Det refleksive rum: en undersøgelse af mulige rumopfattelser med udgangspunkt i fem nutidige arkitektoniske værker

Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesis

Abstract

Phd. afhandlingen tager udgangspunkt i fem nutidige arkitektoniske værker: Peter Eisenman: Aronoff Center; West 8: Schouwburgplein; UN Studio: Arnhem-Plan; Peter Zumthor: Kunsthaus Bregenz; Dominique Perrault: Europapark'. Afhandlingen har som sigte at undersøge en række nutidige internationale byggerier samt en række fremtrædende teoretiske tekster i den nyere kunst- og arkitekturkritiske diskussion med henblik på at kunne formulere konturerne af en refleksivitetsmodel. 'Det refleksive rum' anvendes her som begreb for en model eller en optik, der knytter an til en bevidsthedsstruktur hos den person, der forholder sig til arkitektoniske værker og rum; den forsøger at formulere en mulighed for brugeren at blive bevidst om samt at undersøge egen sansning og dens vilkår. Det er en model, der bl.a. forsøger at problematisere den klassiske subjekt-objekt-relation, fordi selve grænsedragningen således hele tiden vil stå til forhandling. Samtidigt fører dette også til en betoning af subjektets, rummets og værkets uafsluttede, processuelle karakter. Undersøgelsen tager som nævnt udgangspunkt i fem nutidige rumdannelser samt i en meget stor mængde teoretiske tekster, der er med til at definere disse bestræbelsers diskursive kontekster. Derudover inkluderes en række parallelle felter inden for billedkunsten og det kunstteoretiske område, således at den anlagte optik om muligt kan vises som et bredere tværfagligt snit.
Original languageDanish
Place of PublicationÅrhus
PublisherArkitektskolen i Aarhus
Number of pages263
Publication statusPublished - 2003

Artistic research

  • No

Cite this