Architectural methods as operational drivers: from place-based knowledge to caring change

Urban living labs (ULL'er) er opstået som fremtrædende arenaer for eksperimenterende byudvikling, men deres metodologiske dimension er fortsat underteoretiseret. Denne artikel argumenterer for, at arkitektoniske metoder udgør en særlig mekanisme, hvorigennem stedsspecifik viden oversættes til governance, samarbejde og omsorgsfuld forandring, forankret i æstetisk erkendelse. Ved at kombinere Research through Design med et deduktivt casestudie af fire ULL'er i Aarhus Kommune udvikler artiklen en femfaset analytisk ramme - stedskonstruktion, forandringskompetence, forandringskapacitet, forankring og implementering - der undersøger, hvordan stedslæsning, kortlægning, scenarieudvikling, skitsering og 1:1-prototyping fungerer som epistemiske og operative redskaber. Resultaterne viser, at faserne udfolder sig samtidigt snarere end lineært, at interventioner genererer spredningseffekter ud over de oprindelige projektgrænser, og at implementering foregår gennem organisatorisk læring snarere end lineær skalering. Artiklen bidrager med begrebet om ULL'er som situerede governance-designsystemer og udvider dermed de nuværende teoretiseringer af eksperimenterende governance.