Landskabets transformation. Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum

Translated title of the contribution: Landscape transformations: A new paradigm for understanding and working with the synergy of physical and abstract landscapes.

Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesisResearch

Abstract

‘Landscape Transformations’ presents a critical investigation of the relationship between landscape
planning/landscape architecture, current paradigms for planning, politics and society, and generative practice.
More specifically, the dissertation, on this background, unfolds a new landscape planning and design paradigm,
which focusses on spatiality and the role of bodily and sensory awareness in both physical and
abstract/conceptual space. Through this arises a dynamic view of what landscape is and how to work
dynamically with planning and design, rather than focussing on functionality alone. This view is dependent on
what is called ‘spatial event,’ which again is dependent upon the mutuality between how physical space is
perceived and documented, and then conceived and worked with conceptually through production of data, text,
charts, diagrams, drawings and models. This work process can be designated as a ‘conception operation’.
Most current methods used in landscape and city planning in Denmark are based on a Modernist view, resulting
in a rational approach to planning and design that ignores the totality of our embeddedness in the landscape. The
dissertation therefore discusses the Modernist focus on function, visual physicality and landscape as object,
which has given rise to planning methods that usually depend upon defining zones of function or value that do
not recognize, allow for or constructively utilize any ambiguity or overlap. The dissertation also points out that
the dichotomies between subject/object, city/landscape, and culture/nature, among others, are no longer valid.

Conception operations open the door for rethinking landscape planning as an open-ended, dynamic set of
related processes because, in each step, the operation mediates one specific process to the next in a unique way.
Such varied processes, such as sensing and experiencing the physical landscape through bodily motion,
documenting what is sensed and experienced, and bringing forth what is conceived, through the use of diagrams
and models, and re-applying this to the landscape, involve transformations of information and media in order to
gain insight in both specific and general principles for how to develop the physical landscape.     
The dissertation seeks also to strengthen the architect’s role in physical planning and in society by ‘opening up’
how the architect/planner works, both in relation to the architectural profession itself and in relation to other
actors, she/he co-operates with. Through increased insight into the architect’s/planner’s conception operations,
it will be possible not only to de-mystify the generative aspects of architecture, but also to underline its own
identity as a reflexive and generative meeting with the world. 

To create a language about generative processes, theories from the fields of philosophy and art are introduced
and their terminologies adapted and expanded. Philippe Boudon’s work with the space of conception and
conception operations, Robert Smithsin's Non-site Theory, Charles Peirce’s and Gilles Deleuze and Félix
Guattari’s diagram transformations and diagrammatic thinking, and Gernot Böhme’s work on bodily presence all
have made it possible to create an unambiguous vocabulary. 
By elucidating the characteristics of generative processes through an in-depth investigation of workflow, it
becomes apparent that the architect/planner cannot be seen as separate from any step leading to the production
of a new conception, design or strategy for new landscapes. A central focus is then the personal role as
participant in the transformation of physical landscapes; we are part of the construction of the world, we are in,
which makes us a part of what must be observed and investigated. In this perspective, working as an architect
and planner means that it is meaningful to observe and reflect on how you work. Neither can the researcher be
seen as separate from her/his work. The dissertation is, therefore, both interested in and characterised by an
awareness of different scales and reflective processes, which relationally affect the dissertation’s course of action,
structure and form.  The form of the dissertation mirrors the form and activities of the research project. Both
the written and graphic style of the dissertation and research project seek to strengthen conception and promote
a dynamic view and conduct. The relationship between fieldwork and theory and between research project and
dissertation are during the research period investigated through diagrams as tools of thought and reflection and
through an open, essayistical written style. Existing graphic material is analysed and new graphic material is
generated, analysed and reworked in the research project. 

