Abstract
Tanghusene udgør en særegen bygningstypologi, der udelukkende forekommer på Læsø, og som i de seneste år har udviklet sig til et vigtigt vartegn for den læsøske identitet.
Byggeskikken vidner om læsøboernes tilpasning til øens økologiske forhold, barske livsbetingelser og usædvanlige kønsroller i det lille isolerede øsamfund.
Med udgangspunkt i tanggården Bangsbogaard undersøges det, hvordan man med afsæt i kulturarven og den traditionelle læsøske byggeskik kan formgive en fremadskuende arkitektur med et tilbageskuende blik. Det undersøges, hvordan den vernakulære byggeskik har fået fornyet relevans i den grønne omstilling, hvor bindingsværkets modulbaserede, reversible konstruktionsprincipper, tanghusets biogene materialitet samt egnsbyggeskikkens ressourcebevidsthed kan fungere som stærke inspirationskilder i en nutidig forståelse af bæredygtig arkitektur.
Byggeskikken vidner om læsøboernes tilpasning til øens økologiske forhold, barske livsbetingelser og usædvanlige kønsroller i det lille isolerede øsamfund.
Med udgangspunkt i tanggården Bangsbogaard undersøges det, hvordan man med afsæt i kulturarven og den traditionelle læsøske byggeskik kan formgive en fremadskuende arkitektur med et tilbageskuende blik. Det undersøges, hvordan den vernakulære byggeskik har fået fornyet relevans i den grønne omstilling, hvor bindingsværkets modulbaserede, reversible konstruktionsprincipper, tanghusets biogene materialitet samt egnsbyggeskikkens ressourcebevidsthed kan fungere som stærke inspirationskilder i en nutidig forståelse af bæredygtig arkitektur.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Article number | 141 |
| Journal | By og Land |
| Volume | 141 |
| Pages (from-to) | 28-31 |
| Number of pages | 4 |
| ISSN | 1399-7696 |
| Publication status | Published - Dec 2023 |
Artistic research
- No
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver