Superobjekter: En teori for nutidigt, konceptuelt kunsthåndværk

    Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesis

    3551 Downloads (Pure)

    Abstract

    Fra at være værker der primært er formelt og æstetisk orienterede - det vil sige værker, der i høj grad tager udgangspunkt i materialets æstetiske egenskaber - ser man hos nogle udøvere en orientering imod mere fortællende, dvs. konceptuelle betydningslag.
    Man ser kort fortalt værker, der ikke kommunikerer med beskueren på de æstetiske præmisser som kunsthåndværket traditionelt har betjent sig af, og som grundlæggende forudsætter en perfekt teknisk og kunstnerisk beherskelse af et specifikt materiale.
    Det konceptuelle kunsthåndværk forudsætter stadig materialebeherskelsen, men betydningen af værket er ikke nedlagt i dets æstetiske form. I stedet argumenterer afhandlingen for at betydningen opstår i det man kan kalde værkets formtypologiske reference til hverdagens genstandsformer:
    Hvad enten der er tale om smykker, keramik, glas eller tekstil er værkerne genkendelige som eksempelvis møbler, steldele, vaser, militære ordensbånd, sejlbåde, brystholdere eller toiletkummer - det vil sige alt sammen referencer der er velkendte, og som refererer til een eller anden form for
    brugsfunktion.
    Brugsfunktionen er dog kun potentiel: Værkerne er ikke rigtige hverdagsobjekter; de er udstillingsobjekter der spiller på et forventningsbrud mellem genkendelighed og fremmedgørelse, og dermed kommunikerer de et budskab, der rækker ud over deres æstetiske form og funktion.
    På det grundlag argumenterer afhandlingen for, at kunsthåndværket indtager rollen som ’superobjekt’ der adskiller sig fra både billedkunst og design. Ved på den ene side at være udstillingsobjekt og dermed have status som kunstpraksis, samtidig med at det formtypologiske udgangspunkt er hverdagens brugsgenstande, indtager kunsthåndværket en semi-autonom position. Det indgår i designobjektets produktkategori, samtidig med at det står udenfor og adskiller sig fra den selvsamme produktkategori ved at rumme betydninger, der refererer til billedkunstens æstetiske, refleksive eller kritiske betydningslag. Denne semi-autonome position garanterer det man kan kalde kunsthåndværkets andethed; dets kritiske position i forhold til designkategorien.
    Det betyder at kunsthåndværkets rolle udvides i forhold til den position, det traditionelt har været tillagt som håndlavede, æstetisk unikke objekter: Det rummer i lige så høj grad rum for refleksion og kritik, og dermed kan kunsthåndværket betragtes som en kunstpraksis, der konstant udfordrer
    produktkategorien. Det konceptuelle kunsthåndværk synliggør dermed en position der kendetegner kunsthåndværket generelt, som man ikke har kunnet
    få øje på i den hidtidige fremhævelse af praksisformens æstetiske
    og materialebårne kvaliteter.
    Original languageDanish
    PublisherDanmarks Designskole
    Number of pages224
    ISBN (Print)8798350463
    Publication statusPublished - 2006

    Artistic research

    • No

    Cite this