Film som Design: Design af Levende Billeder i Film og TV-serier

Ph.d.-afhandlingen Film som Design undersøger, beskriver og kortlægger design og designerens arbejde i filmens og det levende billedes verden for på den baggrund at bidrage med indsigter i og foreslå analytisk håndtering af det, der bredt forstås ved det levende billedes design. Generelt behandler filmens teorier det levnende billedes stil og design som en reaktion på filmens eller tvseriens dominerende narrativ. Omvendt opfatter designtænkningen generelt filmens eller tv-seriens design som repræsentation af designartefakter. Mens disse forståelser i og for sig er rimelige, udtrykker de også en begrænset indsigt i filmisk design. Det primære mål for afhandlingen er derfor at udvide forståelsen og betydningen af design i den filmiske produktion og det filmiske værk. Dette sker gennem empiriske studier af film- og tv-produktioner og ved at overføre begreber og metodeforståelse fra designverdenen til filmens verden. Der tages på den måde hovedsageligt udgangspunkt i eksisterende filmvidenskabelig og designfaglig teori, der søges appliceret på filmens
design for på den bagrund 1) at formidle og udvikle ny viden om området og foreslå anvendelsesorienteret metode til analytisk arbejde med dette samt 2) at revurdere og evt. revidere opfattelsen af designets betydning for skabelsen af det filmiske værk. På den måde tydeliggøres på den ene side designeren og designets betydning for skabelsen og oplevelsen af det visuelle værk,
mens denne forståelse på den anden side søges instrumentaliseret i både praktisk anvendelsesorienteret og analytisk metode. For at differentiere sig fra mere kontekstorienterede diskurser arbejdes der i afhandlingen hovedsagligt med en formalistisk forståelse af det levende billede, inspireret af en poetik, hvor det levende billedes design primært opfattes som et resultat af
kunstneriske eller designmæssige valg. Implicit i denne forestilling findes samtidig idéen om designeren som væsentlig medskaber (eller demiurg) af filmen eller tv-seriens fiktive univers. Disse og andre forestillinger fremstillet i afhandlingen sandsynliggøres gennem et empirisk materiale, der blandt andet indeholder studier af designarbejdet i så forskellige film som Lars von Triers Melancholia (2011) og Steven Spielbergs Minority Report (2001). Dertil bygger afhandlingen blandt andet på eksempler fra danske og internationale tv-serier samt på erfaringer fra et eksperimenterende samarbejde mellem manuskript- og producerelever fra Den Danske Filmskole, studerende fra Det Danske Kunstakademis Skole for Design og Danmarks Radio, TV-DRAMA. Endelig trækker afhandlingen på en bred vifte af eksempler på filmisk design fra det vestlige korpus af klassiske film fra George Méliès Le voyage à travers l’impossible (1904) til Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey (1968).