Begær, forførelse og kvindelig skønhed: Den globale luksusmode i netværksøkonomien

Translated title of the contribution: Desire, seduction and female beauty: The global luxury fashion in the network economy

Research output: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesisResearch

Abstract

The doctoral thesis ’Desire, seduction and female beauty: The global luxury fashion in the network economy’ is an analysis of the new re-structured global luxury fashion. One of the main assertions in the thesis is that a new luxury fashion culture emerges around the end of the 1980’s. This is a transition from the old industrial organization to a new informational and cultural production system that had been emerging since the World War Two. This different mode of production and consumption has generally been analyzed as the network economy by sociologist like Manuel Castells and John Urry. The new luxury fashion system can be described as massified, mediatized, corporatized, globalized and brandified. Through the history of the French company Louis Vuitton it is possibly to illustrate this transition: In 1977 the company was a family owned luxury luggage and bag company with two domestic shops in France and with an annual turnover of roughly £ 8.000.000. In 2006 Louis Vuitton was a fashion brand with 369 global shops, an annual turnover of more than £ 2.000.000.000 and owned by the luxury conglomerate LVMH quoted on the global Stock Exchanges.
The main purpose of doctoral thesis is to analyze and explain how this new luxury fashion system works and how it can be said to reflect a new phase in the history of fashion clothing. In order to make this analysis a theoretical frame is developed. Luxury fashion is recognized as a kind of eco system, a complex culture industry made up of many actors: fashion corporations/brand owners, production industries, textile industries, media and entertainment industries and consumers to mention the most significant ones.  In this fashion analysis the various clothes objects are just seen as tiny parts in a larger circle of desire. The doctoral thesis challenges the dominant fashion theory on many levels: Through the introduction of theories from the natural sciences - evolutionary psychology, biology and network and complexity theories - it becomes possible to confront the (closed) social constructivist and culturalist Marxist theory complex that has been favoured in much theoretical writing on fashion. The epistemological position of this work is the so-called interactionist framework that allows a theoretical thinking where interactions between biology, psychology, social organization and cultural constructions are combined.

The Doctoral thesis is divided in three parts: Chapter 2 -3 is a theoretical clarification of various terminologies used in luxury theory, fashion theory and theories about the network economy. Chapter 4 – 6 is a meta-theoretical critique of some dominant foundations of the current fashion theory. In this part alternative theory is introduced and finally new theoretical tools are developed. Chapter 7 and 8 is the final synthesis where all delimits, insights, contextualizations and theoretical tools identified and developed in the previous two parts are combined in order to analyze and understand the re-structured luxury fashion system.


The first part has three main focus areas: what is luxury and fashion, the moralistic hatred against luxury and fashion, and a short introduction to theories about the network economy. A discussion of the sociological and anthropological theories on fashion ends with a proposition: It is beneficial to distinguish between three different usages of the concept fashion within theory. 1) Fashion as aesthetic changes in many human practises 2) Fashion as a sociological meta-concept; a social organizational logic that governs life in the modern consumer societies. This organizational structure has been criticized by a range of Marxist influenced sociologist, i.e. Benjamin and Baudrillard. 3) Fashion as a culture industry centred around feminine adornment and clothing; a culture industry that formally was institutionalized with Haute Couture in France in 1868. Here one of the major theoretical propositions in the doctoral thesis is introduced: that the culture industry of fashion is less driven by fashion changes as stated in the dominant fashion theory. Its real engine is female beauty production. It is ‘fashion as a culture industry’ that is the subject of the doctoral thesis. But as this culture industry exists in the modern consumer societies the introduction to the sociological critical theory serves numerous purposes. First, here is the source to one of the contemporary moral denunciations of fashion adornment: a critique of capitalism. Secondly, many contemporary sociologists that write about the post-industrial societies tend to condemn advertising practises and consumption of symbolic goods through the same capitalism critique, i.e. Baudrillard, Appadurai, Bauman, Campbell or Williams. This relates directly to the next subject. Through sociological theory of globalization and post-industrial production (Castells, Urry, Rifkin, Taylor) the concept of network economy is introduced. In this section the most important social, economical and technological socio-technical forces that influences the re-structured luxury fashion is identified (Sassen, Urry, Lash, Rifkin), i.e. geographical power structures, economic de-regulation, the global production of desire through advertising and images, and individualization (Ulrich Beck, Castells).

The second part deals with six main areas: 1) An analysis of the social constructivist feminist foundation in much contemporary theory of fashion within the social sciences and humanities. This leads to the second source for the contemporary moral denunciations of fashion adornment: A gender feminist critique of sexual difference and female (heterosexual) beauty and fashion practises. 2) It is argued that in the future the culture industry of fashion is likely to be accused severely from the gender-feminist theoretical position that is highly moralistic. As the gender feminist ideology increasingly are becoming an institutionalized bureaucratic power in the post-industrial societies, fashion is recognized as an obstacle for the abstract call for gender equality - understood as an ideal for statistical sameness in all important life matters between men and women; i.e. economy, work interest, time and interest devoted to children, domestic labour division, sex object positions. Because fashion is a culture industry heavily engaged in symbolic production of gender difference (female beauty and seduction) it is recognized as a negative drive in the new un-gendered Utopia. 3) A challenge of the (closed) social constructivist view of gender through theory from the natural sciences (i.e. genetics, neuroscience, cognitive science, hormonal science, evolutionary psychology) that points towards ‘hard wired’ or innate sexual differences in humans and mammals. According to this theory much gendered human behaviour cannot be reduced to arbitrary cultural conditioning. 4) Introduction to the key concepts of evolutionary psychological theory . According to this theory, the primitive male and female mating psychology is asymmetrical. Females of mammal species are always a scarce resource in the sexual economy. Because of this women have always been able to use their sexual attraction as a resource to gain personal privileges according to how much room a given culture left open for female and individual choices. Pornography, prostitution, internet dating, discotheque life and fashion are all contemporary phenomena related to the sexual asymmetry in the mammals. 5) An analysis of gender feminist critique of fashion images, especially women as (heterosexual) sex objects. The gender feminist theory is heavily influenced by an interpretation of Freud’s fetishism theory. Through a mixture of social constructivist theory and psychoanalysis much gender feminist theory has asserted that men (in patriarchal cultures) suffer from castration anxiety. 6) The Doctoral thesis argues that the Freudian fetishism theory is highly unlikely and through a combination of anthropological theory and evolutionary theory an alternative tentative theory of fetishism is developed. This part of the thesis ends with a taxonomy over the sexual fetish objects. Further it is found that the producers in the fashion culture industry use sexual fetishism as an important value parameter in their beautifying products.

