Mod en tektonisk bæredygtig byggekultur

Det er forskergruppens tese, at en bygnings arkitektoniske kvalitet hænger nøje sammen med dens tektoniske opbygning og udtryk. Termen tektonik er kendt fra geologien, men er også et begreb med en lang tradition i arkitekturen. Her angår det udformningen og sammenføjningen af bygningselementer til en helhed - og dermed forholdet imellem idé, handling, teknik og konstruktion, eller på et højere plan – om ”foreningen af metode og mål.



Som grundlag for arkitekturskabelse, står denne forståelse og byggekultur overfor store omvæltninger - og en grundig undersøgelse af barrierer og muligheder synes påkrævet, hvis en helhedsorienteret og bæredygtig arkitektur skal opretholdes. En af de største udfordringer er den globale ressourcesituation og klimakrise, som i disse år får mange lande til at skærpe energikravene i byggeriet. Således også Danmark, hvor Folketinget har vedtaget fremtidige reduktioner på 20% i 2010 og yderligere 25% i 2015, frem mod det endelige mål i 2020, hvor energiforbruget i nybyggeri skal være reduceret med 75% i forhold til i dag.



Disse fordringer vil få stor indflydelse på udformningen af fremtidens byggeri og kan ikke alene løses ved eks. at øge isoleringstykkelsen eller kræve max. lufttæthed. Tiltag som disse vil få uheldige følger for det arkitektoniske udtryk, byggetekniske løsninger, for indeklimaet og for den måde bygninger kan optage ændringer (brug) over tid. Et kendt skræmmeeksempel er energikrisen i 1973, hvor stramninger af datidens energikrav fik alvorlige konsekvenser for kvaliteten af f.eks. det murede byggeri.



En anden udfordring er den fortsatte øgede industrialisering og dennes indflydelse på produkter og processer i byggeriet. En forskydning fra håndværksbaserede løsninger mod computerstyrede produktionsprocesser på fabrik, efterlader en ’montagearkitektur’ som kalder på et opdateret teorigrundlag og en ny praksisforståelse ikke kun blandt arkitekter, men blandt byggeriets parter bredt.



Nye industrielle produktionsformer og tankesæt sætter særlige rammer for arkitekturskabelsen, og et gentolket tektonikbegreb må nødvendigvis forholde sig til dette som aktuelt vilkår.



Industrielle produktionsformer rummer tydelige potentialer set i et miljømæssigt perspektiv: ressourceminimering, livscyklus, energioptimering mm. Samtidig går den samfundsmæssige, kulturelle udvikling i retning af større diversitet og individualitet, og med miljø- og ressourcespørgsmålet som udgangspunkt stilles der specifikke krav ikke alene til omtanke og adfærd, men også til fleksibilitet og tilpasningsdygtighed i de fysiske rammer. Forskningsprojektet tager således afsæt i, at der med miljødagsordenen som udgangspunkt eksisterer en række krav og potentialer, der må afdækkes og formuleres som aktive parametre i arkitekturens tilblivelsesprocesser.



Dette leder til to centrale forskningsspørgsmål:



A. Kan en tektonisk byggekultur styrkes gennem nye tilblivelsesprocesser, hvor ressourcerne anvendes mere bevidst?



B. Hvilke nye tiltag er nødvendige, hvis vi under hensyn til voksende klima og miljøproblemer skal kunne udvikle en stærk tektonisk byggekultur?