The dissertation as a whole makes explicit a set of problems and potentials in relation to the construction of
landscapes. A dynamic view of how a landscape is constituted and planned arises from a new understanding of
the relationship between an enhanced awareness of the spatial and bodily effects of landscapes and an enhanced
awareness of how this experience is worked with in both a physical space and an abstract conception space. The
experience of sensing in a physical landscape is translated and transformed by bringing this sensory awareness
over into abstract space by unfolding bodily presence in abstract space. It becomes evident, by working
reflexively in abstract space, that an architect/planner uses a spectrum of methods, including physicality,
executive and creative processes and self-observation, as a general way of establishing knowledge in working
with space for other people’s bodily presence. In that sense, this dissertation contributes with a deeper
understanding of the generative how in architecture by qualifying the generative momentum of conception, and
thereby strengthening its role and position in planning processes and practise.
The dissertation also develops a new sliding scale of spatial parameters that can be put to use in any relevant
framework, be it on a governmental, regional, municipal or adviser level. This system puts into perspective how
landscape planning legislation can and must be inclusive of spatial and bodily parameters. The concept of
architectural quality can likewise be reconsidered in such a way that the emphasis naturally is moved away from
issues of taste. It is of utmost importance for both architectural quality and the development of sustainable
landscapes that we feel that we belong there, are rooted by our bodily presence, and responsible. By bringing this
new paradigm into play, the future design and planning of landscapes will truly create landscapes for living.

Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherKunstakademiets Arkitektskole, Institut 1
Volume1./1.
Edition1
Number of pages353
ISBN (Print)978-87-7830-224-3
Publication statusPublished - 2010

Keywords

  • Landscape
  • landscape architecture
  • landscape, body and architecture
  • landscape architecture; landscape urbanism; shift of paradigm, philosophy of nature; aesthetics of nature; aesth/etic; subject/object; atmosphere
  • landscape planning
  • landscape transformation
  • conception
  • Space of bodily presence
  • Landscape paradigms

