Konservatorer med ph.d. Lined canvas paintings, Mechanical properties and structural response to fluctuating relative humidity

Research output: Contribution to journalLetterResearch

Abstract

Denne afhandling undersøger dubleringshistorien for samlingen af danske guldaldermalerier på lærred på Statens Museum for Kunst (SMK) og søger at forstå fugtfølsomheden i malerierne før og navnlig efter dublering. Dette gøres ved hjælp af kemiske analyser såvel som trækstyrketests af prøver fra ombukningskanten og på dublerede prøvemalerier. Forskellige dubleringers evne til at støtte lærreds malerier når de spændes op samt i skiftende relativ fugtighed (RF) evalueres.

Seks forskellige kombinationer af dubleringsbindemidler og –lærreder er undersøgt. Der er tale om bindemidlerne Beva 371, Plextol D360, voks-harpiks og lim-klister. Dubleringslærrederne var hørlærred og polyester sejldug. Et naturligt ældet lærredsmaleri samt et nyproduceret maleri der var lavet til sådanne tests blev dubleret ved hjælp af de ovennævnte metoder. Voks-harpiks og lim-klister blev dog ikke dubleret på polyester sejldug. Forsøgene med de dublerede og udublerede prøver bestod af en-aksede kraft tøjningstests for at evaluere prøvernes stivhed. Dette blev gjort for at forstå hvad der sker med et dubleret maleri når det genopspændes eller når det bliver kilet ud efter opspænding. Tests hvor prøven fastholdes med samme tøjning ved skiftende grader af relativ fugtighed viste desuden, hvordan dublerede og genopspændte malerier reagerer på forskellige fugtniveauer.
Modsat den sædvanlige antagelse viste det sig at voks-harpiksdubleringerne på hørlærred reagerede på høj relativ fugtighed med øget sammentrækningskraft i forhold til før dublering. Sammentrækningen kunne måles allerede ved et relativt fugtighedsniveau på 65%. Eftersom bindemidlet fyldte hulrummene i lærredsstrukturen (både på originallærredet og dubleringslærredet) blev effekten af kvældningen i fibrene forstærket. Tidligere forskning antyder at dette også gælder for lærreder imprægneret med flydende Beva. Resultaterne viste ydermere at lim-klister på hørlærred støttede maleristrukturen i betydelig grad ved 50% RF, hvorimod der var et betydeligt øget stressniveau i dubleringen i tørt klima. I høj RF (70-80%) var der ingen spænding i dubleringen, der derfor ikke kunne støtte maleriet. Det betyder, at lim-klister og voks-harpiksdubleringer begrænser, hvor stort udsvinget i RF kan være i et kunstmuseum, der indeholder malerier med sådanne dubleringer. Modsat viste prøver, der var dubleret på polyester sejldug, en let øget tolerance overfor RF svingninger.
Dublering er ikke et effektivt alternativ til klimakontrol fordi et opspændt lærred ikke kan komprimeres og derfor ikke kan beskytte farvelag of grundering mod kompressionskraft. Stivhed i en dublering ved relevante RF niveauer er afgørende for, hvor meget en struktur kan trække sig sammen. I mange tilfælde vil dublering faktisk kræve en strammere klimakontrol end maleriet behøvede før dublering, og det har også vist sig at gælde for den danske guldaldersamling på SMK.
Original languageDanish
JournalNKF Bulletin
Issue number89/2013
Pages (from-to)10
Number of pages1
Publication statusPublished - Dec 2013

