Robust arkitektur: Arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces

Translated title of the contribution: Robust Architecture: Architecture as an active part of the process of creating indentity of organizations

Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesisResearch

Abstract

 

Hvordan kan arkitekturen indgå som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces?

 

Det er den problemstilling, som jeg vil rette fokus på i denne afhandling.

Hvordan kan arkitekturen understøtte og skabe identitet omkring en organisation, og hvordan sikrer man, at denne identitet kan udvikles over tid i takt med, at organisationen forandrer sig?

 

Da en organisations identitet ikke er statisk, men derimod under konstant udvikling, er det vigtigste omdrejningspunkt for diskussionen i afhandlingen arkitekturens evne til at indgå i nye sammenhænge og danne ramme om nye funktioner, uden at den derved mister sin evne til at skabe betydning. En forståelse af denne problematik ses som nøglen til at forstå arkitekturens potentiale som en aktiv medspiller i organisationers identitets-skabelsesproces. Hovedtemaet bliver derfor en diskussion af arkitekturens evne til at udvikle sig over tid. Teamet kan samles i det følgende hovedspørgsmål:

 

Hvordan sikrer man, at en bygning aktivt kan indgå i nye situationer, som man ikke har kunnet forudse på det tidspunkt, hvor bygningen blev skabt?

 

Afhandlingen peger på begrebet robust arkitektur som svaret på dette spørgsmål. For at skabe en arkitektur, som er robust over for forandringer, skal arkitekturen i sig selv være i stand til at forny sig. En bygning og dens betydning bliver på den måde en løbende udviklingsproces, hvor arkitekturen opstår i mødet med de forskellige sammenhæng, som den gennem tiden kommer til at indgå i. Robustheden er derfor betinget af arkitekturens evne til gennem bygningen og dens struktur at skabe en række rige og åbne rumlige muligheder, som kan involvere brugerne og inspirere dem til at bruge de fysiske rammer i der dagligdag. Det er dog vigtigt, at dette mulighedsfelt er så åbent, at det gennem tiden kan optage nye funktioner og ny betydning. Derfor må selve kernen i bygningens betydning og dens rumlige opbygning være løsrevet fra dagligdagens specifikke situationer for at sikre, at bygningen og dens betydning kan udvikle sig over tid. På den måde bygges arkitekturen op omkring et stærkt overordnet greb, der er i stand til at samle bygningens forskellige delelementer til et overordnet hele. Styrken af den sammenhængskraft, som derved opstår, er vigtigt for bygningens evne til at optage forandringer, da den er bestemmende for arkitekturens evne til at skabe en kontinuerlig fortælling, som udvikles og forandres over tid uden at miste sin evne til at samle bygningen og dens betydning til en stærk identitetsskabende helhed.

 

Projektet er bygget op omkring to primære cases, der ud fra de tre overordnede temaer: Forankring, Territorium og Transparens analyserer forskellige aspekter af arkitekturens evne til at indgå aktivt i organisationers identitetsskabelsesproces. Det er med udgangspunkt i disse analyser, at robusthedsbegrebet er udviklet som et overordnet begreb, der samler og perspektivere projektets empiriske materiale.

Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherKunsakademiets Arkitektskole
Number of pages230
ISBN (Print)978-87-7830-194-9
Publication statusPublished - 2008

