Gengangerhændelser

Gennem projektet Hjemsøgte huse har jeg siden 2007 talt med informanter i Danmark om deres ekstraordinære erfaringer. De hjemsøgte fortæller om uforståelige, formålsløse oplevelser, som de tøvende kalder spøgeri, men typisk siger de også, at de er usikre på, hvad ordet egentlig betyder, og om det dækker oplevelsen. Denne artikel vil fokusere på, hvorledes de hjemsøgte kobler diverse ekstraordinære oplevelser med hverdagsliv og dagligdags forklaringsmodeller og på, hvilke vanskeligheder, det giver for en undersøgelse af dette felt fuld af undtagelser. Oplevelserne er som regel små, ubetydelige hændelser med ekstraordinære overtoner; ofte i form af lyde i tilsyneladende tomme lokaler. For mange falder sådanne oplevelser ned mellem sprækkerne; de yder modstand mod common sense og åbner derved for en mere vild verdensfortolkning. Måske var det ikke et spøgelse, man så eller hørte, men hvad var det så? Og hvis vi kalder det et spøgelse, hvad betyder dét da? Nogle venter på den næste ekstraordinære hændelse, som måske vil bekræfte, at det, de så eller hørte, ikke var et sansebedrag, men faktisk var noget, der skete, hvor uvirkeligt det end virkede. Disse ekstraordinære hændelser udfordrer i det små vore rationelle forklaringer og peger på grænserne for, hvad vi forstår; af og til udvider de også disse grænser.