Artistic research

  • No

Cite this

@article{43939b441b104c8e8311f53ab87aed99,
title = "Konservatorer med ph.d.: Lined canvas paintings, Mechanical properties and structural response to fluctuating relative humidity",
abstract = "Denne afhandling unders{\o}ger dubleringshistorien for samlingen af danske guldaldermalerier p{\aa} l{\ae}rred p{\aa} Statens Museum for Kunst (SMK) og s{\o}ger at forst{\aa} fugtf{\o}lsomheden i malerierne f{\o}r og navnlig efter dublering. Dette g{\o}res ved hj{\ae}lp af kemiske analyser s{\aa}vel som tr{\ae}kstyrketests af pr{\o}ver fra ombukningskanten og p{\aa} dublerede pr{\o}vemalerier. Forskellige dubleringers evne til at st{\o}tte l{\ae}rreds malerier n{\aa}r de sp{\ae}ndes op samt i skiftende relativ fugtighed (RF) evalueres. Seks forskellige kombinationer af dubleringsbindemidler og –l{\ae}rreder er unders{\o}gt. Der er tale om bindemidlerne Beva 371, Plextol D360, voks-harpiks og lim-klister. Dubleringsl{\ae}rrederne var h{\o}rl{\ae}rred og polyester sejldug. Et naturligt {\ae}ldet l{\ae}rredsmaleri samt et nyproduceret maleri der var lavet til s{\aa}danne tests blev dubleret ved hj{\ae}lp af de ovenn{\ae}vnte metoder. Voks-harpiks og lim-klister blev dog ikke dubleret p{\aa} polyester sejldug. Fors{\o}gene med de dublerede og udublerede pr{\o}ver bestod af en-aksede kraft t{\o}jningstests for at evaluere pr{\o}vernes stivhed. Dette blev gjort for at forst{\aa} hvad der sker med et dubleret maleri n{\aa}r det genopsp{\ae}ndes eller n{\aa}r det bliver kilet ud efter opsp{\ae}nding. Tests hvor pr{\o}ven fastholdes med samme t{\o}jning ved skiftende grader af relativ fugtighed viste desuden, hvordan dublerede og genopsp{\ae}ndte malerier reagerer p{\aa} forskellige fugtniveauer.Modsat den s{\ae}dvanlige antagelse viste det sig at voks-harpiksdubleringerne p{\aa} h{\o}rl{\ae}rred reagerede p{\aa} h{\o}j relativ fugtighed med {\o}get sammentr{\ae}kningskraft i forhold til f{\o}r dublering. Sammentr{\ae}kningen kunne m{\aa}les allerede ved et relativt fugtighedsniveau p{\aa} 65{\%}. Eftersom bindemidlet fyldte hulrummene i l{\ae}rredsstrukturen (b{\aa}de p{\aa} originall{\ae}rredet og dubleringsl{\ae}rredet) blev effekten af kv{\ae}ldningen i fibrene forst{\ae}rket. Tidligere forskning antyder at dette ogs{\aa} g{\ae}lder for l{\ae}rreder impr{\ae}gneret med flydende Beva. Resultaterne viste ydermere at lim-klister p{\aa} h{\o}rl{\ae}rred st{\o}ttede maleristrukturen i betydelig grad ved 50{\%} RF, hvorimod der var et betydeligt {\o}get stressniveau i dubleringen i t{\o}rt klima. I h{\o}j RF (70-80{\%}) var der ingen sp{\ae}nding i dubleringen, der derfor ikke kunne st{\o}tte maleriet. Det betyder, at lim-klister og voks-harpiksdubleringer begr{\ae}nser, hvor stort udsvinget i RF kan v{\ae}re i et kunstmuseum, der indeholder malerier med s{\aa}danne dubleringer. Modsat viste pr{\o}ver, der var dubleret p{\aa} polyester sejldug, en let {\o}get tolerance overfor RF svingninger. Dublering er ikke et effektivt alternativ til klimakontrol fordi et opsp{\ae}ndt l{\ae}rred ikke kan komprimeres og derfor ikke kan beskytte farvelag of grundering mod kompressionskraft. Stivhed i en dublering ved relevante RF niveauer er afg{\o}rende for, hvor meget en struktur kan tr{\ae}kke sig sammen. I mange tilf{\ae}lde vil dublering faktisk kr{\ae}ve en strammere klimakontrol end maleriet beh{\o}vede f{\o}r dublering, og det har ogs{\aa} vist sig at g{\ae}lde for den danske guldaldersamling p{\aa} SMK.",
keywords = "Ph.d.-afhandling",
author = "{Krarup Andersen}, Cecil",
year = "2013",
month = "12",
language = "Dansk",
pages = "10",
journal = "NKF Bulletin",
issn = "0109-1859",
publisher = "Nordisk Konservator Forbund",
number = "89/2013",

}

TY - JOUR

T1 - Konservatorer med ph.d.

T2 - Lined canvas paintings, Mechanical properties and structural response to fluctuating relative humidity

