Luksusmoden og de globale modekontrolbyer

Forskningsprojektet falder i forlængelse af min Ph.d.-afhandling ‘Begær, forførelse og kvindelig skønhed: Den globale luksusmode i netværksøkonomien’ indleveret i slutningen af 2007 og forsvaret i maj 2008. Den globale luksusmode er stilistisk dagsordensættende for det meste af verdens modeindustri, ikke mindst på grund af hovedaktørernes økonomiske performance og deres produkters massive globale eftertragtethed. I min Ph.d.-afhandling analyserede jeg omstruktureringen af den globale luksusmode der fandt sted i slutningen af 1980’erne og fremad. Inspireret af Saskia Sassens (2001) sociologiske analyser af post-industrielle omstruktureringer i New York, London og Tokyo definerede jeg begrebet ‘de globale modekontrolbyer’ og viste at disse byer har en central betydning for luksusmodens udbredelse og funktion. Men da Ph.d.-afhandlingen især drejede sig om overordnede modeaspekter, det historiske modehad, kvindelig forskønnelse, biologisk kønsforskel og luksusmodens sammenhæng med netværksøkonomi, berørte jeg kun kontrolbyerne perifert.
Derfor arbejder jeg nu videre med dette modeområde, som jeg anser for at være højaktuelt, men endnu kun begrænset videnskabeligt behandlet. Forskningsprojektet drejer sig om at undersøge, hvordan aktiviteterne i de globale modekontrolbyer påvirker den nutidige luksusmodens tilblivelse. Med luksusmode henvises der til globalt eftertragtet og udbredt mode der konkurrerer indenfor modens øvre priskategorier og som er æstetisk dagsordensættende for meget af den samlede modeindustri. Forskningsprojektets overordnede formål er således at analysere luksusmode gennem de globale modekontrolbyers påvirkninger. Undersøgelsen er afgrænset til et specifikt fokus på kvindemode og to markante fænomener, henholdsvis flagship stores og logo-tasker.
 
De fem centrale modekontrolbyer i dag er Paris, Tokyo, New York, London og Milano, men byer som Los Angeles, Hong Kong, Moskva, Seul og Shanghai er også ved at opnå stærk betydning for luksusmodens globale dominans og bør derfor også medtænkes. Jeg definerer en modekontrolby som et knudepunkt for strømme af modens globale informationer, beslutninger, kapital og arbejdskraft, og den har en høj koncentration af de mest vækstfulde og værdiskabende modeaktiviteter (design, salg, medier, markedsføring, branding, finansiering, forbrug mv.). Byerne, der alle har individuelle særtræk, indgår i transnationale netværksrelationer med hinanden. Forskningsprojektet undersøger hvordan disse forskellige modekontrolbyer indvirker på luksusmoden. Kontrolbyerne bidrager på forskellige måder til lukusmodens samlede værdi: F.eks. begærsudbredelse/opretholdelse, kontrol, design, salg og medieeksponering. Nogle byer påvirker modens konkrete indtjening i kraft af deres størrelser og kulturelle traditioner for luksusforbrug (der sker en stor gennemstrømning af fysiske vare), nogle byer har gennem deres stærke koncentration af dagsordensættende modemedier stor indflydelse på luksusmodens mediegennemslagskraft, nogle byer har placeret sig som centrale knudepunkter for modeopvisninger, osv.
Teori
Forskningsprojektet trækker på netværks- og kompleksitetsteori som omhandler mønsterdannelser i åbne systemer. Dette vil blive koblet med sociologisk orienterede indfaldsvinkler, især den såkaldte mobilistiske sociologi John Urry (2000, 2003) og globaliseringsteorier som formuleret af Saskia Sassen (2001), Manuel Castells (2001, 2003), Scott Lash and John Urry (1994) og Jeremy Rifkin (2000). Overordnet arbejdes der med en mulitidisciplinær modeanskuelse som således er inspireret af system- og netværksteori: I stedet for at fokusere på dragt- og stilhistorie (f.eks. tøjobjekter eller designergenier), behandles luksusmode som en kompleks kulturindustri der består af mange forskellige aktører (journalister, designere, fotografer, billeder, objekter, begærsforestillinger, mv.) der interagerer i fælles netværker - et slags økosystem der konstant er i tilblivelse. Ved brug af denne teoretiske tilgang vil det bl.a. være muligt at forklare hvordan de immaterielle aspekter, f.eks. en billedkampagne for et modeobjekt, udmærket kan være mere afgørende for aktørers brug og opfattelse af objektet end objektets fysiske egenskaber.