Artistic research

  • No

Cite this

@phdthesis{0f9f8240ee0211dd9469000ea68e967b,
title = "Robust arkitektur: Arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces",
abstract = "  Hvordan kan arkitekturen indg{\aa} som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces? Det er den problemstilling, som jeg vil rette fokus p{\aa} i denne afhandling. Hvordan kan arkitekturen underst{\o}tte og skabe identitet omkring en organisation, og hvordan sikrer man, at denne identitet kan udvikles over tid i takt med, at organisationen forandrer sig?  Da en organisations identitet ikke er statisk, men derimod under konstant udvikling, er det vigtigste omdrejningspunkt for diskussionen i afhandlingen arkitekturens evne til at indg{\aa} i nye sammenh{\ae}nge og danne ramme om nye funktioner, uden at den derved mister sin evne til at skabe betydning. En forst{\aa}else af denne problematik ses som n{\o}glen til at forst{\aa} arkitekturens potentiale som en aktiv medspiller i organisationers identitets-skabelsesproces. Hovedtemaet bliver derfor en diskussion af arkitekturens evne til at udvikle sig over tid. Teamet kan samles i det f{\o}lgende hovedsp{\o}rgsm{\aa}l: Hvordan sikrer man, at en bygning aktivt kan indg{\aa} i nye situationer, som man ikke har kunnet forudse p{\aa} det tidspunkt, hvor bygningen blev skabt? Afhandlingen peger p{\aa} begrebet robust arkitektur som svaret p{\aa} dette sp{\o}rgsm{\aa}l. For at skabe en arkitektur, som er robust over for forandringer, skal arkitekturen i sig selv v{\ae}re i stand til at forny sig. En bygning og dens betydning bliver p{\aa} den m{\aa}de en l{\o}bende udviklingsproces, hvor arkitekturen opst{\aa}r i m{\o}det med de forskellige sammenh{\ae}ng, som den gennem tiden kommer til at indg{\aa} i. Robustheden er derfor betinget af arkitekturens evne til gennem bygningen og dens struktur at skabe en r{\ae}kke rige og {\aa}bne rumlige muligheder, som kan involvere brugerne og inspirere dem til at bruge de fysiske rammer i der dagligdag. Det er dog vigtigt, at dette mulighedsfelt er s{\aa} {\aa}bent, at det gennem tiden kan optage nye funktioner og ny betydning. Derfor m{\aa} selve kernen i bygningens betydning og dens rumlige opbygning v{\ae}re l{\o}srevet fra dagligdagens specifikke situationer for at sikre, at bygningen og dens betydning kan udvikle sig over tid. P{\aa} den m{\aa}de bygges arkitekturen op omkring et st{\ae}rkt overordnet greb, der er i stand til at samle bygningens forskellige delelementer til et overordnet hele. Styrken af den sammenh{\ae}ngskraft, som derved opst{\aa}r, er vigtigt for bygningens evne til at optage forandringer, da den er bestemmende for arkitekturens evne til at skabe en kontinuerlig fort{\ae}lling, som udvikles og forandres over tid uden at miste sin evne til at samle bygningen og dens betydning til en st{\ae}rk identitetsskabende helhed. Projektet er bygget op omkring to prim{\ae}re cases, der ud fra de tre overordnede temaer: Forankring, Territorium og Transparens analyserer forskellige aspekter af arkitekturens evne til at indg{\aa} aktivt i organisationers identitetsskabelsesproces. Det er med udgangspunkt i disse analyser, at robusthedsbegrebet er udviklet som et overordnet begreb, der samler og perspektivere projektets empiriske materiale.",
author = "{Stylsvig Madsen}, Ulrik",
year = "2008",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7830-194-9",
publisher = "Kunsakademiets Arkitektskole",

}

Robust arkitektur : Arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces. / Stylsvig Madsen, Ulrik.

København : Kunsakademiets Arkitektskole, 2008. 230 p.

Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesisResearch

TY - BOOK

T1 - Robust arkitektur

T2 - Arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces

AU - Stylsvig Madsen, Ulrik

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 -   Hvordan kan arkitekturen indgå som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces? Det er den problemstilling, som jeg vil rette fokus på i denne afhandling. Hvordan kan arkitekturen understøtte og skabe identitet omkring en organisation, og hvordan sikrer man, at denne identitet kan udvikles over tid i takt med, at organisationen forandrer sig?  Da en organisations identitet ikke er statisk, men derimod under konstant udvikling, er det vigtigste omdrejningspunkt for diskussionen i afhandlingen arkitekturens evne til at indgå i nye sammenhænge og danne ramme om nye funktioner, uden at den derved mister sin evne til at skabe betydning. En forståelse af denne problematik ses som nøglen til at forstå arkitekturens potentiale som en aktiv medspiller i organisationers identitets-skabelsesproces. Hovedtemaet bliver derfor en diskussion af arkitekturens evne til at udvikle sig over tid. Teamet kan samles i det følgende hovedspørgsmål: Hvordan sikrer man, at en bygning aktivt kan indgå i nye situationer, som man ikke har kunnet forudse på det tidspunkt, hvor bygningen blev skabt? Afhandlingen peger på begrebet robust arkitektur som svaret på dette spørgsmål. For at skabe en arkitektur, som er robust over for forandringer, skal arkitekturen i sig selv være i stand til at forny sig. En bygning og dens betydning bliver på den måde en løbende udviklingsproces, hvor arkitekturen opstår i mødet med de forskellige sammenhæng, som den gennem tiden kommer til at indgå i. Robustheden er derfor betinget af arkitekturens evne til gennem bygningen og dens struktur at skabe en række rige og åbne rumlige muligheder, som kan involvere brugerne og inspirere dem til at bruge de fysiske rammer i der dagligdag. Det er dog vigtigt, at dette mulighedsfelt er så åbent, at det gennem tiden kan optage nye funktioner og ny betydning. Derfor må selve kernen i bygningens betydning og dens rumlige opbygning være løsrevet fra dagligdagens specifikke situationer for at sikre, at bygningen og dens betydning kan udvikle sig over tid. På den måde bygges arkitekturen op omkring et stærkt overordnet greb, der er i stand til at samle bygningens forskellige delelementer til et overordnet hele. Styrken af den sammenhængskraft, som derved opstår, er vigtigt for bygningens evne til at optage forandringer, da den er bestemmende for arkitekturens evne til at skabe en kontinuerlig fortælling, som udvikles og forandres over tid uden at miste sin evne til at samle bygningen og dens betydning til en stærk identitetsskabende helhed. Projektet er bygget op omkring to primære cases, der ud fra de tre overordnede temaer: Forankring, Territorium og Transparens analyserer forskellige aspekter af arkitekturens evne til at indgå aktivt i organisationers identitetsskabelsesproces. Det er med udgangspunkt i disse analyser, at robusthedsbegrebet er udviklet som et overordnet begreb, der samler og perspektivere projektets empiriske materiale.

