Redigering af Den animerede bygning til bogformat

Project Details

Description

Bogen er udsprunget af et kunstnerisk udviklingsarbejde, der er udført på Kunstakademiets Arkitektskole. Et kunstnerisk udviklingsarbejde udmærker sig i forhold til andre phd -afhandlinger ved at kombinere et teoretisk tekstligt materiale med den praktiske udvikling af tegninger og arkitekturmodeller. Bogen henvender sig derfor til undervisningen på landets arkitektskoler og mere generelt til de kreative uddannelser, hvor vigtigheden af at forstå betingelserne for den kreative proces er afgørende. Men den undersøger samtidigt spørgsmål, der er relevante for praksis, og det er således et centralt anliggende for bogen at kvalificere de erfaringer, der er gjort inden for akademiets regi i forhold til den praksis, der udfolder sig på tegnestuerne. Både indefter i forbindelse med udviklingen af et projekt men også udefter i forhold til formidlingen af de arkitektoniske ideer er der et behov for at styrke det sprog, hvormed arkitekten forstår og formidler sit arbejde.
Helt overordnet er det vigtigt at skelne mellem to opfattelser af metode og i bredere forstand mellem to procesformer. Den første er en realiseringsmetodik, der opererer med målbare parametre. Den fokuserer på processens løsning af givne krav og er på sin vis den, der er lettest at tale om og lettest at evaluere. Dermed ikke sagt, at den også er lettere at udføre, da den typisk udvikles i forhold til en lang række bindinger, som den skal løse med det bedst mulige resultat for øje. Den er imidlertid den mest veldokumenterede, blandt andet fordi den udspringer af en lang tradition for at opstille klare mål og vurderinger af hvorvidt et resultat er acceptabelt i forhold til en formuleret opgave. Den anden er sværere at tale om, fordi den ikke bedømmes på, om den opfylder et mål, men på om den producerer noget nyt, der først efterfølgende kan få en bestemmelse og på sigt en anvendelse. Den udfoldes i forhold til det dilemma, at man ikke kan foregribe en egentlig forskel. Når man er i stand til at foregribe et resultat, er det snarere en variation af noget, man kender i forvejen. Den anden arbejdsform kaldes en intuitiv metode, og det er denne metodes regler og sprog, som bogen søger at formulere.
Hvis den første metodik stiler imod gentagelsen eller rettere optimeringen af en eksisterende viden eller kunnen, retter den anden sig mod kompleksiteten i et givent materiale eller sammenhæng, som den afsøger med henblik på at skabe noget, man ikke kan forestille sig indledningsvist. Det nye opfindes gennem denne berøringsflade, og en skabende proces er derfor også en læring. Hvis forskellen mellem de to processer kan give anledning til en generel diskussion på tværs af de kreative fag, er den i højeste grad relevant for arkitekturen, fordi den opererer i forholdet mellem givne og bundne parametre på den ene side og kunstneriske træk på den anden. Det er derfor ikke kun en snæver institutionel problemstilling men et forhold, der rækker ud over skolen i retning af praksis.
(…)
Bogen kredser om anvendelsen af højteknologiske tegnings- og modelformer i udviklingen af et projekt og i særdeleshed om de måder, hvorpå digitale medier kan kombineres med mere traditionelle håndværksbaserede teknikker. Der er i de seneste år fremkommet en lang række teknologier, der forbinder computertegningen med fremstillingen af arkitekturmodeller. Det drejer sig i denne sammenhæng særligt om print og laserteknologier, der tillader, at man gennem en fuldautomatiseret fremstillingsproces producerer ofte meget komplekse og store arkitekturmodeller på baggrund af en computertegning. En af de positive ting ved denne udvikling er, at det gør tredimensionale eksperimenter langt nemmere og tilgængelige, da maskinerne ikke er større end, at de kan indgå i en almindelig tegnestues arbejde. De tilbyder således på en meget direkte måde et kreativt overskud.
Det er altid vigtigt at overveje nye mediers potentiale og betydning for arkitektens arbejde, da det er i tegningen og modellen, at de arkitektoniske ideer i første instans undfanges. Men der er et særligt potentiale i forbindelse med de nye teknologier, fordi de så direkte forbinder computertegningen med modelteknologier, der deler mange træk med de højteknologiske fabrikationsformer, der på sigt må antages at fylde en større del af byggeprocessen. En af mulighederne i denne udvikling er, at de computerstyrede teknologier reintroducerer visse af håndværkets dyder. Der tænkes i denne sammenhæng ikke kun på håndværkenes evne til at udvikle specifikke løsninger til de konkrete situationer, men også på en forstærket berøringsflade mellem arkitekt og byggeproces om end på en ganske anden måde end tidligere, hvor arkitekten typisk havde en baggrund i håndværkene. Under alle omstændigheder er interessen for det konkrete eksperiment og udviklingen af større komponenter en vigtig del af bogens emne og udgør en stor del af det materiale, der præsenteres. Bogen tilstræber således at placere sig i forhold til en lang tradition for arkitekten som bygmester og ikke kun som administrator af processen.
Det bør understreges, at det ikke er tanken at opskrive den ene tilgang til processen frem for den anden. Det ville være tåbeligt. En hvilken som helst arkitektonisk proces udvikles naturligvis i forhold til en lang række givne parametre, og den bør være i stand til at løse en given opgave præcist og optimalt. På den anden side er det lige så oplagt, at faget har et mellemværende med de kunstneriske fag, der ikke kan reduceres. I den sammenhæng har arkitektskolen både en udfordring og et potentiale. Udfordringen ligger i at præcisere sin rolle i forhold til praksis, der fordrer en mere direkte interesse for byggeprocessens forskellige aspekter. Men omvendt rummer den et potentiale i og med, at den udgør et frirum, hvori eksperimenter kan udfoldes både med hensyn til en udforskning af potentialerne i de nye teknologier men nok så meget i forbindelse med en fornyet overvejelse over de fundamentale betingelser der kendetegner en kreativ proces og uden hvilken faget overflødiggøres og byggekulturen på sigt forringes.
StatusFinished
Effective start/end date01/01/201001/01/2012