Artistic research

  • Yes

Cite this

Munck Petersen, Rikke. / Landskabets transformation. Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum. 1 ed. København : Kunstakademiets Arkitektskole, Institut 1, 2010. 353 p.
@phdthesis{c87b98e07f8711dfb470000ea68e967b,
title = "Landskabets transformation.: Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum",
abstract = "’Landskabets transformation’ pr{\ae}senterer en kritisk unders{\o}gelse af forholdet mellem landskabsplanl{\ae}gning/ landskabsarkitektur, nuv{\ae}rende paradigmer for planl{\ae}gning, politik og samfund og generativ praksis. Mere specifikt udfolder afhandlingen p{\aa} den baggrund et planl{\ae}gnings- og designparadigme, som fokuserer p{\aa} rumlig virkning og betydningen af kropslig og sanselig opm{\ae}rksomhed i b{\aa}de fysisk og abstrakt/konceptuelt rum. Gennem dette fokus fremkommer et dynamisk syn p{\aa}, hvordan landskab kan forst{\aa}s og hvordan, der kan arbejdes dynamisk med planl{\ae}gning og design kontra alene at fokusere p{\aa} funktionalitet. Et s{\aa}dan syn er afh{\ae}ngigt af hvad, der ben{\ae}vnes ’rumlig begivenhed’, som igen er afh{\ae}ngigt af gensidigheden mellem, hvordan fysisk rum perciperes og dokumenteres, og s{\aa} hvordan det konciperes og arbejdes med konceptuelt, gennem produktion af data, tekst, oversigter, diagrammer tegninger og modeller. Denne arbejdsproces betegnes som en ’konceptionsoperation’. Nuv{\ae}rende metoder anvendt i landskabs- og byplanl{\ae}gning i Danmark er baseret p{\aa} et modernistisk syn, som resulterer i en rationel tilgang til planl{\ae}gning og design, der overser totaliteten af vores indskrivning i det landskab, som vi altid er en del af. Afhandlingen diskuterer derfor det modernistiske fokus p{\aa} funktion, det fysisk synlige og objekter, som har v{\ae}ret medvirkende til en udvikling og anvendelse af planl{\ae}gningsmetoder, der er styret af funktionel zoneinddeling og som ikke anerkender, giver mulighed for eller konstruktivt underst{\o}tter flertydighed og overlap. Afhandlingen udpeger ligeledes, at dikotomier mellem subjekt/objekt, by/landskab og kultur/natur, blandt flere, ikke l{\ae}ngere er brugbare. Konceptionsoperationer {\aa}bner for en gent{\ae}nkning af landskabsplanl{\ae}gning som et s{\ae}t uendelige, dynamiske og relationelle processer, da operationen, i hvert spring mellem handlem{\aa}der og skabelser, medierer en specifik proces til den n{\ae}ste p{\aa} en unik m{\aa}de. Det er afhandlingens {\ae}rinde at belyse og udfolde konceptionens rolle i genereringen af et dynamisk landskabssyn ved at udforske karakteren af konceptionsoperationer og relationen mellem handlem{\aa}der og skabelser i genererende arkitektonisk arbejde. S{\aa} forskellige processer, som at sanse og opleve det fysiske landskab gennem kropslig bev{\ae}gelse, at dokumentere, hvad der sanses og opleves, samt give udtryk for, hvad der konciperes gennem brugen af diagrammer og modeller, og efterf{\o}lgende geninds{\ae}tte dette frembragte i landskabet, involverer transformationer af information og medie for at opn{\aa} indsigt i b{\aa}de specifikke og generelle principper i forhold til at udvikle det fysiske landskab. Afhandlingen s{\o}ger derigennem at styrke arkitektens rolle i fysisk planl{\ae}gning og samfundet ved at {\aa}bne op for, hvordan arkitekten/planl{\ae}ggeren arbejder b{\aa}de i forhold til professionen selv og i forhold til de andre akt{\o}rer, hun/han samarbejder med. Gennem {\o}get indsigt i arkitektens/planl{\ae}ggerens konceptionsoperationer er det muligt ikke bare at afmystificere og ’afmytificere’ generative aspekter ved arkitektur, men ogs{\aa} at understrege arkitekturens egen identitet, kode og videnskabelse som et refleksivt og generativt m{\o}de med verden. For at etablere et sprog om generative processer, introduceres teorier fra filosofiens og billedkunstens felter og deres terminologi optages og udvides. Philippe Boudons konceptionsrum og konceptionsoperationer, Robert Smithsons Non-site teori, Charles Peirces og Gilles Deleuzes og F{\'e}lix Guattaris diagramtransformationer og diagrammatisk t{\ae}nkning og Gernot B{\"o}hmes arbejde med kropslig n{\ae}rv{\ae}relse har alle gjort det muligt at udvikle et entydigt vokabularium. Karakteristiske tr{\ae}k ved generative processer belyses gennem udforskning af den generering, afhandlingen og forskningsprojektet p{\aa} samme