With theoretical tools from the natural sciences it becomes possible to challenge the gender feminist fashion theory that seems to renounce female heterosexual beautifying fashion practises as false consciousness. Further, a theoretical foundation for one of the main propositions of the doctoral theses, is laid out: It is female beautification that is the engine of fashion (the culture industry) not fashion changes. It is now possibly to analyze the new luxury fashion from a radical different perspective.

The third part, the synthesis, draws on the previous contextualizations and connects all the various theoretical tools in order to explain the new globalized and re-structured luxury fashion system. Through metaphors from network and complexity theory from the natural sciences the luxury fashion is theorized as a kind of ecosystem made up of many actors and ingredients that interact and create a dynamic co-evolving emergence. Two theoretical phenomena, ‘fashion scapes’ and ‘global fashion control cites’, are invented and defined as significant in the new global fashion order. In the final section the biological theory that assert an asymmetrical sexual differences between men and women are connected to theories of the consumer society, individualization and the career oriented professional worker’s fight for survival on ever-unstable job and love markets. Lipovestky’s social constructivist philosophy of the woman in the consumer society – his concept of the celebratory dual role of woman as beautiful sex and woman as consumeress – are coupled with evolutionary theory. It becomes possible to explain why fashion must have such a great importance for women today. In a system where social mobility and female personal autonomy rules it seems inevitable that women would try to maximise their personal opportunities through fashion adornment in order to attract potential mates, and possibly more important, in order to enhance their professional career. It is argued that it will not be sufficient to look at economic theories, branding theories or general theories of the luxury phenomenon if we want to understand luxury fashion. It is the female attraction and sexual difference that is engine of the luxury fashion and this point is obviously realized and reflected in the marketing material of the fashion companies. Luxury fashion products only have effect if they can fulfil the main purpose of fashion: to beautify the female consumers.


Original languageDanish
Place of PublicationDanmarks Designskole
PublisherDanmarks Designskole
Volume1
Edition1
Number of pages380
ISBN (Print)87-92016-06-5
Publication statusPublished - 2008

Keywords

  • fashion
  • fashion and culture economy
  • fashion branding
  • fashion research
  • critique of gender feminism
  • evolutionary psychology
  • sexual difference
  • luxury fashion