AB -   Hvordan kan arkitekturen indgå som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces? Det er den problemstilling, som jeg vil rette fokus på i denne afhandling. Hvordan kan arkitekturen understøtte og skabe identitet omkring en organisation, og hvordan sikrer man, at denne identitet kan udvikles over tid i takt med, at organisationen forandrer sig?  Da en organisations identitet ikke er statisk, men derimod under konstant udvikling, er det vigtigste omdrejningspunkt for diskussionen i afhandlingen arkitekturens evne til at indgå i nye sammenhænge og danne ramme om nye funktioner, uden at den derved mister sin evne til at skabe betydning. En forståelse af denne problematik ses som nøglen til at forstå arkitekturens potentiale som en aktiv medspiller i organisationers identitets-skabelsesproces. Hovedtemaet bliver derfor en diskussion af arkitekturens evne til at udvikle sig over tid. Teamet kan samles i det følgende hovedspørgsmål: Hvordan sikrer man, at en bygning aktivt kan indgå i nye situationer, som man ikke har kunnet forudse på det tidspunkt, hvor bygningen blev skabt? Afhandlingen peger på begrebet robust arkitektur som svaret på dette spørgsmål. For at skabe en arkitektur, som er robust over for forandringer, skal arkitekturen i sig selv være i stand til at forny sig. En bygning og dens betydning bliver på den måde en løbende udviklingsproces, hvor arkitekturen opstår i mødet med de forskellige sammenhæng, som den gennem tiden kommer til at indgå i. Robustheden er derfor betinget af arkitekturens evne til gennem bygningen og dens struktur at skabe en række rige og åbne rumlige muligheder, som kan involvere brugerne og inspirere dem til at bruge de fysiske rammer i der dagligdag. Det er dog vigtigt, at dette mulighedsfelt er så åbent, at det gennem tiden kan optage nye funktioner og ny betydning. Derfor må selve kernen i bygningens betydning og dens rumlige opbygning være løsrevet fra dagligdagens specifikke situationer for at sikre, at bygningen og dens betydning kan udvikle sig over tid. På den måde bygges arkitekturen op omkring et stærkt overordnet greb, der er i stand til at samle bygningens forskellige delelementer til et overordnet hele. Styrken af den sammenhængskraft, som derved opstår, er vigtigt for bygningens evne til at optage forandringer, da den er bestemmende for arkitekturens evne til at skabe en kontinuerlig fortælling, som udvikles og forandres over tid uden at miste sin evne til at samle bygningen og dens betydning til en stærk identitetsskabende helhed. Projektet er bygget op omkring to primære cases, der ud fra de tre overordnede temaer: Forankring, Territorium og Transparens analyserer forskellige aspekter af arkitekturens evne til at indgå aktivt i organisationers identitetsskabelsesproces. Det er med udgangspunkt i disse analyser, at robusthedsbegrebet er udviklet som et overordnet begreb, der samler og perspektivere projektets empiriske materiale.

M3 - Ph.d.-afhandling

SN - 978-87-7830-194-9

BT - Robust arkitektur

PB - Kunsakademiets Arkitektskole

CY - København

ER -