gang er en del af og frembringer. Derved bliver det tydeligt at arkitekten/planl{\ae}ggeren ikke kan ses som st{\aa}ende uden for noget skridt ledende til produktion af ny konception, design eller strategi. Et centralt fokus er den enkeltes personlige rolle som deltager i transformationen af fysisk landskab; vi indg{\aa}r i konstruktionen af den verden, vi er en del af, hvilket g{\o}r os til en del af det, der m{\aa} iagttages og unders{\o}ges. I det perspektiv, betyder det, at, i arbejdet som arkitekt/planl{\ae}gger, er det centralt at iagttage og reflektere over, hvordan, der arbejdes. P{\aa} samme m{\aa}de kan forskeren ikke ses som adskilt fra hendes eller hans arbejde. Selviagttagelse bliver et omdrejningspunkt. Afhandlingen er, derfor, b{\aa}de interesseret i og karakteriseret af en opm{\ae}rksomhed p{\aa} forskellige skalaer og refleksive processer, som relationelt p{\aa}virker afhandlingens handlem{\aa}de, struktur og form. Afhandlingens form afspejler formen og handlingerne i forskningsprojektet. B{\aa}de afhandlingens og forskningsprojektets skriftlige og grafiske udtryk s{\o}ger at styrke konception og underst{\o}tte et dynamisk syn og dynamisk handlem{\aa}de. Relationen mellem unders{\o}gelser og teori og mellem forskningsprojekt og afhandling er gennem hele forskningsperioden unders{\o}gt gennem diagrammer som tanke- og refleksionsredskaber og gennem en {\aa}ben, essayistisk skrivestil. Eksisterende grafisk materiale er analyseret og nyt grafisk materiale er genereret, analyseret og omformet i forskningsprojektet. Afhandlingen som helhed ekspliciterer et s{\ae}t af problemer og potentialer i relation til konstruktionen af landskaber. Et dynamisk syn p{\aa}, hvordan et landskab er konstitueret og planlagt tr{\ae}der frem af en fornyet forst{\aa}else af relationsforholdet mellem {\o}get opm{\ae}rksomhed p{\aa} landskabers rumlige og kropslige effekt og en {\o}get opm{\ae}rksomhed p{\aa}, hvordan der arbejdes med denne indsigt i b{\aa}de fysisk rum og i et abstrakt konceptionsrum. Oplevelsen af at sanse i fysisk rum gennem kropsligt n{\ae}rv{\ae}r udvides gennem at bringe denne sansende/sanselige opm{\ae}rksomhed over i abstrakt rum og udfolde kropslig n{\ae}rv{\ae}relse i abstrakt rum. Det bliver tydeligt, ved at arbejde refleksivt i abstrakt rum, at en arkitekt/planl{\ae}gger bruger et spektrum af handlem{\aa}der og skabelser, som er genereret gennem en selviagttagende brug af handlem{\aa}derne. Selviagttagelse fremst{\aa}r som central og generel for etablering af viden i arbejdet med rum for andre menneskers kropslige n{\ae}rv{\ae}relse. I den sammenh{\ae}ng, bidrager afhandlingen med en dybere forst{\aa}else af det generative hvordan i arkitektur gennem at kvalificere selviagttagelsens og konceptionens generative momentum og derigennem styrke deres rolle og position i plan/designprocesser og -praksis. Afhandlingen udvikler ligeledes en r{\ae}kke af rumlige parametre, som kan anvendes i relevante sammenh{\ae}nge p{\aa} ministerielt, regionalt, kommunalt som p{\aa} r{\aa}dgiverniveau. Dette system er med til at perspektivere, hvordan planlovgivningen kan og m{\aa} indeholde rumlige og kropslige parametre. Konceptet om arkitektonisk kvalitet kan ud fra samme parametre gent{\ae}nkes, s{\aa} fokus flyttes v{\ae}k fra sp{\o}rgsm{\aa}l om smag og over p{\aa} rumlig og kropslig virkning. Arkitektonisk kvalitet og udviklingen af b{\ae}redygtige landskaber vil derved f{\ae}stnes i, at vi er funderet og stimuleret gennem vores kropslige n{\ae}rv{\ae}relse. Ved at bringe dette nye paradigme i spil, kan der b{\aa}de planl{\ae}gges og skabes landskaber, hvor livet frit vil kunne stimuleres og udfolde sig.",
keywords = "Landskab, Landskabsarkitektur, Landskab, krop og arkitektur, Landskabsplanl{\ae}gning, Landskabsudvikling, Konception, Kropsligt n{\ae}rv{\ae}rsrum, Landskabssyn, Landscape, landscape architecture, landscape, body and architecture, landscape architecture; landscape urbanism; shift of paradigm, philosophy of nature; aesthetics of nature; aesth/etic; subject/object; atmosphere, landscape planning, landscape transformation, conception, Space of bodily presence, Landscape paradigms",
author = "{Munck Petersen}, Rikke",
year = "2010",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7830-224-3",
volume = "1./1.",
publisher = "Kunstakademiets Arkitektskole, Institut 1",
edition = "1",