Artistic research

  • No

Cite this

@phdthesis{6fe310c0e08f11ddac46000ea68e967b,
title = "Beg{\ae}r, forf{\o}relse og kvindelig sk{\o}nhed: Den globale luksusmode i netv{\ae}rks{\o}konomien",
abstract = "Ph.d.-afhandlingen er en analyse af den nye omstrukturerede globale luksusmode. En af hovedpostulaterne i afhandlingen er, at der opstod en ny luksusmode kultur omkring slutningen af 1980’erne. En overgang fra den gamle industrielle organisering til et ny informationelt og kulturelt system der havde v{\ae}ret p{\aa} vej siden slutningen af 2. Verdenskrig. Denne nye form for produktion og forbrug har generelt v{\ae}ret analyseret som netv{\ae}rks{\o}konomien af sociologer som f.eks. Manuel Castells og John Urry. Det nye modesystem kan beskrives som massefiseret, mediefiseret, korporationifiseret, globaliseret og brandifiseret. Denne overgang kan illustreres gennem det franske modefirma Louis Vuitton: I 1977 var firmaet et familieejet luksusbagage- og taskefirma med to nationale butikker i Frankrig med en {\aa}rsoms{\ae}tning p{\aa} ca. £ 8 millioner. I 2006 var Louis Vuitton et modebrand med 369 globale butikker, en {\aa}rsoms{\ae}tning p{\aa} mere end £ 2 millarder og ejet af luksuskorporationen LVMH der er globalt b{\o}rsnoteret.Afhandlingens hovedform{\aa}l er at analysere og forklare, hvordan dette nye luksusmodesystem fungerer, herunder, hvordan det afspejler en ny fase i modens historie. For at lave den analyse udvikles der en teoretisk ramme. I afhandlingen opfattes luksusmode som en slags {\o}kosystem, en kompleks kulturindustri best{\aa}ende af mange akt{\o}rer: De v{\ae}sentligste er modefirmaer/brands, produktionindustrierne, tekstilindustrierne, medie- og entertainmentindustrierne og forbrugerne. I denne modeanalyse bliver de forskellige t{\o}jobjekter alene set som brikker i et store beg{\ae}rcyklus. Afhandlingen g{\o}r op med den dominerende modeteori p{\aa} flere planer: Ved at introducere teorier fra naturvidenskaberne – evolutionsteori, biologisk teori og netv{\ae}rks- og kompleksistetsteori – bliver det muligt at udfordre det (lukkede) socialkonstruktivistiske og kulturalistiske marxistiske teorikompleks som har v{\ae}ret favoriseret inden for meget modeteori. Afhandlingens epistemologiske position er det s{\aa}kaldte interaktionistiske framework der tillader en teoretisk t{\ae}nkning, hvor interaktioner mellem biologi, psykologi, social organisering og kulturelle konstruktioner kan samt{\ae}nkes.Afhandlingen er opdelt i tre hoveddele: Kapitel 2-3 er teoretiske begrebsafklaringen af forskellige terminologier inden for teorier om luksus, mode og netv{\ae}rks{\o}konomi. Kapitel 4-6 er metateoretisk kritik af dominerende fundamenter inden for v{\ae}sentlige dele af den nutidige modeteori. I denne del introduceres der alternative teorier, og endelig udvikles der nye teoretiske v{\ae}rkt{\o}jer. Kapitel 7 og 8 er den endelige syntese, hvor alle de afgr{\ae}nsninger, indsigter, kontekstualiseringer og teoretiske v{\ae}rkt{\o}jer, der er blevet identificeret og udviklet i de forrige kapitler, kombineres, med henblik p{\aa} at analysere og forst{\aa} det omstrukturerede luksusmodesystem. Afhandlingens f{\o}rste del har tre fokusomr{\aa}der: Hvad er luksus og mode, det moralske had mod luksus og mode, og en kort introduktion til teorier om netv{\ae}rks{\o}konomi. Efter en diskussion af forskellige sociologiske og antropologiske teorier om mode, opstilles f{\o}lgende proposition: Det er hensigtsm{\ae}ssigt at skele mellem forskellige modebetydninger: 1) Mode som {\ae}stetiske skift inden for mange menneskelige praksisser 2) Mode som et sociologisk metabegreb; en social organiserende logik bagved de moderne forbrugersamfund. Denne struktur har v{\ae}ret kritiseret af en r{\ae}kke marxistisk inspirerede sociologer, f.eks. Benjamin og Baudrillard. 3) Mode som en kulturindustri centreret omkring kvindelig udsmykning og bekl{\ae}dning; en kulturindustri der formelt blev institutionaliseret med haute Couture i Frankering i 1868. Her introduceres en af afhandlingens hovedteoretiske propositioner: at modens kulturindustri i mindre omfang er drevet af modeskift, som h{\ae}vdet i den dominerende modeteori. Den prim{\ae}re motor er derimod kvindelig sk{\o}nhedsproduktion. Det er ‘mode som en kulturindustri’ der er afhandlingens emne. Men da modens kulturindustri eksisterer inden for de moderne forbrugersamfund, har introduktionen af de sociologiske kritiske teorier flere form{\aa}l. For det f{\o}rste ligger kilden til en af de nutidige moralske ford{\o}mmelser af modebekl{\ae}dning her: kapitalismekritik. For det andet er der en markeret tendens til, at mange sociologer, der skriver om de postindustrielle samfund, ford{\o}mme reklamepraksisser og symbolske varer gennem same kapitalismekritik; f.eks. Baudrillard, Appadurai, Bauman, Campbell eller Williams. Dette st{\aa}r ogs{\aa} i forbindelse til det n{\ae}ste emne. Gennem sociologisk teori om globalisering og post-industriel produktion (Castells, Urry, Rifkin, Taylor) introduceres begrebet ‘netv{\ae}rks{\o}konomi. I dette afsnit identificeres de vigtigste sociale, {\o}konomiske og teknologiske kr{\ae}fter som har haft indflydelse p{\aa} den omstrukturerede luksusmode (Sassen, Urry, Lash, Rifkin), f.eks. geografiske magtstrukturer, {\o}konomisk de-regulering, global produktion af beg{\ae}r gennem reklamer og billeder, samt individualisering (Ulrich Beck, Castells). Afhandlingens anden del omhandler seks hovedomr{\aa}der: 1) En analyse af det socialkonstruktivistiske feministiske fundament i meget nutidig modeteori inden for social- og humanvidenskaberne. Dette f{\o}rer til den anden store kilde for den nutidige moralske ford{\o}mmelse af modebekl{\ae}dning: En gender-feministisk kritik af k{\o}nsforskel og de kvindelige (heteroseksuelle) sk{\o}nheds- og modepraksisser. 