2023
Sted for afholdelseAkademiraadet- Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner , Danmark

Emneord

  • grøn omstilling
  • By- og landskabsudvikling
  • Planlægning
  • energi-øer