}

Munck Petersen, R 2010, Landskabets transformation. Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum. vol. 1./1., 1 edn, Kunstakademiets Arkitektskole, Institut 1, København.

Landskabets transformation. Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum. / Munck Petersen, Rikke.

1 ed. København : Kunstakademiets Arkitektskole, Institut 1, 2010. 353 p.

Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesisResearch

TY - BOOK

T1 - Landskabets transformation.

T2 - Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum

AU - Munck Petersen, Rikke

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - ’Landskabets transformation’ præsenterer en kritisk undersøgelse af forholdet mellem landskabsplanlægning/ landskabsarkitektur, nuværende paradigmer for planlægning, politik og samfund og generativ praksis. Mere specifikt udfolder afhandlingen på den baggrund et planlægnings- og designparadigme, som fokuserer på rumlig virkning og betydningen af kropslig og sanselig opmærksomhed i både fysisk og abstrakt/konceptuelt rum. Gennem dette fokus fremkommer et dynamisk syn på, hvordan landskab kan forstås og hvordan, der kan arbejdes dynamisk med planlægning og design kontra alene at fokusere på funktionalitet. Et sådan syn er afhængigt af hvad, der benævnes ’rumlig begivenhed’, som igen er afhængigt af gensidigheden mellem, hvordan fysisk rum perciperes og dokumenteres, og så hvordan det konciperes og arbejdes med konceptuelt, gennem produktion af data, tekst, oversigter, diagrammer tegninger og modeller. Denne arbejdsproces betegnes som en ’konceptionsoperation’. Nuværende metoder anvendt i landskabs- og byplanlægning i Danmark er baseret på et modernistisk syn, som resulterer i en rationel tilgang til planlægning og design, der overser totaliteten af vores indskrivning i det landskab, som vi altid er en del af. Afhandlingen diskuterer derfor det modernistiske fokus på funktion, det fysisk synlige og objekter, som har været medvirkende til en udvikling og anvendelse af planlægningsmetoder, der er styret af funktionel zoneinddeling og som ikke anerkender, giver mulighed for eller konstruktivt understøtter flertydighed og overlap. Afhandlingen udpeger ligeledes, at dikotomier mellem subjekt/objekt, by/landskab og kultur/natur, blandt flere, ikke længere er brugbare. Konceptionsoperationer åbner for en gentænkning af landskabsplanlægning som et sæt uendelige, dynamiske og relationelle processer, da operationen, i hvert spring mellem handlemåder og skabelser, medierer en specifik proces til den næste på en unik måde. Det er afhandlingens ærinde at belyse og udfolde konceptionens rolle i genereringen af et dynamisk landskabssyn ved at udforske karakteren af konceptionsoperationer og relationen mellem handlemåder og skabelser i genererende arkitektonisk arbejde. Så forskellige processer, som at sanse og opleve det fysiske landskab gennem kropslig bevægelse, at dokumentere, hvad der sanses og opleves, samt give udtryk for, hvad der konciperes gennem brugen af diagrammer og modeller, og efterfølgende genindsætte dette frembragte i landskabet, involverer transformationer af information og medie for at opnå indsigt i både specifikke og generelle principper i forhold til at udvikle det fysiske landskab. Afhandlingen søger derigennem at styrke arkitektens rolle i fysisk planlægning og samfundet ved at åbne op for, hvordan arkitekten/planlæggeren arbejder både i forhold til professionen selv og i forhold til de andre aktører, hun/han samarbejder med. Gennem øget indsigt i arkitektens/planlæggerens konceptionsoperationer er det muligt ikke bare at afmystificere og ’afmytificere’ generative aspekter ved arkitektur, men også at understrege arkitekturens egen identitet, kode og videnskabelse som et refleksivt og generativt møde med verden. For at etablere et sprog om generative processer, introduceres teorier fra filosofiens og billedkunstens felter