2) Det argumenteres, at det i fremtiden er sandsynligt, at modeindustrien vil blive massivt anklaget af de gender-feministiske teoripositioner som er s{\ae}rdeles moralistisk. Da gender-feministisk ideologi i stigende grad bliver en institutionaliseret bureaukratisk magt i de post-industrielle samfund, vil mode blive anset som en hindring af det abstrakte krav om ‘ligestilling’ - forst{\aa}et som et ideal om statistisk ensartethed mellem m{\ae}nd og kvinder inden for alle vigtige livsomr{\aa}der, f.eks. {\o}konomi, arbejde, interesser, tide og energi anvendt p{\aa} b{\o}rn, familiernes arbejdsdeling, sexobjektpositioner. Fordi modeindustrien er st{\ae}rkt involveret i at skabe symbolsk k{\o}nsforskel (kvindelig sk{\o}nhed og forf{\o}relse) anses den som en hindring for det nye ikke-k{\o}nnede Utopia. 3) Udfordring af det (lukkede) socialkonstruktivistiske k{\o}nssyn ved hj{\ae}lp af teori fra naturvidenskaberne (f.eks. genetik, neurovidenskab, kognitionsvidenskab, hormonvidenskab, evolutionspsykologi) der postulerer nedarvet k{\o}nsforskel i mennesker og patterdyr. If{\o}lge disse teorier, er der meget menneskelig k{\o}nsadf{\ae}rd der ikke kan reduceres til tilf{\ae}ldig kulturel till{\ae}ring. 4) Introduktion til n{\o}glebegreberne inden for evolutionspsykologisk teori. If{\o}lge denne teori er m{\ae}nds og kviners primitive parringpsykologi forskellig. Hunnerne i pattedyrsarterne er altid en mangelvare inden for seksual{\o}konomierne. Derfor har kvinder s{\aa} godt som altid v{\ae}ret i stand til at anvende deres seksuelle attraktion som en ressource hvorigennem de kunne opn{\aa} personlige privilegier, alt efter hvor meget individuel autonomi en given kultur tillod kvinderne. Pornografi, prostitution, internet dating, discoteksliv og mode er alle nutidsf{\ae}nomener der relaterer sig til pattedyrsartens seksuelle asymmetri. 5) En analyse af gender-feministisk kritik af modebilleder, specielt kvinder som (heteroseksuelle) sexobjekter. Gender-feministisk teori er st{\ae}rkt p{\aa}virket af tolkninger af Freuds fetichismetoeri. Gennem en blanding af socialkonstruktivistisk teori og psykoanalyse, har meget gender-feministisk teori p{\aa}st{\aa}et, at m{\ae}nd i patriarkalske samfund lider af kastraktionsangst. 6) Afhandlingens position er, at den freudianske fetichismeteori er yderst utrov{\ae}rdig, og ved at kombinere evolution{\ae}r teori med antropologisk teori frems{\ae}ttes der en tentativ alternativ fetichisme teori. Afhandlingen viser, at modeindustrien anvender seksuel fetichisme som en vigtig v{\ae}rdiparameter i forsk{\o}nnelsesprodukterne.Med teoretiske v{\ae}rkt{\o}jer fra naturvidenskaberne bliver det muligt at udfordre den dominerende gender-feministiske modeteori der ford{\o}mmer de kvindelige heteroseksuelle sk{\o}nheds- og modepraksisser som falsk bevidsthed. Yderligere kan fundamentet for en af afhandlingens tre hovedpropositioner nu l{\ae}gges ud: Det er kvindelig sk{\o}nhedsproduktion der er modeindustriens motor ikke modeskift. Nu bliver det muligt at analysere luksusmoden fra et radikalt anderledes teoretisk perspektiv.I afhandlingens tredje del avendes metaforer fra netv{\ae}rks- og kompleksitetsteorien, og luksusmoden analyseres som et slags {\o}kosystem, hvor mange ingredienser/akt{\o}rer interagerer og skaber dynamisk ‘co-evolving emergens’. Der opstilles to teoretiske f{\ae}nomener, ‘fashion scapes’ og ‘globale modekontrolbyer’ som bliver defineret som vigtige i den nye globale modeorden. I den afsluttende del af afhandlingen forbindes den seksuelle asymmetri mellem k{\o}nnene til teorier om forbrugersamfundet, individualisering og de karriere orienterede professionelle arbejderes kamp for overlevelse  p{\aa} evigt usikre job- og k{\ae}rlighedsmarkeder. Lipovetskys socialkonstruktivistiske filosofi om kvinden i forbrugersamfundet – hans ide om kvinden positive dobbeltstatus som det smukke k{\o}n og forbrugerinden – bliver kombineret med evolutionsteori. Herved bliver det muligt at forklare, hvorfor mode i dag m{\aa} have s{\aa} stor en betydning for kvinder. I en kultur, hvor social mobilitet og kvindelig personlig autonomi er fremherskende forekommer det uundg{\aa}eligt, at kvinder vil fors{\o}ge for at maksimere deres personlige muligheder gennem anvendelse af modeudsmykning, for herved at tiltr{\ae}kke sig potentielle partnere, og muligvis endnu vigtigere, for at styrke deres professionelle karriereliv. Det er afhandlingens p{\aa}stand, at det ikke vil v{\ae}re tilstr{\ae}kkeligt at anvende {\o}konomisk teori, teori om branding eller generelle teorier om luksusf{\ae}nomenet, hvis man fors{\o}ger at forst{\aa} luksusmoden. Det er den kvindelige attraktion og k{\o}nsforskel der er luksusmodens motor, og dette bliver {\aa}benlyst afspejlet af de store modefirmaers marketingsmateriale. Luksusmodens produkter har kun effekt, hvis de kan opfylde modens hovedform{\aa}l: at forsk{\o}nne de kvindelige forbrugere.",
keywords = "mode, mode og kultur{\o}konomi, modebranding, modeforskning, feminismekritik, evolution{\ae}r psykologi, k{\o}nsforskel, luksusmode, fashion, fashion and culture economy, fashion branding, fashion research, critique of gender feminism, evolutionary psychology, sexual difference, luxury fashion",
author = "Erik Hansen-Hansen",
year = "2008",
language = "Dansk",
isbn = "87-92016-06-5",
volume = "1",
publisher = "Danmarks Designskole",
edition = "1",

