Berlin – Paris – Tokyo. KARTOGRAFI: Morfologi – Topologi / HYDRA 7

Cort Ross Dinesen, Steen Nepper Larsen

    Publications: Book / Anthology / Thesis / ReportBookResearch

    Abstract

    Siden 2004 er der blevet gennemført en Sommerskole på Hydra i Grækenland som en ramme om et forskningsbaseret arbejde, der som mål har haft at afsøge en række arkitektoniske problemstillinger i relation til en forskning omkring morfologi og topologi.
    Disse studier, der har taget afsæt i stedets topografi, har udviklet en række tegningsmæssige udsagn, der omhandler processuelle strukturer og tilstandsskift. Temaerne har været Steder – Fortætninger (2004), Komponenter – det plastiske(2005), Konstruktioner – moduleringer og artikulationer (2006), Bevægelser – strømme(2007) og Topologier – plasticitet og bevægelse (2008).
    Resultaterne er blevet publiceret i bogen: Kartografi – Morfologi – Topologi. Arkitektskolens Forlag 2009.
    Dette forskningsarbejde er blevet fulgt op med en række nye studier, der i stedet for at have Hydra som topografisk udgangspunkt arbejder med tre udsnit af Berlin, Paris og Tokyo.
    Omkring disse kontekster vil de erfaringer fra Sommerskolens fem år blive videreført som et forskningsfelt, der med udgangspunkt i morfologi indarbejder relationer til topologi, topografi og æstetik, samt omhandler refleksioner omkring en ny urbanitet.
    Kartografien udgør omdrejningspunktet i denne fase af udforskningen, da der er en tæt sammenhæng mellem kortlægningen, dens form og dens betydningsrum ved, at kartografien visualiserer forhold, der ikke kun rummer det synlige, men også rummer en konstruktion af det levede rum.
    Det at tegne et kort, kartografi, udgør en fortolkning af informationer og optræder med skiftende former og koder, som udskiller historiske og politiske interesser, afspejler klimatiske forhold og udtrykker strukturer med programmatiske indhold. Kartografien håndterer en kompleksitet af dynamiske sociale og naturlige processer, der som knuder konfigurerer fysiske objekter og samtidig de- territorialiseres objekterne som informationer i form af kvantiteter, kræfter og forløb. Kartografien re-territorialiserer også steder og felter, der udskiller og konfigurerer disse på ny.
    Kartografien udgør en tegnen, der tager udgangspunkt i et eksisterende miljø, og som gennem sin konstruktion skaber et betydningsrum, der udtrykker en tilsynekomst omkring de forhold der kortlægges. Derfor er det at kartografere en central handling for at kunne bevæge sig gennem mangfoldigheder af relationer, mv. som inkluderes i en plotting og visualisering af heterogeniteten.
    De gennemførte morfologiske og topologiske studier vil fortsætte som en udforskning indenfor tegningens betydningsbærende og generende æstetik og hvor den arkitektoniske tænkning er relateret til topologien både som en udvidelse af den geometriske orden (IT) og med en orientering mod en relationel æstetik, der gentænker og spørger til arkitekturens autonomi i forhold til program og kontekst.
    Dette hæfte er baseret på arbejder udført i marts 2010 som en aktivitet, der har ligheder med processerne på Sommerskolerne og hvor der blev rejst en række spørgsmål omkring begrebet kartografi.
    På tilsvarende vis, som det skete omkring Hydra-studierne, er disse resultater blevet drøftet med hæftets bidragydere, afdelingens konsulenter.
    Original languageDanish
    Place of PublicationKøbenhavn
    PublisherKunstakademiets Arkitektskoles Forlag
    Number of pages44
    ISBN (Print)978-87-7830-246-5
    Publication statusPublished - 2010
    SeriesPUB : GRID 2010
    Number7

    Artistic research

    • Yes

    Cite this