og deres terminologi optages og udvides. Philippe Boudons konceptionsrum og konceptionsoperationer, Robert Smithsons Non-site teori, Charles Peirces og Gilles Deleuzes og Félix Guattaris diagramtransformationer og diagrammatisk tænkning og Gernot Böhmes arbejde med kropslig nærværelse har alle gjort det muligt at udvikle et entydigt vokabularium. Karakteristiske træk ved generative processer belyses gennem udforskning af den generering, afhandlingen og forskningsprojektet på samme gang er en del af og frembringer. Derved bliver det tydeligt at arkitekten/planlæggeren ikke kan ses som stående uden for noget skridt ledende til produktion af ny konception, design eller strategi. Et centralt fokus er den enkeltes personlige rolle som deltager i transformationen af fysisk landskab; vi indgår i konstruktionen af den verden, vi er en del af, hvilket gør os til en del af det, der må iagttages og undersøges. I det perspektiv, betyder det, at, i arbejdet som arkitekt/planlægger, er det centralt at iagttage og reflektere over, hvordan, der arbejdes. På samme måde kan forskeren ikke ses som adskilt fra hendes eller hans arbejde. Selviagttagelse bliver et omdrejningspunkt. Afhandlingen er, derfor, både interesseret i og karakteriseret af en opmærksomhed på forskellige skalaer og refleksive processer, som relationelt påvirker afhandlingens handlemåde, struktur og form. Afhandlingens form afspejler formen og handlingerne i forskningsprojektet. Både afhandlingens og forskningsprojektets skriftlige og grafiske udtryk søger at styrke konception og understøtte et dynamisk syn og dynamisk handlemåde. Relationen mellem undersøgelser og teori og mellem forskningsprojekt og afhandling er gennem hele forskningsperioden undersøgt gennem diagrammer som tanke- og refleksionsredskaber og gennem en åben, essayistisk skrivestil. Eksisterende grafisk materiale er analyseret og nyt grafisk materiale er genereret, analyseret og omformet i forskningsprojektet. Afhandlingen som helhed ekspliciterer et sæt af problemer og potentialer i relation til konstruktionen af landskaber. Et dynamisk syn på, hvordan et landskab er konstitueret og planlagt træder frem af en fornyet forståelse af relationsforholdet mellem øget opmærksomhed på landskabers rumlige og kropslige effekt og en øget opmærksomhed på, hvordan der arbejdes med denne indsigt i både fysisk rum og i et abstrakt konceptionsrum. Oplevelsen af at sanse i fysisk rum gennem kropsligt nærvær udvides gennem at bringe denne sansende/sanselige opmærksomhed over i abstrakt rum og udfolde kropslig nærværelse i abstrakt rum. Det bliver tydeligt, ved at arbejde refleksivt i abstrakt rum, at en arkitekt/planlægger bruger et spektrum af handlemåder og skabelser, som er genereret gennem en selviagttagende brug af handlemåderne. Selviagttagelse fremstår som central og generel for etablering af viden i arbejdet med rum for andre menneskers kropslige nærværelse. I den sammenhæng, bidrager afhandlingen med en dybere forståelse af det generative hvordan i arkitektur gennem at kvalificere selviagttagelsens og konceptionens generative momentum og derigennem styrke deres rolle og position i plan/designprocesser og -praksis. Afhandlingen udvikler ligeledes en række af rumlige parametre, som kan anvendes i relevante sammenhænge på ministerielt, regionalt, kommunalt som på rådgiverniveau. Dette system er med til at perspektivere, hvordan planlovgivningen kan og må indeholde rumlige og kropslige parametre. Konceptet om arkitektonisk kvalitet kan ud fra samme parametre gentænkes, så fokus flyttes væk fra spørgsmål om smag og over på rumlig og kropslig virkning. Arkitektonisk kvalitet og udviklingen af bæredygtige landskaber vil derved fæstnes i, at vi er funderet og stimuleret gennem vores kropslige nærværelse. Ved at bringe dette nye paradigme i spil, kan der både planlægges og skabes landskaber, hvor livet frit vil kunne stimuleres og udfolde sig.