}

Begær, forførelse og kvindelig skønhed : Den globale luksusmode i netværksøkonomien. / Hansen-Hansen, Erik.

1 ed. Danmarks Designskole : Danmarks Designskole, 2008. 380 p.

Research output: Book / Anthology / Thesis / ReportPh.D. thesisResearch

TY - BOOK

T1 - Begær, forførelse og kvindelig skønhed

T2 - Den globale luksusmode i netværksøkonomien

AU - Hansen-Hansen, Erik

PY - 2008

Y1 - 2008

N2 - Ph.d.-afhandlingen er en analyse af den nye omstrukturerede globale luksusmode. En af hovedpostulaterne i afhandlingen er, at der opstod en ny luksusmode kultur omkring slutningen af 1980’erne. En overgang fra den gamle industrielle organisering til et ny informationelt og kulturelt system der havde været på vej siden slutningen af 2. Verdenskrig. Denne nye form for produktion og forbrug har generelt været analyseret som netværksøkonomien af sociologer som f.eks. Manuel Castells og John Urry. Det nye modesystem kan beskrives som massefiseret, mediefiseret, korporationifiseret, globaliseret og brandifiseret. Denne overgang kan illustreres gennem det franske modefirma Louis Vuitton: I 1977 var firmaet et familieejet luksusbagage- og taskefirma med to nationale butikker i Frankrig med en årsomsætning på ca. £ 8 millioner. I 2006 var Louis Vuitton et modebrand med 369 globale butikker, en årsomsætning på mere end £ 2 millarder og ejet af luksuskorporationen LVMH der er globalt børsnoteret.Afhandlingens hovedformål er at analysere og forklare, hvordan dette nye luksusmodesystem fungerer, herunder, hvordan det afspejler en ny fase i modens historie. For at lave den analyse udvikles der en teoretisk ramme. I afhandlingen opfattes luksusmode som en slags økosystem, en kompleks kulturindustri bestående af mange aktører: De væsentligste er modefirmaer/brands, produktionindustrierne, tekstilindustrierne, medie- og entertainmentindustrierne og forbrugerne. I denne modeanalyse bliver de forskellige tøjobjekter alene set som brikker i et store begærcyklus. Afhandlingen gør op med den dominerende modeteori på flere planer: Ved at introducere teorier fra naturvidenskaberne – evolutionsteori, biologisk teori og netværks- og kompleksistetsteori – bliver det muligt at udfordre det (lukkede) socialkonstruktivistiske og kulturalistiske marxistiske teorikompleks som har været favoriseret inden for meget modeteori. Afhandlingens epistemologiske position er det såkaldte interaktionistiske framework der tillader en teoretisk tænkning, hvor interaktioner mellem biologi, psykologi, social organisering og kulturelle konstruktioner kan samtænkes.Afhandlingen er opdelt i tre hoveddele: Kapitel 2-3 er teoretiske begrebsafklaringen af forskellige terminologier inden for teorier om luksus, mode og netværksøkonomi. Kapitel 4-6 er metateoretisk kritik af dominerende fundamenter inden for væsentlige dele af den nutidige modeteori. I denne del introduceres der alternative teorier, og endelig udvikles der nye teoretiske værktøjer. Kapitel 7 og 8 er den endelige syntese, hvor alle de afgrænsninger, indsigter, kontekstualiseringer og teoretiske værktøjer, der er blevet identificeret og udviklet i de forrige kapitler, kombineres, med henblik på at analysere og forstå det omstrukturerede luksusmodesystem. Afhandlingens første del har tre fokusområder: Hvad er luksus og mode, det moralske had mod luksus og mode, og en kort introduktion til teorier om netværksøkonomi. Efter en diskussion af forskellige sociologiske og antropologiske teorier om mode, opstilles følgende proposition: Det er hensigtsmæssigt at skele mellem forskellige modebetydninger: 1) Mode som æstetiske skift inden for mange menneskelige praksisser 2) Mode som et sociologisk metabegreb; en social organiserende logik bagved de moderne forbrugersamfund. Denne struktur har været kritiseret af en række marxistisk inspirerede sociologer, f.eks. Benjamin og Baudrillard. 3) Mode som en kulturindustri centreret omkring kvindelig udsmykning og beklædning; en kulturindustri der formelt blev institutionaliseret med haute Couture i Frankering i 1868. Her introduceres en af afhandlingens hovedteoretiske propositioner: at modens kulturindustri i mindre omfang er drevet af modeskift, som hævdet i den dominerende modeteori. Den primære motor er derimod kvindelig skønhedsproduktion. Det er ‘mode som en kulturindustri’ der er afhandlingens emne. Men da modens kulturindustri eksisterer inden for de moderne forbrugersamfund, har introduktionen af de sociologiske kritiske teorier flere formål. For det første ligger kilden til en af de nutidige moralske fordømmelser af modebeklædning her: kapitalismekritik. For det andet er der en markeret tendens til, at mange sociologer, der skriver om de postindustrielle samfund, fordømme reklamepraksisser og symbolske varer gennem same kapitalismekritik; f.eks. Baudrillard, Appadurai, Bauman, Campbell eller Williams. Dette står også i forbindelse til det næste emne. Gennem sociologisk teori om globalisering og post-industriel produktion (Castells, Urry, Rifkin, Taylor) introduceres begrebet ‘netværksøkonomi. I dette afsnit identificeres de vigtigste sociale, økonomiske og teknologiske kræfter som har haft indflydelse på den omstrukturerede luksusmode (Sassen, Urry, Lash, Rifkin), f.eks. geografiske magtstrukturer, økonomisk de-regulering, global produktion af begær gennem reklamer og billeder, samt individualisering (Ulrich Beck, Castells). Afhandlingens anden del omhandler seks hovedområder: 1) En analyse af det socialkonstruktivistiske feministiske fundament i meget nutidig modeteori inden for social- og humanvidenskaberne. Dette fører til den anden store kilde for den nutidige moralske fordømmelse af modebeklædning: En gender-feministisk kritik af kønsforskel og de kvindelige (heteroseksuelle) skønheds- og modepraksisser. 