Højer fortæller marsklivets historie

Simon Ostenfeld Pedersen (Producer), Susanna Maria Sommer (Producer)

Publications: Non-textual formSound/Visual production (digital)Communication

Abstract

Højers høje hollandske mølle med sort hat hæver sig over det langstrakte flade fugtige sønderjyske marsklandskab, der er gennemskåret af snorlige smalle kanaler.
Ude i den forblæste horisont løfter nogle 1000 bramgæs sig i samlet flok og bevæger sig rundt på himlen, som ét mangevinget væsen. Få kilometer mod vest brøler Vesterhavet bag diget og byen ligger på geesten - den tørre del af landskabet, som ikke bliver oversvømmet . Historien stikker hovedet frem overalt, når man går rundt i Højer med små 1200 indbyggere. Langs gader og gyder ligger de røde 1700-talshuse skulder ved skulder og i haven bag den gamle tyske præstegård går to store gæs bag et lavt hegn.

Anne Marie Overgaard er museumsinspektør på Højer Mølle. Hun fortæller om hvordan byen er præget af det omliggende marsklandskab og keramikeren Malene Hansen byder indenfor i sit gamle bindingsværkshus fra 1700tallet, hvor hun bor med sin familie og også har værtsted og galleri. Hun faldt for huset charme og den historie, der gemmer sig i det grå, grønne og røde almuefarvede træværk, de udskårne døre og entreens rå gamle rødflammede mursten

Hver landsdel og kommune har sine helt særlige fortællinger, som man kan opleve i de kulturmiljøer, som er blevet bevaret. Et kulturmiljø er et sted eller et landskab, der er så velbevaret, at man stadig kan se og forestille sig, hvordan mennesker engang har levet og arbejdet og i dag er det kommunerne, der har ansvaret for dem.

Simon Ostenfeld Pedersen har været projektleder på Arkitektskolens Aarhus projekt Umistelige kulturmiljøer i Danmarks yderområder. Realdania har støttet projektet, hvor man har screenet 900 kulturmiljøer i 22 kommuner og udviklet en metode, der gør det let at sammenligne både kulturmiljøernes kulturhistoriske værdi og deres potentiale i forhold til fx turisme, bosætning eller erhvervsudvikling.

Simon Ostenfeld forklarer blandt andet hvordan den nye screening gør det lettere for kommunerne at få et overblik over deres kulturmiljøer, så de kan finde ud af hvad der er områdets stærkeste fortælling og bruge den i den strategiske udvikling.


Medvirkende:
Malene Hansen, keramiker
Anne Marie Overgaard, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland
Simon Ostenfeld Pedersen, arkitekturhistoriker på Arkitekskolen Aarhus

Læs mere om projektet Umistelige kulturværdier i Danmark:
https://realdania.dk/samlet-projektliste/kortlaegning-af-kulturmiljoeer#


Hvilke kulturmiljøer findes i din kommune?
Se beskrivelsen af de 900 kulturmiljøer i 22 kommuner: http://aarch.dk/info/research/kulturmiljoer/
Original languageDanish
Publication date18 Apr 2017
Publication statusPublished - 18 Apr 2017

Artistic research

  • No

Cite this