AB - ’Landskabets transformation’ præsenterer en kritisk undersøgelse af forholdet mellem landskabsplanlægning/ landskabsarkitektur, nuværende paradigmer for planlægning, politik og samfund og generativ praksis. Mere specifikt udfolder afhandlingen på den baggrund et planlægnings- og designparadigme, som fokuserer på rumlig virkning og betydningen af kropslig og sanselig opmærksomhed i både fysisk og abstrakt/konceptuelt rum. Gennem dette fokus fremkommer et dynamisk syn på, hvordan landskab kan forstås og hvordan, der kan arbejdes dynamisk med planlægning og design kontra alene at fokusere på funktionalitet. Et sådan syn er afhængigt af hvad, der benævnes ’rumlig begivenhed’, som igen er afhængigt af gensidigheden mellem, hvordan fysisk rum perciperes og dokumenteres, og så hvordan det konciperes og arbejdes med konceptuelt, gennem produktion af data, tekst, oversigter, diagrammer tegninger og modeller. Denne arbejdsproces betegnes som en ’konceptionsoperation’. Nuværende metoder anvendt i landskabs- og byplanlægning i Danmark er baseret på et modernistisk syn, som resulterer i en rationel tilgang til planlægning og design, der overser totaliteten af vores indskrivning i det landskab, som vi altid er en del af. Afhandlingen diskuterer derfor det modernistiske fokus på funktion, det fysisk synlige og objekter, som har været medvirkende til en udvikling og anvendelse af planlægningsmetoder, der er styret af funktionel zoneinddeling og som ikke anerkender, giver mulighed for eller konstruktivt understøtter flertydighed og overlap. Afhandlingen udpeger ligeledes, at dikotomier mellem subjekt/objekt, by/landskab og kultur/natur, blandt flere, ikke længere er brugbare. Konceptionsoperationer åbner for en gentænkning af landskabsplanlægning som et sæt uendelige, dynamiske og relationelle processer, da operationen, i hvert spring mellem handlemåder og skabelser, medierer en specifik proces til den næste på en unik måde. Det er afhandlingens ærinde at belyse og udfolde konceptionens rolle i genereringen af et dynamisk landskabssyn ved at udforske karakteren af konceptionsoperationer og relationen mellem handlemåder og skabelser i genererende arkitektonisk arbejde. Så forskellige processer, som at sanse og opleve det fysiske landskab gennem kropslig bevægelse, at dokumentere, hvad der sanses og opleves, samt give udtryk for, hvad der konciperes gennem brugen af diagrammer og modeller, og efterfølgende genindsætte dette frembragte i landskabet, involverer transformationer af information og medie for at opnå indsigt i både specifikke og generelle principper i forhold til at udvikle det fysiske landskab. Afhandlingen søger derigennem at styrke arkitektens rolle i fysisk planlægning og samfundet ved at åbne op for, hvordan arkitekten/planlæggeren arbejder både i forhold til professionen selv og i forhold til de andre aktører, hun/han samarbejder med. Gennem øget indsigt i arkitektens/planlæggerens konceptionsoperationer er det muligt ikke bare at afmystificere og ’afmytificere’ generative aspekter ved arkitektur, men også at understrege arkitekturens egen identitet, kode og videnskabelse som et refleksivt og generativt møde med verden. For at etablere et sprog om generative processer, introduceres teorier fra filosofiens og billedkunstens felter og deres terminologi optages og udvides. Philippe Boudons konceptionsrum og konceptionsoperationer, Robert Smithsons Non-site teori, Charles Peirces og Gilles Deleuzes og Félix Guattaris diagramtransformationer og diagrammatisk tænkning og Gernot Böhmes arbejde med kropslig nærværelse har alle gjort det muligt at udvikle et entydigt vokabularium. Karakteristiske træk ved generative processer belyses gennem udforskning af den generering, afhandlingen og forskningsprojektet på samme gang er en del af og frembringer. Derved bliver det tydeligt at arkitekten/planlæggeren ikke kan ses som stående uden for noget skridt ledende til produktion af ny konception, design eller strategi. Et centralt fokus er den enkeltes personlige rolle som deltager i