2) Det argumenteres, at det i fremtiden er sandsynligt, at modeindustrien vil blive massivt anklaget af de gender-feministiske teoripositioner som er særdeles moralistisk. Da gender-feministisk ideologi i stigende grad bliver en institutionaliseret bureaukratisk magt i de post-industrielle samfund, vil mode blive anset som en hindring af det abstrakte krav om ‘ligestilling’ - forstået som et ideal om statistisk ensartethed mellem mænd og kvinder inden for alle vigtige livsområder, f.eks. økonomi, arbejde, interesser, tide og energi anvendt på børn, familiernes arbejdsdeling, sexobjektpositioner. Fordi modeindustrien er stærkt involveret i at skabe symbolsk kønsforskel (kvindelig skønhed og forførelse) anses den som en hindring for det nye ikke-kønnede Utopia. 3) Udfordring af det (lukkede) socialkonstruktivistiske kønssyn ved hjælp af teori fra naturvidenskaberne (f.eks. genetik, neurovidenskab, kognitionsvidenskab, hormonvidenskab, evolutionspsykologi) der postulerer nedarvet kønsforskel i mennesker og patterdyr. Ifølge disse teorier, er der meget menneskelig kønsadfærd der ikke kan reduceres til tilfældig kulturel tillæring. 4) Introduktion til nøglebegreberne inden for evolutionspsykologisk teori. Ifølge denne teori er mænds og kviners primitive parringpsykologi forskellig. Hunnerne i pattedyrsarterne er altid en mangelvare inden for seksualøkonomierne. Derfor har kvinder så godt som altid været i stand til at anvende deres seksuelle attraktion som en ressource hvorigennem de kunne opnå personlige privilegier, alt efter hvor meget individuel autonomi en given kultur tillod kvinderne. Pornografi, prostitution, internet dating, discoteksliv og mode er alle nutidsfænomener der relaterer sig til pattedyrsartens seksuelle asymmetri. 5) En analyse af gender-feministisk kritik af modebilleder, specielt kvinder som (heteroseksuelle) sexobjekter. Gender-feministisk teori er stærkt påvirket af tolkninger af Freuds fetichismetoeri. Gennem en blanding af socialkonstruktivistisk teori og psykoanalyse, har meget gender-feministisk teori påstået, at mænd i patriarkalske samfund lider af kastraktionsangst. 6) Afhandlingens position er, at den freudianske fetichismeteori er yderst utroværdig, og ved at kombinere evolutionær teori med antropologisk teori fremsættes der en tentativ alternativ fetichisme teori. Afhandlingen viser, at modeindustrien anvender seksuel fetichisme som en vigtig værdiparameter i forskønnelsesprodukterne.Med teoretiske værktøjer fra naturvidenskaberne bliver det muligt at udfordre den dominerende gender-feministiske modeteori der fordømmer de kvindelige heteroseksuelle skønheds- og modepraksisser som falsk bevidsthed. Yderligere kan fundamentet for en af afhandlingens tre hovedpropositioner nu lægges ud: Det er kvindelig skønhedsproduktion der er modeindustriens motor ikke modeskift. Nu bliver det muligt at analysere luksusmoden fra et radikalt anderledes teoretisk perspektiv.I afhandlingens tredje del avendes metaforer fra netværks- og kompleksitetsteorien, og luksusmoden analyseres som et slags økosystem, hvor mange ingredienser/aktører interagerer og skaber dynamisk ‘co-evolving emergens’. Der opstilles to teoretiske fænomener, ‘fashion scapes’ og ‘globale modekontrolbyer’ som bliver defineret som vigtige i den nye globale modeorden. I den afsluttende del af afhandlingen forbindes den seksuelle asymmetri mellem kønnene til teorier om forbrugersamfundet, individualisering og de karriere orienterede professionelle arbejderes kamp for overlevelse  på evigt usikre job- og kærlighedsmarkeder. Lipovetskys socialkonstruktivistiske filosofi om kvinden i forbrugersamfundet – hans ide om kvinden positive dobbeltstatus som det smukke køn og forbrugerinden – bliver kombineret med evolutionsteori. Herved bliver det muligt at forklare, hvorfor mode i dag må have så stor en betydning for kvinder. I en kultur, hvor social mobilitet og kvindelig personlig autonomi er fremherskende forekommer det uundgåeligt, at kvinder vil forsøge for at maksimere deres personlige muligheder gennem anvendelse af modeudsmykning, for herved at tiltrække sig potentielle partnere, og muligvis endnu vigtigere, for at styrke deres professionelle karriereliv. Det er afhandlingens påstand, at det ikke vil være tilstrækkeligt at anvende økonomisk teori, teori om branding eller generelle teorier om luksusfænomenet, hvis man forsøger at forstå luksusmoden. Det er den kvindelige attraktion og kønsforskel der er luksusmodens motor, og dette bliver åbenlyst afspejlet af de store modefirmaers marketingsmateriale. Luksusmodens produkter har kun effekt, hvis de kan opfylde modens hovedformål: at forskønne de kvindelige forbrugere.