AU - Krarup Andersen, Cecil

PY - 2013/12

Y1 - 2013/12

N2 - Denne afhandling undersøger dubleringshistorien for samlingen af danske guldaldermalerier på lærred på Statens Museum for Kunst (SMK) og søger at forstå fugtfølsomheden i malerierne før og navnlig efter dublering. Dette gøres ved hjælp af kemiske analyser såvel som trækstyrketests af prøver fra ombukningskanten og på dublerede prøvemalerier. Forskellige dubleringers evne til at støtte lærreds malerier når de spændes op samt i skiftende relativ fugtighed (RF) evalueres. Seks forskellige kombinationer af dubleringsbindemidler og –lærreder er undersøgt. Der er tale om bindemidlerne Beva 371, Plextol D360, voks-harpiks og lim-klister. Dubleringslærrederne var hørlærred og polyester sejldug. Et naturligt ældet lærredsmaleri samt et nyproduceret maleri der var lavet til sådanne tests blev dubleret ved hjælp af de ovennævnte metoder. Voks-harpiks og lim-klister blev dog ikke dubleret på polyester sejldug. Forsøgene med de dublerede og udublerede prøver bestod af en-aksede kraft tøjningstests for at evaluere prøvernes stivhed. Dette blev gjort for at forstå hvad der sker med et dubleret maleri når det genopspændes eller når det bliver kilet ud efter opspænding. Tests hvor prøven fastholdes med samme tøjning ved skiftende grader af relativ fugtighed viste desuden, hvordan dublerede og genopspændte malerier reagerer på forskellige fugtniveauer.Modsat den sædvanlige antagelse viste det sig at voks-harpiksdubleringerne på hørlærred reagerede på høj relativ fugtighed med øget sammentrækningskraft i forhold til før dublering. Sammentrækningen kunne måles allerede ved et relativt fugtighedsniveau på 65%. Eftersom bindemidlet fyldte hulrummene i lærredsstrukturen (både på originallærredet og dubleringslærredet) blev effekten af kvældningen i fibrene forstærket. Tidligere forskning antyder at dette også gælder for lærreder imprægneret med flydende Beva. Resultaterne viste ydermere at lim-klister på hørlærred støttede maleristrukturen i betydelig grad ved 50% RF, hvorimod der var et betydeligt øget stressniveau i dubleringen i tørt klima. I høj RF (70-80%) var der ingen spænding i dubleringen, der derfor ikke kunne støtte maleriet. Det betyder, at lim-klister og voks-harpiksdubleringer begrænser, hvor stort udsvinget i RF kan være i et kunstmuseum, der indeholder malerier med sådanne dubleringer. Modsat viste prøver, der var dubleret på polyester sejldug, en let øget tolerance overfor RF svingninger. Dublering er ikke et effektivt alternativ til klimakontrol fordi et opspændt lærred ikke kan komprimeres og derfor ikke kan beskytte farvelag of grundering mod kompressionskraft. Stivhed i en dublering ved relevante RF niveauer er afgørende for, hvor meget en struktur kan trække sig sammen. I mange tilfælde vil dublering faktisk kræve en strammere klimakontrol end maleriet behøvede før dublering, og det har også vist sig at gælde for den danske guldaldersamling på SMK.

AB - Denne afhandling undersøger dubleringshistorien for samlingen af danske guldaldermalerier på lærred på Statens Museum for Kunst (SMK) og søger at forstå fugtfølsomheden i malerierne før og navnlig efter dublering. Dette gøres ved hjælp af kemiske analyser såvel som trækstyrketests af prøver fra ombukningskanten og på dublerede prøvemalerier. Forskellige dubleringers evne til at støtte lærreds malerier når de spændes op samt i skiftende relativ fugtighed (RF) evalueres. Seks forskellige kombinationer af dubleringsbindemidler og –lærreder er undersøgt. Der er tale om bindemidlerne Beva 371, Plextol D360, voks-harpiks og lim-klister. Dubleringslærrederne var hørlærred og polyester sejldug. Et naturligt ældet lærredsmaleri samt et nyproduceret maleri der var lavet til sådanne tests blev dubleret ved hjælp af de ovennævnte metoder. Voks-harpiks og lim-klister blev dog ikke dubleret på polyester sejldug. Forsøgene med de dublerede og udublerede prøver bestod af en-aksede kraft tøjningstests for at evaluere prøvernes stivhed. Dette blev gjort for at forstå hvad der sker med et dubleret maleri når det genopspændes eller når det bliver kilet ud efter opspænding. Tests hvor prøven fastholdes med samme tøjning ved skiftende grader af relativ fugtighed viste desuden, hvordan dublerede og genopspændte malerier reagerer på forskellige fugtniveauer.Modsat den sædvanlige antagelse viste det sig at voks-harpiksdubleringerne på hørlærred reagerede på høj relativ fugtighed med øget sammentrækningskraft i forhold til før dublering. Sammentrækningen kunne måles allerede ved et relativt fugtighedsniveau på 65%. Eftersom bindemidlet fyldte hulrummene i lærredsstrukturen (både på originallærredet og dubleringslærredet) blev effekten af kvældningen i fibrene forstærket. Tidligere forskning antyder at dette også gælder for lærreder imprægneret med flydende Beva. Resultaterne viste ydermere at lim-klister på hørlærred støttede maleristrukturen i betydelig grad ved 50% RF, hvorimod der var et betydeligt øget stressniveau i dubleringen i tørt klima. I høj RF (70-80%) var der ingen spænding i dubleringen, der derfor ikke kunne støtte maleriet. Det betyder, at lim-klister og voks-harpiksdubleringer begrænser, hvor stort udsvinget i RF kan være i et kunstmuseum, der indeholder malerier med sådanne dubleringer. Modsat viste prøver, der var dubleret på polyester sejldug, en let øget tolerance overfor RF svingninger. Dublering er ikke et effektivt alternativ til klimakontrol fordi et opspændt lærred ikke kan komprimeres og derfor ikke kan beskytte farvelag of grundering mod kompressionskraft. Stivhed i en dublering ved relevante RF niveauer er afgørende for, hvor meget en struktur kan trække sig sammen. I mange tilfælde vil dublering faktisk kræve en strammere klimakontrol end maleriet behøvede før dublering, og det har også vist sig at gælde for den danske guldaldersamling på SMK.

KW - Ph.d.-afhandling

M3 - Letter

SP - 10

JO - NKF Bulletin

JF - NKF Bulletin

SN - 0109-1859

IS - 89/2013

ER -