transformationen af fysisk landskab; vi indgår i konstruktionen af den verden, vi er en del af, hvilket gør os til en del af det, der må iagttages og undersøges. I det perspektiv, betyder det, at, i arbejdet som arkitekt/planlægger, er det centralt at iagttage og reflektere over, hvordan, der arbejdes. På samme måde kan forskeren ikke ses som adskilt fra hendes eller hans arbejde. Selviagttagelse bliver et omdrejningspunkt. Afhandlingen er, derfor, både interesseret i og karakteriseret af en opmærksomhed på forskellige skalaer og refleksive processer, som relationelt påvirker afhandlingens handlemåde, struktur og form. Afhandlingens form afspejler formen og handlingerne i forskningsprojektet. Både afhandlingens og forskningsprojektets skriftlige og grafiske udtryk søger at styrke konception og understøtte et dynamisk syn og dynamisk handlemåde. Relationen mellem undersøgelser og teori og mellem forskningsprojekt og afhandling er gennem hele forskningsperioden undersøgt gennem diagrammer som tanke- og refleksionsredskaber og gennem en åben, essayistisk skrivestil. Eksisterende grafisk materiale er analyseret og nyt grafisk materiale er genereret, analyseret og omformet i forskningsprojektet. Afhandlingen som helhed ekspliciterer et sæt af problemer og potentialer i relation til konstruktionen af landskaber. Et dynamisk syn på, hvordan et landskab er konstitueret og planlagt træder frem af en fornyet forståelse af relationsforholdet mellem øget opmærksomhed på landskabers rumlige og kropslige effekt og en øget opmærksomhed på, hvordan der arbejdes med denne indsigt i både fysisk rum og i et abstrakt konceptionsrum. Oplevelsen af at sanse i fysisk rum gennem kropsligt nærvær udvides gennem at bringe denne sansende/sanselige opmærksomhed over i abstrakt rum og udfolde kropslig nærværelse i abstrakt rum. Det bliver tydeligt, ved at arbejde refleksivt i abstrakt rum, at en arkitekt/planlægger bruger et spektrum af handlemåder og skabelser, som er genereret gennem en selviagttagende brug af handlemåderne. Selviagttagelse fremstår som central og generel for etablering af viden i arbejdet med rum for andre menneskers kropslige nærværelse. I den sammenhæng, bidrager afhandlingen med en dybere forståelse af det generative hvordan i arkitektur gennem at kvalificere selviagttagelsens og konceptionens generative momentum og derigennem styrke deres rolle og position i plan/designprocesser og -praksis. Afhandlingen udvikler ligeledes en række af rumlige parametre, som kan anvendes i relevante sammenhænge på ministerielt, regionalt, kommunalt som på rådgiverniveau. Dette system er med til at perspektivere, hvordan planlovgivningen kan og må indeholde rumlige og kropslige parametre. Konceptet om arkitektonisk kvalitet kan ud fra samme parametre gentænkes, så fokus flyttes væk fra spørgsmål om smag og over på rumlig og kropslig virkning. Arkitektonisk kvalitet og udviklingen af bæredygtige landskaber vil derved fæstnes i, at vi er funderet og stimuleret gennem vores kropslige nærværelse. Ved at bringe dette nye paradigme i spil, kan der både planlægges og skabes landskaber, hvor livet frit vil kunne stimuleres og udfolde sig.

KW - Landskab

KW - Landskabsarkitektur

KW - Landskab, krop og arkitektur

KW - Landskabsplanlægning

KW - Landskabsudvikling

KW - Konception

KW - Kropsligt nærværsrum

KW - Landskabssyn

KW - Landscape

KW - landscape architecture

KW - landscape, body and architecture

KW - landscape architecture; landscape urbanism; shift of paradigm, philosophy of nature; aesthetics of nature; aesth/etic; subject/object; atmosphere

KW - landscape planning

KW - landscape transformation

KW - conception

KW - Space of bodily presence

KW - Landscape paradigms

M3 - Ph.d.-afhandling

SN - 978-87-7830-224-3

VL - 1./1.

BT - Landskabets transformation.

PB - Kunstakademiets Arkitektskole, Institut 1

CY - København

ER -

Munck Petersen R. Landskabets transformation. Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum. 1 ed. København: Kunstakademiets Arkitektskole, Institut 1, 2010. 353 p.