AB - Ph.d.-afhandlingen er en analyse af den nye omstrukturerede globale luksusmode. En af hovedpostulaterne i afhandlingen er, at der opstod en ny luksusmode kultur omkring slutningen af 1980’erne. En overgang fra den gamle industrielle organisering til et ny informationelt og kulturelt system der havde været på vej siden slutningen af 2. Verdenskrig. Denne nye form for produktion og forbrug har generelt været analyseret som netværksøkonomien af sociologer som f.eks. Manuel Castells og John Urry. Det nye modesystem kan beskrives som massefiseret, mediefiseret, korporationifiseret, globaliseret og brandifiseret. Denne overgang kan illustreres gennem det franske modefirma Louis Vuitton: I 1977 var firmaet et familieejet luksusbagage- og taskefirma med to nationale butikker i Frankrig med en årsomsætning på ca. £ 8 millioner. I 2006 var Louis Vuitton et modebrand med 369 globale butikker, en årsomsætning på mere end £ 2 millarder og ejet af luksuskorporationen LVMH der er globalt børsnoteret.Afhandlingens hovedformål er at analysere og forklare, hvordan dette nye luksusmodesystem fungerer, herunder, hvordan det afspejler en ny fase i modens historie. For at lave den analyse udvikles der en teoretisk ramme. I afhandlingen opfattes luksusmode som en slags økosystem, en kompleks kulturindustri bestående af mange aktører: De væsentligste er modefirmaer/brands, produktionindustrierne, tekstilindustrierne, medie- og entertainmentindustrierne og forbrugerne. I denne modeanalyse bliver de forskellige tøjobjekter alene set som brikker i et store begærcyklus. Afhandlingen gør op med den dominerende modeteori på flere planer: Ved at introducere teorier fra naturvidenskaberne – evolutionsteori, biologisk teori og netværks- og kompleksistetsteori – bliver det muligt at udfordre det (lukkede) socialkonstruktivistiske og kulturalistiske marxistiske teorikompleks som har været favoriseret inden for meget modeteori. Afhandlingens epistemologiske position er det såkaldte interaktionistiske framework der tillader en teoretisk tænkning, hvor interaktioner mellem biologi, psykologi, social organisering og kulturelle konstruktioner kan samtænkes.Afhandlingen er opdelt i tre hoveddele: Kapitel 2-3 er teoretiske begrebsafklaringen af forskellige terminologier inden for teorier om luksus, mode og netværksøkonomi. Kapitel 4-6 er metateoretisk kritik af dominerende fundamenter inden for væsentlige dele af den nutidige modeteori. I denne del introduceres der alternative teorier, og endelig udvikles der nye teoretiske værktøjer. Kapitel 7 og 8 er den endelige syntese, hvor alle de afgrænsninger, indsigter, kontekstualiseringer og teoretiske værktøjer, der er blevet identificeret og udviklet i de forrige kapitler, kombineres, med henblik på at analysere og forstå det omstrukturerede luksusmodesystem. Afhandlingens første del har tre fokusområder: Hvad er luksus og mode, det moralske had mod luksus og mode, og en kort introduktion til teorier om netværksøkonomi. Efter en diskussion af forskellige sociologiske og antropologiske teorier om mode, opstilles følgende proposition: Det er hensigtsmæssigt at skele mellem forskellige modebetydninger: 1) Mode som æstetiske skift inden for mange menneskelige praksisser 2) Mode som et sociologisk metabegreb; en social organiserende logik bagved de moderne forbrugersamfund. Denne struktur har været kritiseret af en række marxistisk inspirerede sociologer, f.eks. Benjamin og Baudrillard. 3) Mode som en kulturindustri centreret omkring kvindelig udsmykning og beklædning; en kulturindustri der formelt blev institutionaliseret med haute Couture i Frankering i 1868. Her introduceres en af afhandlingens hovedteoretiske propositioner: at modens kulturindustri i mindre omfang er drevet af modeskift, som hævdet i den dominerende modeteori. Den primære motor er derimod kvindelig skønhedsproduktion. Det er ‘mode som en kulturindustri’ der er afhandlingens emne. Men da modens kulturindustri eksisterer inden for de moderne forbrugersamfund, har introduktionen af de sociologiske kritiske teorier flere formål. For det første ligger kilden til en af de nutidige moralske fordømmelser af modebeklædning her: kapitalismekritik. For det andet er der en markeret tendens til, at mange sociologer, der skriver om de postindustrielle samfund, fordømme reklamepraksisser og symbolske varer gennem same kapitalismekritik; f.eks. Baudrillard, Appadurai, Bauman, Campbell eller Williams. Dette står også i forbindelse til det næste emne. Gennem sociologisk teori om globalisering og post-industriel produktion (Castells, Urry, Rifkin, Taylor) introduceres begrebet ‘netværksøkonomi. I dette afsnit identificeres de vigtigste sociale, økonomiske og teknologiske kræfter som har haft indflydelse på den omstrukturerede luksusmode (Sassen, Urry, Lash, Rifkin), f.eks. geografiske magtstrukturer, økonomisk de-regulering, global produktion af begær gennem reklamer og billeder, samt individualisering (Ulrich Beck, Castells). Afhandlingens anden del omhandler seks hovedområder: 1) En analyse af det socialkonstruktivistiske feministiske fundament i meget nutidig modeteori inden for social- og humanvidenskaberne. Dette fører til den anden store kilde for den nutidige moralske fordømmelse af modebeklædning: En gender-feministisk kritik af kønsforskel og de kvindelige (heteroseksuelle) skønheds- og modepraksisser. 