Landskabelige Bymodeller - afdækning, potentialer & udvikling

Ph.d.-projektet 'Landskabelige bymodeller i et byøkologisk perspektiv' - er et selvstændigt forskningsprojekt finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Projektet har til formål at udforske og udfordre krydsfeltet mellem by- og landskabsplanlægning og dermed bringe elementer fra naturvidenskabeligt funderede vidensfelter ind i den arkitektoniske planlægningsdiskurs.

De danske byer udgør i stadig stigende grad et netværk af fragmenterede bystrukturer. Dette skyldes i høj grad den voksende mobilitet, der siden 1960’erne har haft en afgørende betydning for udformningen af vore bylandskaber. Stadig større overlappende pendlingsoplande har skabt et landskab af mellemzoner som ikke-intenderede rumlige og funktionelle tilstande som blinde pletter mellem by- og landskabsplanlægningen. Dette sker på trods af plansystemets princip om det adskilte by og land. Byen og det åbne landskab flettes sammen i flet-landskaber langs ydersiden af såvel København som de større købstæder, bl.a. i det såkaldte østjyske bybånd. Dette flet-landskab' lægger op til en ny samtænkning af by-land relationen i takt med at de urbane arketyper nedbrydes af dets samfundsmæssige kontekstbetingelser. I 2007 samlede strukturreformen forvaltningen af by- og landskabsplanlægningen hos kommunerne, og der er i princippet åbnet op for en mere helhedsorienteret planlægning med kommuneplanerne som et naturligt første led, og en mere uformel strukturplanlægning som andet led. Derudover har naturplanlægningen, der før var henvist til landzonen, givet dets placering i amterne, nu i højere grad mulighed for at tænke naturen ind i byen.

Samtidig med denne byspredning og en stadig større arealanvendelse til bymæssigt relaterede formål, foregår der på såvel globalt som nationalt niveau, en forringelse af den såkaldte biodiversitet idet stadigt flere arter uddør. Derudover har der været især to traktater i FN hhv. EU-regi vedrørende standsning af denne udvikling. Begge traktater havde 2010 som deadline, og begge har fejlet. Nye traktater er forhandlet på FN-niveau ved den nyligt overståede biodiversitetskonference i Nagoya, og en ny 2020 deadline er fremsat, mens EU også har lagt 10 år til aftalernes udløbstid. Hvorvidt disse nye traktater vil føre til bedre resultater vil vise sig, men sikkert er det, at overgangen fra et strategisk-politisk niveau til et operationelt niveau har vist sig at være overordentligt vanskelig i et politisk-økonomisk system hvor biodiversitet og miljø ikke er kapitaliseret.

Det er i dette krydsfelt mellem arealanvendelse, byplanlægning og biodiversitet, dette projekt skal læses. Projektet arbejder ud fra den grundlæggende hypotese, at byerne kan gøre en afgørende forskel med hensyn til en forbedring af biodiversiteten, såfremt planlægningen af de urbane landskaber gøres mere bevidst. Den politiske vilje er der tilsyneladende, men pengene er der ikke. Hvis en del af indsatsen flyttes derhen hvor pengene er, i bybygningen, er chancerne større.