Abstract
Artiklen tager udgangspunkt i Forskningsprojektet "Kvalitetsmål i den Arkitektoniske Designproces - ved udvikling af industrielle byggekomponenter og -systemer" under CINARK - Center for Industriel Arkitektur og stiller det overordnede spørgsmål: Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat? Med udgangspunkt i en række interview med tegnestuer opstilles en handlingsmodel med teoretisk rendyrkede tilgange til designprocessen: "Den pragmatiske, den akademiske, management- og den konceptuelle tilgang". Artiklens hypotese er, at der på tegnestuerne generelt er ringe fokus på systematisk videnopsamling, hvilket måske kan repræsentere et problem i en moderne industriel kontekst, hvor rationel produktion stiller krav om klart at kunne definere, hvad de enkelte parter bidrager med i byggeprocessen.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Arkitekten |
Issue number | 6 |
Pages (from-to) | 32-36 |
ISSN | 0004-198X |
Publication status | Published - 2005 |
Artistic research
- No