2) Det argumenteres, at det i fremtiden er sandsynligt, at modeindustrien vil blive massivt anklaget af de gender-feministiske teoripositioner som er særdeles moralistisk. Da gender-feministisk ideologi i stigende grad bliver en institutionaliseret bureaukratisk magt i de post-industrielle samfund, vil mode blive anset som en hindring af det abstrakte krav om ‘ligestilling’ - forstået som et ideal om statistisk ensartethed mellem mænd og kvinder inden for alle vigtige livsområder, f.eks. økonomi, arbejde, interesser, tide og energi anvendt på børn, familiernes arbejdsdeling, sexobjektpositioner. Fordi modeindustrien er stærkt involveret i at skabe symbolsk kønsforskel (kvindelig skønhed og forførelse) anses den som en hindring for det nye ikke-kønnede Utopia. 3) Udfordring af det (lukkede) socialkonstruktivistiske kønssyn ved hjælp af teori fra naturvidenskaberne (f.eks. genetik, neurovidenskab, kognitionsvidenskab, hormonvidenskab, evolutionspsykologi) der postulerer nedarvet kønsforskel i mennesker og patterdyr. Ifølge disse teorier, er der meget menneskelig kønsadfærd der ikke kan reduceres til tilfældig kulturel tillæring. 4) Introduktion til nøglebegreberne inden for evolutionspsykologisk teori. Ifølge denne teori er mænds og kviners primitive parringpsykologi forskellig. Hunnerne i pattedyrsarterne er altid en mangelvare inden for seksualøkonomierne. Derfor har kvinder så godt som altid været i stand til at anvende deres seksuelle attraktion som en ressource hvorigennem de kunne opnå personlige privilegier, alt efter hvor meget individuel autonomi en given kultur tillod kvinderne. Pornografi, prostitution, internet dating, discoteksliv og mode er alle nutidsfænomener der relaterer sig til pattedyrsartens seksuelle asymmetri. 5) En analyse af gender-feministisk kritik af modebilleder, specielt kvinder som (heteroseksuelle) sexobjekter. Gender-feministisk teori er stærkt påvirket af tolkninger af Freuds fetichismetoeri. Gennem en blanding af socialkonstruktivistisk teori og psykoanalyse, har meget gender-feministisk teori påstået, at mænd i patriarkalske samfund lider af kastraktionsangst. 6) Afhandlingens position er, at den freudianske fetichismeteori er yderst utroværdig, og ved at kombinere evolutionær teori med antropologisk teori fremsættes der en tentativ alternativ fetichisme teori. Afhandlingen viser, at modeindustrien anvender seksuel fetichisme som en vigtig værdiparameter i forskønnelsesprodukterne.Med teoretiske værktøjer fra naturvidenskaberne bliver det muligt at udfordre den dominerende gender-feministiske modeteori der fordømmer de kvindelige heteroseksuelle skønheds- og modepraksisser som falsk bevidsthed. Yderligere kan fundamentet for en af afhandlingens tre hovedpropositioner nu lægges ud: Det er kvindelig skønhedsproduktion der er modeindustriens motor ikke modeskift. Nu bliver det muligt at analysere luksusmoden fra et radikalt anderledes teoretisk perspektiv.I afhandlingens tredje del avendes metaforer fra netværks- og kompleksitetsteorien, og luksusmoden analyseres som et slags økosystem, hvor mange ingredienser/aktører interagerer og skaber dynamisk ‘co-evolving emergens’. Der opstilles to teoretiske fænomener, ‘fashion scapes’ og ‘globale modekontrolbyer’ som bliver defineret som vigtige i den nye globale modeorden. I den afsluttende del af afhandlingen forbindes den seksuelle asymmetri mellem kønnene til teorier om forbrugersamfundet, individualisering og de karriere orienterede professionelle arbejderes kamp for overlevelse  på evigt usikre job- og kærlighedsmarkeder. Lipovetskys socialkonstruktivistiske filosofi om kvinden i forbrugersamfundet – hans ide om kvinden positive dobbeltstatus som det smukke køn og forbrugerinden – bliver kombineret med evolutionsteori. Herved bliver det muligt at forklare, hvorfor mode i dag må have så stor en betydning for kvinder. I en kultur, hvor social mobilitet og kvindelig personlig autonomi er fremherskende forekommer det uundgåeligt, at kvinder vil forsøge for at maksimere deres personlige muligheder gennem anvendelse af modeudsmykning, for herved at tiltrække sig potentielle partnere, og muligvis endnu vigtigere, for at styrke deres professionelle karriereliv. Det er afhandlingens påstand, at det ikke vil være tilstrækkeligt at anvende økonomisk teori, teori om branding eller generelle teorier om luksusfænomenet, hvis man forsøger at forstå luksusmoden. Det er den kvindelige attraktion og kønsforskel der er luksusmodens motor, og dette bliver åbenlyst afspejlet af de store modefirmaers marketingsmateriale. Luksusmodens produkter har kun effekt, hvis de kan opfylde modens hovedformål: at forskønne de kvindelige forbrugere.

KW - mode

KW - mode og kulturøkonomi

KW - modebranding

KW - modeforskning

KW - feminismekritik

KW - evolutionær psykologi

KW - kønsforskel

KW - luksusmode

KW - fashion

KW - fashion and culture economy

KW - fashion branding

KW - fashion research

KW - critique of gender feminism

KW - evolutionary psychology

KW - sexual difference

KW - luxury fashion

M3 - Ph.d.-afhandling

SN - 87-92016-06-5

VL - 1

BT - Begær, forførelse og kvindelig skønhed

PB - Danmarks Designskole

CY - Danmarks Designskole

ER -