Skip to main navigation Skip to search Skip to main content

Faglige forbindelser i legende læreprocesser i playlab

Publications: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Der er etableret playlabs på lærer- og pædagoguddannelser i Danmark som følge af en bestræbelse på at forestille sig nye og bedre rammer for børn og unge, der indeholder alternativer til et ensidigt, neoliberalt fokus på præstation, konkurrence og hastighed. Hvis legende læreprocesser skal finde sted i playlabs og bidrage som et relevant alternativt til den eksisterende uddannelsespraksis på videregående uddannelser, kalder det på teoretisk funderede forståelser af, hvordan rummet og materialerne bidrager til legende læreprocesser, og hvordan det pædagogiske arbejde med legende tilgange på videregående uddannelser kan understøtte sociale, sanselige og faglige dimensioner på meningsfulde måder. I artiklen undersøger vi, hvordan forbindelserne mellem det faglige og det legende udfoldes og forbindes i legende læreprocesser i playlabs. Vi tager afsæt i en designbaseret forskningstilgang og har gennemført to designeksperimenter i playlab på læreruddannelsen, hvor fagene dansk og teknologiforståelse indgår. Vi arbejder teoretisk med begreber om entangled pedagogy og legekvaliteter for at finde ud af, hvordan de studerende oplever, at det faglige og det legende forbinder sig og bidrager til at skabe mening og sammenhæng i en fagkombination, de ellers har oplevet som ’løst forbundet’.
Original languageDanish
JournalNordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk
DOIs
Publication statusPublished - 2024

Artistic research

  • No

Cite this